Hvis du køber et hus og får en tilstandsrapport mm., har du som køber muligheden for at tegne en ejerskifteforsikring.

Og ja de koster lidt, men som køber bør du altid tegne den, hvis du har muligheden.

En ejerskifteforsikring er en forsikring, der dækker skjulte fejl og mangler ved boligen, som var til stede på overtagelsesdagen. Det vil sige skader i boligen, som ikke fremgår af tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten, og som køber ikke på anden måde kendte til på forhånd.

En ejerskifteforsikring dækker kun forhold, der omhandler bygningerne på ejendommen. Alt, hvad der befinder sig udenfor soklen, er ikke omfattet af en ejerskifteforsikring. 

Forsikringen dækker skjulte fejl i mindst fem år, det vil sige fejl, som ikke fremgår af tilstandsrapporten.

Du skal være opmærksom på, at forsikringen ikke dækker fejl, der fremgår af tilstandsrapporten eller udspringer af forhold, der er nævnt i rapporten.

Forsikringen dækker ikke skader i rum, hvor den bygningssagkyndige ikke har kunnet besigtige f.eks. på loftet, hvor der ikke er gangbro, skunkrum uden adgang men også evt. aflåste rum.

Tag altid en bygningssagkyndig med på råd, hvis du er i tvivl om rapporternes indhold.

bør altid lave en samejeaftale når de køber hus i fællesskab.

Der findes ikke nogen lov, der regulerer, hvordan man ”skiller” papirløst samboende.

Retspraksis fastslår, at man deler et provenu ligeligt, medmindre andet er aftalt – som f.eks. i en samejeaftale.

Har parterne ikke indbragt lige meget, eller skal et overskud af anden grund deles i et andet forhold end ½-½, så skal det aftales.

Retspraksis har senest slået fast, at uden samejeaftale er det ejerforholdet, der tages udgangspunkt i, altså ejer man ½-½, så deler man ½-½.

Inden der deles, skal provenuet først tillægges et beløb svarende til, hvad huset kunne udlejes til i den periode, hvor én af parterne har beboet huset alene efter samlivsophøret. På den måde bliver den anden part kompenseret for, at den ene part har haft fordel af at bo i huset.

Derefter skal der ske fradrag for alle de aftalte eller nødvendige beløb, som en af ejerne har betalt til det fælles hus. Det er bl.a.  kreditforeningslån, ejendomsskat og forsikring. Hvis der, efter disse beløb er betalt, er overskud, kan det anvendes til at dække parternes udbetaling og evt. senere indbetalinger ved modernisering og lign.

Hvis der ikke er dækning i provenuet fra salget af ejendommen til at få fuld kompensation for det, som en medejer har lagt ud, er beløbet tabt.  Den ene ejer kan ikke forlange beløbet betalt på et senere tidspunkt.

Dette ”tab” kunne være undgået ved en samejeaftale, hvor der var aftalt nærmere omkring hvem, der låner hvad og hvor meget.

Hvis du har oparbejdet en større gæld, kan den være uoverskuelig at komme ud af. Derfor findes der  et institut, hvor du har mulighed for at ansøge retten om at få din gæld saneret. Det vil sige, at din gæld vil blive nedsat til en procentdel eller i nogle tilfælde helt bortfalde.                                 

Du skal indsende en ansøgning om gældssanering til den skifteret, der hører til der, hvor du er bosiddende. Det er vigtigt, at du medsender den dokumentation, der fremgår af ansøgningsskemaet, da det ellers vil forsinke en eventuel indledning af en gældssaneringssag. Derefter behandler skifteretten ansøgningen om gældssanering, hvorefter der vil blive indkaldt til et indledende møde i skifteretten. Til dette møde vil der enten blive indledt gældssanering, nægtet gældssanering eller sagen kan udsættes på, at skifteretten mangler flere oplysninger fra dig.

For at du kan få indledt en gældssaneringssag er der nogle betingelser, der skal være opfyldt.

Din gæld skal være så stor, at du ikke selv er i stand til at betale gælden nu eller inden for de nærmeste år.                      

En gældssanering skal medføre, at dine økonomiske forhold bliver varigt forbedret. Det vil sige, at din økonomi skal blive bedre efter den afdragsperiode (normalvis 5 år), som gældssaneringsforslaget indeholder. Hvis du f.eks. har et underskud på dit gældssaneringsbudget hver måned, fører en gældssanering ikke til en varig forbedring af dine økonomiske forhold, da du så vil stifte en gæld hver måned.

Hvis du skal have en almindelig gældssanering, skal dine økonomiske forhold også være afklaret. Det vil sige, at du skal have en fast indtægt i form af løn fra et fuldtidsjob, pension, flexjob eller andet. Hvis du opnår en gældssanering efter en konkursbehandling, er der lempeligere krav til dine økonomiske forhold. Ved en gældssanering efter konkurs kan der blive afsagt kendelse om gældssanering til trods for, at dine økonomiske forhold ikke er afklarede. Det skyldes, at gældssaneringsinstituttet giver plads til, at en person, der tidligere har været under konkursbehandling, skal have mulighed for at ”komme på fode igen”.

Dernæst skal det som det klare udgangspunkt være en ældre gæld, som der ønskes saneret. Det vil altså sige, at hvis du har stiftet en gæld i går, kan den ikke blive en del af en gældssanering, hvis du søger om gældssanering i dag. Det er det klare udgangspunkt. Derudover er der visse krav til gældens karakter, herunder blandt andet at gælden ikke må være forbrugsgæld, systematisk oparbejdet gæld til det offentlige eller gæld stiftet i forbindelse med strafbare forhold. Kravene til gælden findes i konkurslovens § 197, men det er vigtigt at bemærke, at det altid er en konkret vurdering, om en gældssanering kan indledes. En vurdering som skifteretten har kompetencen til. Skifteretten kan eksempelvis indlede en gældssanering, selvom en stor del af gælden stammer fra et strafbart forhold, hvis andre momenter taler for gældssanering (herunder gældens alder, karakteren af det strafbare forhold mv.).

Ansøgningsskemaet til at søge om gældssanering kan findes på www.domstol.dk. Det er vigtigt, at ansøgningsskemaet udfyldes korrekt, men du har altid lov til at uddybe din ansøgning til det indledende møde i skifteretten, hvor dommeren også vil spørge nærmere ind til din ansøgning om gældssanering.