Hvor meget kan børn forpligte sig til, når de handler på internettet? Hvad siger lovgivningen og kan forældrene komme til at hæfte for en gæld?
De fleste forældre kan nok ind imellem blive lidt svedte ved tanken om, hvad deres små og lidt større poder nu roder sig ud i, når de sidder og surfer rundt på internettet i en hastighed, som forældrene ofte for længst har opgivet at følge med til. Hvad nu, hvis lille Victor på 12 år uforvarende kommer til at melde sig ind i en eller anden bogklub med pligt til aftage så og så mange dyre bøger hvert år? Eller det, der er værre?
Heldigvis har lovgivningen et godt stykke hen ad vejen sikret, at forældrene godt kan tørre sveden af panden igen og ånde lettet op.
Udgangspunktet vedrørende mindreårige
Værgemålsloven bestemmer nemlig, at mindreårige som udgangspunkt ikke selv kan ”forpligte sig ved retshandler (aftaler) eller råde over deres formue”.
Hvis lille Victor alligevel indgår en aftale i strid med denne bestemmelse, er aftalen ugyldig. Det gælder for eksempel, hvor den mindreårige køber noget over internettet for penge, han ikke er berettiget til at råde over.
Som udgangspunkt har det ingen betydning, om sælgeren er i god tro eller ej. I praksis gøres der dog en undtagelse, hvis den mindreårige rent faktisk har betalt for det købte. Hvis sælgeren hverken vidste eller burde vide, at den mindreårige ikke kunne råde over pengene, kan forældrene ikke kræve, at handlen skal gå tilbage.
Hvis sælgeren derimod var eller burde være klar over, at han handlede med en mindreårig, og at den mindreårige ikke var berettiget til at bruge pengene, kan det betalte beløb kræves tilbage. Den mindreårige skal så samtidig tilbagelevere det købte. Er den mindreårige ikke længere i besiddelse af det købte, skal barnet erstatte det købtes værdi over for sælgeren i det omfang, det købte skønnes at være kommet den mindreårige til nytte.
Har den mindreårige ligefrem givet sælgeren urigtige oplysninger om sin ret til at indgå aftalen, f.eks. ved at lyve om sin alder, kan det derudover pålægges den mindreårige at erstatte sælgeren de omkostninger, sælgeren har haft ved at stole på handlen.
Gaver og lommepenge m.v.
Værgemålsloven indeholder en undtagelse for så vidt angår gaver og lommepenge. Den mindreårige er nemlig berettiget til at råde over penge, barnet har modtaget som lommepenge, eller beløb, som barnet har fået i gave, og hvor gavegiveren ikke har bestemt noget om, hvad beløbet måtte bruges til.
Den frie rådighed gælder også for beløb, den mindreårige har arvet, hvis arveladeren ved testamente har bestemt, at arven skal være til den mindreåriges frie rådighed, – og altså ikke skal indsættes i en forvaltningsafdeling i en bank, som det ellers er udgangspunktet for arv til mindreårige.
Endelig gælder den mindreåriges adgang til frit at bruge sine penge også for beløb, som den mindreårige selv har tjent efter at være fyldt 15 år.
Kan ikke påtage sig gæld
Der gælder imidlertid en vigtig undtagelse til barnets frie rådighed over gaver, lommepenge m.v.: Den frie rådighed omfatter nemlig ikke adgang til at påtage sig gældsforpligtelser.
Barnet kan med andre ord frit bruge sine lomme- eller gavepenge m.v. til at købe mod kontant betaling.
Den mindreårige kan derimod ikke købe noget, der først skal betales senere. Lille Victor kan for eksempel ikke via internettet gyldigt købe en computer på afbetaling, tegne et mobilabonnement eller melde sig ind i en købeklub, hvor man binder sig til at købe varer. Forældrene kommer heller ikke til at hæfte for gælden.
Den mindreårige kan heller ikke købe noget pr. efterkrav, men gør barnet alligevel dette og betaler det bagefter med penge, det selv må råde over, bliver handlen gyldig.
Fortrydelsesret
Ved handel på internettet har man normalt en fortrydelsesfrist på 14 dage. Så hvis den mindreårige på 15 år fortryder, at han har brugt sine surt optjente spareskillinger til at købe og betale for en vare via internettet, kan han i nogen situationer slippe ud af handlen igen ved at anvende den almindelige fortrydelsesret.