Hvad er dødslejegaver, og hvad betyder det for dødsboets skattepligt.

Hvis du giver en gave kort før du dør, kan det være med til at ændre arvefordelingen og give anledning til konflikt i familien. Derudover kan det også have betydning for, om et dødsbo er skattepligtigt eller ikke.

Derfor er der lavet særlige regler herom. Hvis du ønsker at bestemme, hvordan din formue skal fordeles ved din død, skal du lave et testamente, og der er en række formkrav i forbindelse hermed.

En dødslejegave er ikke et alternativ til et testamente, idet arvelovens § 93 fastslår, at reglerne om testamente også gælder for gaver, der er givet kort før giverens død og på et tidspunkt, hvor døden må anses for at være nært forestående, og giveren er klar over dette.

Dødslejegaver og splittelse mellem arvinger:

Hvis du inden din død har givet en gave, som konkluderes efterfølgende at have været en dødslejegave, kan arvinger, der ikke har fået del i gaven, rejse krav om tilbagegivelse til dødsboet eller kræve erstatning mod de arvinger, der har fået del i gaven. Sådanne krav skal rejses arvingerne imellem og afgøres i givet fald ved de almindelige domstole. Er der ingen arvinger, der føler sig ”snydt”, vil der i sagens natur ikke blive rejst krav, og det manglende testamente får for så vidt ikke konsekvenser.

Dødslejegaver og dødsboets skattepligt:

Om et dødsbo er skattepligtigt eller ej, afgøres efter størrelsen af boets aktiver og nettoformue på skæringsdagen i boopgørelsen.

Er der kort før dødsfaldet givet gaver, herunder dødslejegaver, vil formuen selvsagt være mindre, end hvis gaverne ikke var givet.

Højesteret har i en dom afsagt den 26. januar 2021 taget stilling til, hvordan dødslejegaver skal behandles i forhold til bedømmelsen af boets skattepligt.

I sagen havde en kvinde kort før sin død givet sin søn betydelige gaver, og der var ingen tvivl om, at boet ville være skattepligtigt, såfremt Skattestyrelsen fik medhold i, at der var tale om dødslejegaver, og at værdien heraf skulle medtages i boopgørelsen.

Højesterets dom var ikke enstemmig. Tre af de fem dommere konkluderede følgende:

For det første begrunder dommerne resultatet med, at arveloven angiver, at spørgsmålet om en dødslejegave kun kan rejses af nogen, som ville arve, hvis der blev statueret dødslejegave. Skattestyrelsen var ikke arving, men havde alene en skattemæssig interesse i at få værdien af gaverne medregnet ved bedømmelsen af skattepligten for dødsboet.

For det andet fastslås i begrundelsen, at der ikke i dødsboskatteloven er hjemmel til i skattemæssig henseende at anse en dødsgave for et aktiv i dødsboet. Dette synspunkt går hånd i hånd med, at krav vedrørende dødslejegaver rejses mellem arvinger indbyrdes, ikke mellem dødsboet og arvingerne.

Slutteligt fremhæves det af dommerne, at det ikke kan føre til et andet resultat, at værdien af dødsgaver efter praksis tillægges bobeholdningen ved beregningen af boafgift.

Sælgerne af et parcelhus – der selv havde opsat gipslofter og med for lange skruer ødelagt dampspærren – dømt til at betale erstatning til køberne

I efteråret 2013 havde familien Jensen købt et parcelhus til overtagelse den 1. februar 2014 af familien Hansen. I tilstandsrapporten havde sælgerne sat kryds i rubrikken »Nej« på spørgsmålet om bygninger eller dele af bygninger var udført helt eller delvist som selvbyg.

Sælgerne havde oplyst, at der var udført nedsænkede lofter, hvor der i oktober 2012 var opsat nye lofter under de gamle. Sælgerne havde også oplyst, at dampspærren i loftet kunne være utæt ved gennemføringer specielt omkring indbyggede spots.

Et par år efter overtagelsen skrev køberne til sælgerne, at de i forbindelse med vandindtrængen havde haft besøg af en tømrer, der havde konstateret, at der var anvendt for lange skruer ved montering af gipsloftet, og dette havde ødelagt dampspærren i hele huset.

Ejerskifteforsikringen ville ikke betale, da der var tale om ulovlig opsætning af gipsloftet. Sælgerne oplyste, at det var en tømrermester, der havde opsat gipsloftet. Tømrermesteren afviste at være ansvarlig, idet han alene havde solgt loftpladerne til sælgerne, og de havde selv monteret pladerne.

Køberne anlagde sag mod sælgerne med krav om betaling af erstatning på 82.500 kr. svarende til udbedringsudgiften, idet de gjorde gældende, at den perforerede damspærre var en væsentlig mangel, som sælgerne havde ansvaret for, og de havde tilsidesat deres loyale oplysningspligt ved ikke at oplyse om selvbygarbejdet i tilstandsrapporten. Sælgerne påstod frifindelse.

Landsretten fandt, at køberne havde bevist, at sælgerne selv havde udført arbejdet med montering af loftplader i flere rum, og opsætningen var arbejde af en sådan karakter, at der havde været tale om helt eller delvist selvbyg. Sælgerne havde tilsidesat deres loyale oplysningspligt ved ikke at oplyse køberne om, at der var foretaget selvbyg, og sælgerne havde dermed handlet groft uagtsomt, og sælgerne var erstatningsansvarlige, Erstatningen blev fastsat til 82.500 kr., idet der ikke var grundlag for at foretage fradrag, herunder efter princippet »nyt for gammelt«.

Konklusionen på dette må være, at i forbindelse med salg af fast ejendom er det yderst vigtigt at få oplyst alt, hvad man selv har lavet og fået lavet på ejendommen.

Når vinteren melder sig, og den første sne falder, kommer det som regel bag på os alle. Gader og pladser er glatte, og mange har ikke fået ryddet fortov og indkørsel.

Hvem har så ansvaret, hvis du falder i det glatte føre og brækker en arm eller et ben?

Her er praksis noget forskellig, alt efter hvem der ejer det sted, hvor uheldet er sket, og om stedet er alment tilgængeligt.

Hvis du bevæger dig ind på et sted, hvor man normalt ikke forventer, der skal færdes nogen, er udgangspunktet klart, at det er dit eget ansvar, hvis du falder og kommer til skade. Det kan f.eks. være en skolegård, som du går ind på i en weekend, en gårdsplads eller en baggård bag en forretning, eller bagindgangen til en privat ejendom.

Hvis stedet er almindeligt tilgængeligt, er det grundejeren, som har ansvaret for, at man kan færdes forsvarligt. Det typiske er pligten til at sørge for, at fortov og adgang til postkasse og skraldespand er ryddet. Her er der ganske skrappe krav, og sker der et uheld, er det grundejeren, der skal bevise, at man har gjort, hvad der er muligt for at holde området farbart. Dette indebærer, at har det sneet om natten, skal du straks om morgenen ud med skovlen. Og bliver det frostvejr først på aftenen, må du afsted med grusspanden, inden du går i seng. Hvis du ikke har gjort, hvad du skal, bliver du erstatningsansvarlig overfor de, der kommer til skade ved at færdes på din grund.

Der gælder i princippet de samme regler, hvis det er det offentlige, som ejer stedet – og så dog! Stat og kommune kan nemlig frigøre sig for ansvaret ved at påvise, at kommunen har en glatførebekæmpelsesplan, hvor de forskellige veje, pladser og fortove ryddes i en prioriteret rækkefølge. Prioriteringen skal selvfølgelig være fornuftig og forsvarlig. Derudover skal der føres tilsyn med områderne, så kommunens vejfolk har overblik over, hvordan tilstanden er. Hvis det er i orden, og kommunen i øvrigt har fulgt deres egen plan, bliver kommunen ikke ansvarlig for de skader, der sker på steder, hvor den (endnu ikke) har ryddet sne, saltet eller gruset.

Skal dine øvrige børn tilgodeses, og hvis svaret er ja, skal det så ske i samme ombæring som generationsskiftet eller først senere?

Det er altid en god idé, at I taler åbent sammen, og at alle kender de aftaler, der laves, for at udgå splid i familien.

Splittelsen hos dig som landmand ligger ofte i, at der på den ene side skal ske sikring af, at virksomheden kan køre videre på bedst mulige måde contra hensynet til at behandle dine børn lige. 

Der er flere muligheder i denne situation, men hensynet til virksomheden gør ofte, at det ikke er muligt at behandle sine børn ens på tidspunktet for selve generationsskiftet. Hvis dit ene barn bliver tilgodeset i forbindelse med et generationsskifte, kan du derfor vælge at tilgodese dine øvrige børn i forbindelse med arven efter dig, hvis der ikke er midler på tidspunktet for generationsskiftet til det. På den måde er der sjældent nogen, der føler sig overset.

En anden mulighed er også, at hvis din formue er tilstrækkelig stor, kan det være en god idé at give dine øvrige børn gaver samtidig med generationsskiftet.

En kombination af ovenstående kan tit være den bedste løsning, så du sikrer dig, at du ikke selv kommer til at mangle noget, men også så dine øvrige børn ikke oplever en forskelsbehandling.