Det forholder sig sådan i dansk arbejdsret, at kontrolforanstaltninger (som eksempelvis videoovervågning) er en del af ledelsesretten. Således er en arbejdsgiver som udgangspunkt berettiget til at indføre de kontrolforanstaltninger, han anser som nødvendige.

Dog er der undtagelse hertil, idet arbejdsgiver skal underrette lønmodtager om nye kontrolforanstaltninger, medmindre formålet med kontrolordningen herved forspildes. I så fald skal underretning finde sted snarest muligt.

Derudover er det flere steder i den kollektive arbejdsret et krav, at en kontrolforanstaltning skal være driftsmæssig begrundet. Eksempelvis for at forebygge tyveri. Jo mere indgribende en foranstaltning er, jo større krav stilles til det driftsmæssige behov for at indføre den.

Derudover må en kontrolforanstaltning ikke benyttes til andre formål end det, den er indført med sigte på.

Pr. 1. juli 2021 er lov om mark- og vejfred ændret.

Katte uden for egen grund er nemlig omfattet af den danske mark- og vejfredslov, hvor der er et generelt krav om, at husdyr skal holdes på egen grund.

Katte, som ikke er ejermærkede, eller som ikke afhentes inden fristen på 24 timer, kan overdrages til en ny ejer og bliver umiddelbart optagerens ejendom.

Tidligere har der været en frist på 72 timer fra fremlysning, til katten måtte videregives.

På grund af det store antal katte, der indleveres på internaterne, er reglerne nu ændret.

Lovændringen har fået følgende betydning:

• En kat der ikke er ID mærket kan optages af enhver. Det indbefatter, at katten ikke er øretatoveret, chipmærket eller bærer halsbånd. I disse situationer er katten i princippet ejerløs og kan beholdes af den, der finder den.

• Katte der ikke er ID mærkede skal ikke fremlyses. Det skulle de tidligere, men reglen er ændret. 

• I tilfælde hvor katte er ID mærkede og optages, skal man kontakte ejeren. Katten skal hentes indenfor 24 timer, ellers overgår katten til optagers ejendom.

Så har man en kat, der færdes udenfor ens egen matrikel, skal man være opmærksom på ændringerne.

Tilstandsrapporterne arbejder med et vurderingssystem, der tager udgangspunkt i at ”advare” en køber om evt. udbedringsomkostninger.

Et gult hus betyder, at bygningsdelens funktion kan svigte på længere sigt, og det kan medføre skade på andre bygningsdele. Altså et signal om, at der skal afholdes omkostninger til udbedring, ikke akut, men på sigt.

Et rødt hus betyder, at der muligvis allerede er skader på andre bygningsdele eller vil kunne komme det inden for kort tid. Altså skal køber påregne at bruge penge til udbedring ret hurtigt, så det skal med i budgetlægningen i forbindelse med købet.

Som køber er det vigtigt, at du gennemgår rapporterne nøje for at få et kendskab til husets tilstand og danne dig et overblik over de krav til økonomien, som evt. skader stiller.

Er du den mindste smule i tvivl, bør du altid alliere dig med en håndværker, der har faguddannelsen indenfor det felt, som skaden omhandler. Dels for at få en fagmands vurdering af årsag og virkning dels for at få en vurdering af, hvad det vil koste at få skaden lavet.