Hvis du går ind en butik og køber en trøje, så har du som udgangspunkt ikke ret til at levere trøjen tilbage.

Mange butikker tilbyder en ret til at levere tilbage eller bytte trøjen til en anden vare, men det er ikke noget, du som kunde har krav på efter loven.

Butikken bestemmer altså selv, om du har en fortrydelsesret og i givet fald, hvor længe efter købet du kan vende tilbage. Hvis butikken tilbyder, du kan fortryde, er det butikken, der afgør, om du kan få pengene retur, eller om du kan få et tilgodebevis.

Fortryder du købet, skal du bevise dit køb, og at du er blevet lovet en ret til at bytte eller returnere varen. Det er derfor vigtigt, at du gemmer din kvittering og får noteret på den, at du har fortrydelsesret, hvis det ikke allerede står der.

Køber du en vare af en privatperson, har du ikke fortrydelsesret.

Hvor meget kan børn forpligte sig til, når de handler på internettet? Hvad siger lovgivningen og kan forældrene komme til at hæfte for en gæld?

De fleste forældre kan nok ind imellem blive lidt svedte ved tanken om, hvad deres små og lidt større poder nu roder sig ud i, når de sidder og surfer rundt på internettet i en hastighed, som forældrene ofte for længst har opgivet at følge med til. Hvad nu, hvis lille Victor på 12 år uforvarende kommer til at melde sig ind i en eller anden bogklub med pligt til aftage så og så mange dyre bøger hvert år? Eller det, der er værre?

Heldigvis har lovgivningen et godt stykke hen ad vejen sikret, at forældrene godt kan tørre sveden af panden igen og ånde lettet op.

Udgangspunktet vedrørende mindreårige

Værgemålsloven bestemmer nemlig, at mindreårige som udgangspunkt ikke selv kan ”forpligte sig ved retshandler (aftaler) eller råde over deres formue”.

Hvis lille Victor alligevel indgår en aftale i strid med denne bestemmelse, er aftalen ugyldig. Det gælder for eksempel, hvor den mindreårige køber noget over internettet for penge, han ikke er berettiget til at råde over.

Som udgangspunkt har det ingen betydning, om sælgeren er i god tro eller ej. I praksis gøres der dog en undtagelse, hvis den mindreårige rent faktisk har betalt for det købte. Hvis sælgeren hverken vidste eller burde vide, at den mindreårige ikke kunne råde over pengene, kan forældrene ikke kræve, at handlen skal gå tilbage.

Hvis sælgeren derimod var eller burde være klar over, at han handlede med en mindreårig, og at den mindreårige ikke var berettiget til at bruge pengene, kan det betalte beløb kræves tilbage. Den mindreårige skal så samtidig tilbagelevere det købte. Er den mindreårige ikke længere i besiddelse af det købte, skal barnet erstatte det købtes værdi over for sælgeren i det omfang, det købte skønnes at være kommet den mindreårige til nytte.

Har den mindreårige ligefrem givet sælgeren urigtige oplysninger om sin ret til at indgå aftalen, f.eks. ved at lyve om sin alder, kan det derudover pålægges den mindreårige at erstatte sælgeren de omkostninger, sælgeren har haft ved at stole på handlen.

Gaver og lommepenge m.v.

Værgemålsloven indeholder en undtagelse for så vidt angår gaver og lommepenge. Den mindreårige er nemlig berettiget til at råde over penge, barnet har modtaget som lommepenge, eller beløb, som barnet har fået i gave, og hvor gavegiveren ikke har bestemt noget om, hvad beløbet måtte bruges til.

Den frie rådighed gælder også for beløb, den mindreårige har arvet, hvis arveladeren ved testamente har bestemt, at arven skal være til den mindreåriges frie rådighed, – og altså ikke skal indsættes i en forvaltningsafdeling i en bank, som det ellers er udgangspunktet for arv til mindreårige.

Endelig gælder den mindreåriges adgang til frit at bruge sine penge også for beløb, som den mindreårige selv har tjent efter at være fyldt 15 år.

Kan ikke påtage sig gæld

Der gælder imidlertid en vigtig undtagelse til barnets frie rådighed over gaver, lommepenge m.v.: Den frie rådighed omfatter nemlig ikke adgang til at påtage sig gældsforpligtelser.

Barnet kan med andre ord frit bruge sine lomme- eller gavepenge m.v. til at købe mod kontant betaling.

Den mindreårige kan derimod ikke købe noget, der først skal betales senere. Lille Victor kan for eksempel ikke via internettet gyldigt købe en computer på afbetaling, tegne et mobilabonnement eller melde sig ind i en købeklub, hvor man binder sig til at købe varer. Forældrene kommer heller ikke til at hæfte for gælden.

Den mindreårige kan heller ikke købe noget pr. efterkrav, men gør barnet alligevel dette og betaler det bagefter med penge, det selv må råde over, bliver handlen gyldig.

Fortrydelsesret

Ved handel på internettet har man normalt en fortrydelsesfrist på 14 dage. Så hvis den mindreårige på 15 år fortryder, at han har brugt sine surt optjente spareskillinger til at købe og betale for en vare via internettet, kan han i nogen situationer slippe ud af handlen igen ved at anvende den almindelige fortrydelsesret.

Er dit barn under 18 år, er det under forældremyndighed.

Men hvem får egentlig forældremyndigheden over dit barn, hvis du dør? Det er en god ide at gøre sig nogle tanker herom – hvad er dine ønsker? og handle på dette.

Som udgangspunkt har forældre fælles forældremyndighed over barnet, det gælder uanset man bor sammen som et par, eller man er gået fra hinanden. Hvis den ene af forældrene afgår ved døden, får den anden forældremyndigheden alene over barnet.

Hvad sker der, hvis kun du har forældremyndigheden over dit barn? Hvis der kun er én forældremyndighedsindehaver, og denne afgår ved døden, før barnet er fyldt 18 år, kan den anden forælder anmode om at få forældremyndigheden over barnet. Anmodningen sker på lige fod med tredjemand, som kan være en fra afdødes familie. Det vil altid være Familieretshuset og evt. Familieretten, der skal vurdere, hvad der er bedst for dit barn i den givne situation.

Ovennævnte vil ligeledes gøre sig gældende, hvis begge forældre afgår ved døden. Familieretshuset og eventuelt Familieretten skal ud fra en vurdering af, hvad der er bedst for barnet afgøre, hvem der skal have forældremyndigheden over dit barn.

Du kan selv få indflydelse på, hvem der får forældremyndigheden over dit barn ved at lave et børnetestamente. I børnetestamentet kan du tilkendegive, hvorfor du ønsker, at den pågældende skal have forældremyndigheden over dit barn.

I en af mine forrige artikler skrev jeg om den lidt specielle afgørelse fra Vestre Landsret angående en solgt ejendom, hvor naboen driver bordel. Afgørelsen har i virkeligheden 2 dele, og denne artikel drejer sig om den måske mindre saftige, men nok for de fleste mere sandsynlige situation, at man i forbindelse med et hussalg selv har lavet enkelte ting på ejendommen.

I den konkrete situation fra Vestre Landsret har sælger selv etableret et væksthus på ejendommen og har ment, at han selv kunne lave de nødvendige el-tilslutninger til det samt udvendige lamper omkring væksthuset. Dette havde sælger glemt at oplyse om, ligesom sælger i den del af tilstandsrapporten, hvor sælger selv skal udfylde nogle konkrete spørgsmål, har svaret ”nej” til, om der er udført selvbyg. Der var også tvivl om sælger havde lavet noget lys i indkørslen, men det kunne ikke bevises, så den ser vi bort fra i denne omgang.

For at slå det fast til at starte med, så er der ikke noget i vejen med at gøre ting selv – problemerne opstår, når man ikke gør opmærksom på det i forbindelse med et hussalg, som vi også ser ved denne sag.

Sælger har nemlig ikke vidst, at der er bestemte forskrifter for, hvor langt ledningerne til sådanne udendørs installationer skal graves ned. Når man ikke ved noget, er det jo svært at overholde det, så ledningerne er selvfølgelig ikke blevet gravet langt nok ned. Det betyder, at installationerne er ulovlige, og at køberne derfor med god ret har kunnet forlange at sælger betaler for, at disse ting bliver udbedret. Havde sælger oplyst det, var det formentlig købers eget ansvar at få det undersøgt og tage højde for det i købsprisen.

Regningen i sig selv for at få gravet tingene op og få det reetableret lovligt løb op i kr. 16.000, som sælger måtte betale til køber.

Det lyder måske ikke af meget, og man kan blive fristet til at tænke ”går den, så går den”, men det man skal være opmærksom på er, at hvis det bliver til en sag, som det har gjort her, løber der hurtigt store omkostninger på til advokater og andet godtfolk som skønsmænd m.fl., så regningen ender ofte med at blive mange gange højere.

Lige præcis denne ”bordel”-sag faldt ud således, at køberne skulle godtgøre sælger ca. kr. 36.500 til sælger, hvilket jo skal lægges oven i deres egne omkostninger, fordi de tabte sagens ”del 1” omkring selve bordelforholdet [som du kan læse om her], men hvis man som sælger nu ikke har været så ”heldig” at man får medhold vedrørende oplysninger om bordelvirksomhed hos naboen, så havde omkostningerne formentlig været modsat, og så var det blevet nogle rigtigt dyre installationer.

Derfor:

Sørg altid for at oplyse, hvis man har lavet selvbyg i forbindelse med et hussalg, selvom det formentlig betyder, at køber kigger det efter i sømmene, og husk for alt i verden at afsnittet i tilstandsrapporten, som sælger udfylder, får betydning som en garanti – så tag det meget alvorligt.