Jobs
Aktuelle jobs hos TELLUS
EJENDOMSRÅDGIVER
Er du besiddende af et stort overblik, og brænder du for at hjælpe andre mennesker godt videre i livet?
Herning, Holstebro, Billund eller Esbjerg
Ejendomssalg og generationsskifte er fortsat i rivende udvikling, og som ejendomsrådgiver får du mulighed for at hjælpe de implicerede parter godt videre i livet – om det er køber eller sælger.
Hos TELLUS Advokater ApS får du frihed til at løse dine opgaver, og samtidig indgå i et team med 7 advokater, 1 ejendomsrådgiver og 16 sekretærer. I sammenspil med de øvrige rådgivere vil du i berøringsfladen få del i kontorets øvrige sagstyper, da vi ser hinanden som sparringspartnere og ikke som konkurrenter.
Dine opgaver er blandt andet:
• Gennemgang af købsaftale for alle typer handler, herunder parcelhushandler, sommerhushandler, jordhandler,
landbrugshandler, udstykninger og andre erhvervshandler
• Udformning af overdragelsesaftaler, forpagtningsaftaler m.v.
• Afholde møder med klienter, rådgivere og revisorer
Hvem er det vi søger?
Det er en fordel, at du har erfaring med lignende opgaver, men det vigtigste for at lykkes i rollen som ejendomsrådgiver er, at du er i besiddelse af følgende personlige kompetencer:
• Du trives med at arbejde med motiverende og ambitiøse kolleger
• Du er en teamplayer, er smilende og udadvendt
• Du motiveres af at hjælpe klienter og have flere bolde i luften
Hvem er TELLUS Advokater ApS?
TELLUS Advokater ApS er en virksomhed, som har sine rødder i de tidligere landbrugsforeninger.
I dag er TELLUS Advokater et selvstændigt advokatkontor, som både rådgiver landmænd, andre erhvervsdrivende og private klienter. Vi har 7 advokater og 1 ejendomsrådgiver ansat, som alle har specialiseret sig inden for deres områder. TELLUS Advokater prioriterer det hele menneske, hvorfor vi samtidig prioriterer, at du har plads til dit privatliv.
Hos TELLUS Advokater får du en helt fantastisk mulighed for at komme om bord i en virksomhed, som har stolte traditioner, og som værdsætter et uhøjtideligt miljø og tilbyder dig fagligt dygtige kolleger, men vigtigst kolleger, der værdsætter hinanden.
Er du fortsat interesseret?
Kontakt direktør Lis Daugaard på 76 60 23 41 eller på LDA@tellus.dk . Al henvendelse behandles naturligvis fortroligt.
Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
ADVOKAT
Med interesse for fast ejendom og kontraktsret
Herning, Holstebro, Billund eller Esbjerg
Er du advokat eller 3. års fuldmægtig? Får du gnist i øjet af at møde klienten i øjenhøjde? Og vil du gøre en forskel for vores klienter ved at tilbyde juridisk rådgivning af høj kvalitet?
Vi leder efter dig, som er en dygtig advokat eller 3. års fuldmægtig, og som har interesse for og erfaring med fast ejendom, kontrakter og evt. selskabsret.
Hovedparten af dine arbejdsopgaver består i at rådgive små og mellemstore virksomheder, herunder mange landbrug. Du vil få en varierende, spændende og udviklende arbejdsdag med mulighed for medindflydelse, ansvar og masser af direkte klientkontakt.
Vi kigger med stor sikkerhed efter dig, hvis
- du har interesse og erfaring indenfor fast ejendom, kontraktsret og evt. selskabsret
- du får glød i øjnene af at yde klienter høj kvalitet og god service i løsningen af deres juridiske problemstillinger
- du har en skarp pen, og kan formidle komplicerede juridiske problemstillinger på en enkel og klar måde
- du rækker en hjælpende hånd til kollegaer, og er bevidst om værdien i et tæt og konstruktivt samarbejde
Kan du nikke ja til ovenstående, og er du klar til at give den gas på et advokatkontor med højt til både loft og faglighed? Så hører vi meget gerne fra dig!
Juridisk rådgivning med værdierne på plads
I TELLUS bliver du en del af et team, hvor vi alle er passionerede for vores områder og arbejder sammen om hele tiden at blive dygtigere, til glæde for vores klienter. Du får et stort ansvar, men du står aldrig alene.
Lige så vel som vi rådgiver vores kunder i at få værdierne på plads, så efterlever vi dem også overfor hinanden internt
- Handlekraft – Vi forstår en lyst og et mod til at hjælpe vores nye kollega godt i mål
- Ansvarlighed – Vi føler ansvar overfor hinanden
- Engagement – Vi lægger vilje og følelser i arbejdet, og det er en energi vi kan mærke mellem hinanden på kontoret
- Tillid – Vi kan regne med hinanden, og vi møder hinanden nysgerrigt og åbnet med respekt og ansvar
- Hjerte – Vi er rummelige og åbne og styret af oprigtig interesse for hinanden og vores forskelligheder
Som arbejdsplads vægter vi trivsel og fleksibilitet højt, og vores målsætning er, at du har spændende og udviklende opgaver, som udføres i et godt samarbejde med kollegaer og leder, og at du oplever en fornuftig balance ift. dit privatliv.
Startdato: Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler.
Har du lyst til at vide mere, så kontakt advokat Lis Daugaard på tlf. 7660 2341 eller mail LDA@tellus.dk.
Al henvendelse behandles naturligvis fortroligt.
Vi er løbende på udkig
efter spændende profiler til virksomheden
Vi er altid på udkig efter dig, hvis du er en dygtig og engageret kollega, der har evnerne og lysten til at indgå i et fagligt udfordrende og dynamisk miljø.
Enhver ny medarbejder skal være med til at højne både firmaets og egne kompetencer med stor videbegærlighed, energi og fortsat uddannelse.
Faglighed er noget, vi vægter enormt højt, men det er lige så vigtigt, at du har lyst til at være en del af vores fællesskab og sætter pris på et godt arbejdsmiljø, hvor der altid er plads til vores forskelligheder og grin mellem hinanden.
Det er vigtigt, at du som vores nye kollega også kan stå inde for vores grundlæggende værdier:
- Handlekraft
- Ansvarlighed
- Engagement
- Tillid
- Hjerte
Det er ud fra værdierne og vores faglige kompetencer, vi finder den bedste løsning til vores kunder og giver dem den bedst mulige vejledning og rådgivning.
Kan du nikke til ovenstående, og er du klar til at give den gas på et advokatkontor med højt til både loft og faglighed? Så hører vi meget gerne fra dig.
Send os en mail på – sikkermail-tellus@tellus.dk
TELLUS ADVOKATER
Advokat med 4
lokale kontorer
TELLUS Advokater er et selvstændigt advokatfirma med rødder i landboforeningerne. I dag har vi stadig fysiske rødder i landbruget med kontor hos SAGRO i Billund, Herning, Holstebro og Esbjerg. Men vi tilbyder juridisk rådgivning til både private og erhverv.
Vores team består af 5 advokater, 3 advokatfuldmægtige, 2 ejendomsrådgivere og 15 sekretærer. Mennesker betyder meget for os, og mellem os på kontorerne er der plads til grin og forskelligheder, og vi værdsætter vores gode arbejdsmiljø.
Men det menneskelige betyder også meget for os, når vi rådgiver dig som klient. Her ved vi, at tillid er vigtigt, og vi går langt for at skabe en god og tæt relation.
Vi arbejder hele tiden på at blive dygtigere. Vi har alle vores særlige specialer, og vi sørger hver især for hele tiden at være opdateret på den seneste viden og praksis gennem netværk og kurser. Vi underviser, afholder møder, og skriver artikler for at få inspiration - alt dette gør os i stand til at varetage netop dine behov bedst muligt.