Tilskud udgør hindring for virksomhedsomdannelser

af | mar 25, 2022

I forbindelse med virksomhedsomdannelser vil der ofte være eksisterende tilsagn om tilskud i den personligt drevne virksomhed, der omdannes til et kapitalselskab. Disse tilskud har Landbrugsstyrelsens praksis hidtil tilladt blev overdraget til den omdannede virksomhed, således at kapitalselskabet under sit nye CVR-nr. kunne overtage tilsagn om tilskud opnået af den personligt drevne virksomhed under dets daværende CVR-nr.

Landbrugsstyrelsen har nu ændret praksis for så vidt angår alle tilskudsordninger vedrørende Miljøteknologi, Moderniseringstilskud, og Økologisk Investeringsstøtte, således at disse ikke kan overtages af den omdannede virksomhed.

Som konsekvens heraf risikerer man ved omdannelse at miste tilskud og i værste fald at skulle tilbagebetale allerede udbetalte tilskud.

De omhandlede tilskudsordninger går for nogles vedkommende helt tilbage til 2013, da det har været muligt for virksomhederne at få forlænget tilskudsperioden.

Det er derfor af yderste vigtighed, at man har overblik over sine tilskud inden man overvejer at foretage en virksomhedsomdannelse.

Også ved overdragelser i form af salg, kan overtagelse af tilskud volde problemer, og alene i tilfælde, hvor den erhvervende virksomhed allerede har en eksisterende bedrift på tidspunktet for overdragelsen, vil der være en mulighed for, at tilskud kan overtages; men selv dette er for nuværende usikkert.

Landbrugets interesseorganisationer forsøger gennem lobbyarbejde at få ændret reglerne; men det vides ikke om eller hvornår en sådan ændring vil blive gennemført.

Retsfortabende passivitet eksisterer endnu

af | mar 18, 2022

Retsfortabende passivitet, der er den juridiske term for at et krav, uden at være forældet, kan bortfalde på grund af den berettigedes manglende ageren, har såvel i teori som praksis haft trange kår siden ændringen af forældelsesreglerne pr. 1. januar 2008.

Med Forældelsesloven af 2007 (ikrafttræden 1. januar 2008) blev der ændret på forældelsesfristerne, herunder på den 5-årige forældelse af simple krav, som havde eksisteret siden Forældelsesloven af 1908 trådte i kraft.

Den 5-årige forældelsesfrist blev skåret ned til en 3-årig forældelsesfrist, og med den ændring blev rummet, hvori begrebet retsfortabende passivitet kunne udfolde sig, stærkt begrænset.

Retsfortabende passivitet var, forud for lovændringen, allerede under pres i den juridiske teori; men havde dog sin brugbarhed, da den fremherskende opfattelse var, at man godt kunne udvise en sådan grad af passivitet inden den 5-årige forældelse indtrådte, at der var behov for, at noget sådant kunne føre til retsfortabelse.

Med den nye 3-årige forældelsesfrist er antallet af domme, der stipulerer fortabelse af et krav på grund af udvist passivitet faldet markant. Dette er dog ikke ensbetydende med, at retsfortabende passivitet ikke har sin berettigelse hverken som juridisk begreb eller som noget, man særligt som erhvervsdrivende skal være agtpågivende i forhold til.

Østre Landsret har således i sin dom af 20. januar 2021 (U.2021.1698.Ø) fastslået, at en erhvervsdrivende, der først efter 20 måneder, og dermed 16 måneder inden forældelse ville være indtrådt, gjorde indsigelse mod ændringen af en rentesats, havde fortabt sit krav på grund af passivitet 

Det er derfor fortsat vigtigt, at man sørger for hurtigt at gøre sit krav eller indsigelse gældende. Dette gælder særligt for erhvervsdrivende, hvor der ikke er forbrugerbeskyttelseshensyn, der kan tale mod at lade passivitet føre til retsfortabelse.

Vi gentager

af | mar 1, 2022

Det er stadig ret almindeligt, at vi møder den udtalelse, at ”vi har boet sammen i 2 år, så vi arver hinanden”.

Det kan imidlertid ikke være mere forkert, og misforståelsen er ret udbredt.

Som arveloven er i dag, arver papirløst samlevende ikke hinanden, hverken efter 2 år, 5 år eller et helt liv med fælles folkeregisteradresse. Og man arver heller ikke hinanden som papirløst samlevende, hvis man får børn sammen.

Det er derfor stadig en rigtig god ide at oprette et testamente.

Særligt i sammenbragte familier med særbørn på begge sider, bliver det lidt et ”lotterispil”, da børnene ikke arver på lige fod.

Alle unge, der flytter sammen og etablerer sig, bør få de juridiske konsekvenser forklaret, så de i det mindste kan træffe en beslutning på et oplyst grundlag og ikke på baggrund af en ”opfattelse”, der ikke har juridisk fodfæste.