Vær opmærksom på leasingselskabernes momsfinte

Når man indgår en aftale om finansiel leasing af et eller flere aktiver, vil man i leasingaftalens betingelser kunne finde en passus, der lyder nogenlunde sådan her:

”Leasinggiver er berettiget til fuld amortisation og i tilfælde af leasingaftalens ophør før tid, vil leasinggiver være berettiget til at kræve betaling af de ikke-forfaldne leasingydelser i den resterende leasingperiode tilbagediskonteret til nutidsværdi.”

Dette betyder i al sin ”enkelthed”, at leasinggiver er berettiget til at få sin fulde fortjeneste på finansieringen af aktivet, uanset om aftalen ophører før tid eller ej og at de periodiske ydelser (månedlige eller kvartalsvise), som leasingtager ville skulle have betalt i resten af leasingaftalens løbetid fortsat skal betales. Dog skal disse ydelser ”renses” for den løbende renteudvikling, hvilket kaldes tilbagediskontering.

Tilbagediskonteringen er ofte ganske uoverskuelig for den almindelige leasingtager, da der er tale om en ganske indviklet formel, som endvidere kræver kendskab til den underliggende rente i leasingaftalen (her benyttes som oftest CIBOR – Copenhagen Interbank Offered Rate, hvilket er den rente, hvormed danske banker kan låne penge af hinanden).

Som leasingtager bør man – såfremt der skal ske en opgørelse og tilbagediskontering – være opmærksom på, at nogle leasinggivere har spekuleret i, at udregningen er så indviklet, at de fleste leasingtagere opgiver at regne efter og stoler på leasinggivers opgørelse.

Når der sker tilbagediskontering, fordi en leasingaftale ophører før tid, vil de resterende ydelser være at anse som en form for erstatning til leasinggiver. Derfor skal man – i modsætning til de almindelige løbende leasingydelser – ikke betale moms af beløbet. Det er vigtigt, at man sikrer sig mod, at leasinggiver laver en momsfinte og ”glemmer” at det tilbagediskonterede beløb skal være momsfrit. Så hvis man står i den situation, at der skal ske tilbagediskontering, så husk at bede leasinggiver om at fremlægge en udspecificeret beregning af tilbagediskonteringen, da man ellers risikerer at betale 25% ekstra uden at vide det. Vel at mærke 25% som ikke kan trækkes fra i momsregnskabet…

Uskiftet bo – Hvad betyder det, og hvem kan vælge det?

Når en ægtefælle dør, står den længstlevende over for et vigtigt valg: Skal boet skiftes straks, eller ønsker man at sidde i uskiftet bo?

Et uskiftet bo betyder, at den efterlevende ægtefælle overtager den afdødes formue og gæld uden at betale arv til børnene med det samme. Det kan give økonomisk tryghed og fleksibilitet. Det kræver dog, at visse betingelser er opfyldt, og at man forstår konsekvenserne.

Hvad er uskiftet bo?

Uskiftet bo er en ordning, hvor længstlevende ægtefælle overtager afdødes formue og gæld, og arveudbetalingen til børnene udskydes. Ordningen gør det muligt at blive boende i boligen, drive virksomhed videre og disponere over økonomien uden at skulle dele arven med børnene med det samme.

Hvem kan sidde i uskiftet bo?

Du kan vælge uskiftet bo, hvis:

• Du og afdøde var gift ved dødsfaldet
• Der kun er fællesbørn i ægteskabet
• Begge ægtefæller var solvente
• Der ikke forelå fuldstændigt særeje

Hvis afdøde har særbørn, kræver uskiftet bo deres samtykke. Samtykket kan gives skriftligt eller indgå som led i et testamente, som klart udtrykker ønsket. Det er derfor særlig vigtigt med juridisk rådgivning, hvis du ønsker uskiftet bo med særbørn involveret.

Fordele og ulemper ved uskiftet bo

Fordele

• Du beholder råderet over hele formuen
• Du undgår at dele boet og sælge fx hus, bil eller virksomhed med det samme
• Du får økonomisk fleksibilitet og tryghed i en svær tid

Ulemper

• Du overtager også den afdødes gæld og skattemæssige forpligtelser
• Hvis du sælger aktiver (fx ejendom), skal du måske betale skat, som den afdøde ellers ville være blevet pålagt
• Du risikerer konflikt med arvinger, hvis dokumentation eller forventninger ikke er på plads

Har du aktiver som virksomhed, fast ejendom eller værdipapirer? Så bør du overveje de skattemæssige konsekvenser nøje. Alternativt kan du vælge at skifte med børnene og i nogle tilfælde spare skat, hvis boet er under ca. 5,9 mio. kr.

Formueopgørelse i uskiftet bo

Ved oprettelse af uskiftet bo skal der udarbejdes en formueopgørelse, som dokumenterer:

• Aktiver (fx bolig, bil, opsparing, investeringer, virksomhed)
• Passiver (gæld, lån, restancer)

Denne opgørelse danner grundlag for både fremtidig arv, skat og eventuelle arveforskud. Når længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo, udbetales arv efter forældre først, når begge er gået bort eller hvis boet skiftes før. Børnene har som udgangspunkt ikke krav på udbetaling før dette tidspunkt. Det betyder, at formuen kan vokse eller mindskes afhængigt af, hvordan boet bliver forvaltet i årene frem.

Uskiftet bo og dødsbo – hvad er forskellen?

Et dødsbo er den juridiske betegnelse for afdødes samlede formue og gæld ved dødsfaldet. Det kan enten skiftes straks – eller blive til et uskiftet bo. Forskellen er, at dødsboet fordeles med det samme blandt arvingerne, hvorimod uskiftet bo giver den efterlevende råderet over det hele, indtil skifte sker senere. Du kan læse mere om forskellene på vores side om behandling af dødsbo.

Få hjælp til at vælge den rette løsning

Vi hjælper dig med at vurdere, om uskiftet bo er den rette løsning i din situation og hvad det kræver, hvis der er særbørn eller større formueaktiver involveret.

Vi bistår med:

• Rådgivning om arveregler, testamente og formueforhold
• Udarbejdelse af samtykkeerklæringer og formueopgørelser
• Juridisk og skattemæssig vurdering af konsekvenserne

Kontakt os i dag for en uforpligtende snak om dine muligheder.