Om os

ForsideOm os

Styrker, værdier og historie

 

TELLUS Advokater er et selvstændigt advokatfirma med rødder i landboforeningerne. Selvom vi har fysiske rødder i landbruget hos SAGRO i Billund, Herning, Holstebro og Esbjerg, rækker vores grene endnu længere ud. Vi er dit stærke og lokale advokatkontor uanset om du har brug for juridisk rådgivning som privat eller erhverv.

Vores team består af 5 advokater, 1 advokatfuldmægtig, 3 ejendomsrådgivere, 11 sekretærer og 1 elev. Mennesker betyder meget for os, vi værdsætter et godt arbejdsmiljø, og mellem os på kontorerne er der plads til grin og forskelligheder.

Men mennesker betyder også meget, når vi rådgiver dig som klient. Her ved vi, at tillid er vigtig og vi går langt for at skabe en god og tæt relation.

Vi arbejder hele tiden på at blive dygtigere. Vi har alle vores særlige specialer, og vi sørger hver især for hele tiden at være opdateret på den seneste viden og praksis gennem netværk og kurser. Vi underviser, afholder orienteringsmøder og skriver artikler for at få inspiration – alt dette gør os i stand til at varetage netop dine behov bedst muligt.

Det hele begyndte…
… for mere end 20 år siden, da advokatfirmaet blev grundlagt. Dengang var det med tilknytning til landboforeningens regnskabskontor i Brørup.

Ellen Marie Sørensen overtog i 2006 JL Advokater, og i 2008 indgik hun i partnerskab med Jacob Carl, som gennem mange år havde drevet sin advokatforretning i tilknytning til Sydvestjysk Landboforenings regnskabskontor i Varde. I 2009 blev de to advokatkontorer lagt sammen under navnet JL Advokater.

JL Advokater flyttede i 2009-2010 med Jysk Landbrugsrådgivning ind i nye bygninger i Billund og Esbjerg.

Advokatfirmaet blev i 2012 til det nuværende TELLUS Advokater.

Derfor skal du vælge os
Uanset om du skal vælge bank, læge, tandlæge eller advokat, handler det om to ting.

Det faglige – og det menneskelige.

Hos TELLUS Advokater har vi selvfølgelig et højt fagligt niveau med både viden og erfaringer til at løse dine udfordringer og opgaver bedst muligt. Men det menneskelige er også enormt vigtigt for os. Vi ved, at det kun er rart at samarbejde, når der er tryghed og god kemi.

Vi har alle den brede og alsidige juridiske indsigt, der er nødvendig for at give dig den bedst kvalificerede rådgivning inden for såvel private som erhvervsmæssige forhold.

Vi gennemgår din sag grundigt og giver en vurdering af, hvad der er mest fordelagtigt for dig – men vi er heller ikke bange for at sige det, når du ikke har en god sag!

Juridisk rådgivning med værdierne på plads
Hos TELLUS Advokater er værdier vigtige for os. Det sikrer os en rettesnor i vores dagligdag og arbejde, og det sikrer dig den gode og ordentlige behandling, vi er kendt for.

Handlekraft:
Handlekraft er ikke bare en forventning hos TELLUS Advokater, det er et krav, vi stiller til alle vores gode kolleger. Ved handlekraft forstår vi en lyst og et mod til at hjælpe dig så godt i mål som muligt. Vi hylder princippet med hellere at komme lidt galt afsted end slet ikke at komme afsted – uden at det går galt for dig – selvfølgelig!

Ansvarlighed:
Alle medarbejdere hos TELLUS Advokater føler det samme ansvar for vores firma, som var det deres helt eget. Vi føler ansvar overfor hinanden, firmaet, økonomien, men i særdeleshed overfor dig som klient og de opgaver, du skal have løst.

Engagement:
Engagement er noget, du skal kunne mærke. Og det kan du hos TELLUS Advokater. Alle vores medarbejdere er engagerede i deres arbejde. Der bliver hver dag lagt vilje og følelser i arbejdet, og det er en energi, vi kan mærke mellem hinanden på kontoret – og det er en energi, du som kunde mærker i vores arbejde for dig.

Tillid:
Vi kan regne med hinanden – og du kan regne med os. Tillid er vigtig for os, fordi det betyder, at vi kan stole på hinanden, og at du kan stole på os. Det handler om at møde hinanden og andre nysgerrigt og åbent med respekt og ansvar. Indbyrdes er vi ikke bange for at uddelegere ansvaret, og vores oplevelse er, at vi med gensidig tillid spiller hinanden gode.

Hjerte
Vi har hjerte for det vi laver, dem vi arbejder med og dem vi arbejder for – dig. Vi er rummelige og åbne og styret af en oprigtig interesse for vores medmennesker og deres forskellighed. God rådgivning kommer indefra – fra hjertet.

Praktiske oplysninger:

  • Vi er at advokatanpartsselskab med CVR-nr. 33039891.
  • Vores postadresse er Majsmarken 1, 7190 Billund.
  • Vores bankforbindelse er Handelsbanken, og indbetalinger kan ske til vores konto med reg.nr. 7617 og konto-nr. 0002024374. Vi er ansvarsforsikret hos HDI Danmark.
  • Vi er en del af Advokatsamfundet og underlagt Advokatnævnets etiske regler.
  • Vi er medlem af Danske Advokater.

TELLUS ADVOKATER

Advokat med 4
lokale kontorer

TELLUS Advokater er et selvstændigt advokatfirma med rødder i landboforeningerne. I dag har vi stadig fysiske rødder i landbruget med kontor hos SAGRO i Billund, Herning, Holstebro og Esbjerg. Men vi tilbyder juridisk rådgivning til både private og erhverv.

Vores team består af fem advokater, en advokatfuldmægtig, tre ejendomsrådgivere, 11 sekretærer og en elev. Mennesker betyder meget for os, og mellem os på kontoren er der plads til grin og forskelligheder, og vi værdsætter vores gode arbejdsmiljø.

Men det menneskelige betyder også meget for os, når vi rådgiver dig som klient. Her ved vi, at tillid er vigtigt, og vi går langt for at skabe en god og tæt relation.

Vi arbejder hele tiden på at blive dygtigere. Vi har alle vores særlige specialer, og vi sørger hver især for hele tiden at være opdateret på den seneste viden og praksis gennem netværk og kurser. Vi underviser, afholder møder, og skriver artikler for at få inspiration - alt dette gør os i stand til at varetage netop dine behov bedst muligt.