Husk at få omdannet dit IVS til et ApS

af | jan 30, 2020

Husk at få omdannet dit IVS til et ApS  

Folketinget har i april 2019 vedtaget en lov om afskaffelse af iværksætterselskaberne over en 2-årig periode.

Samtidig skete der en vedtagelse om at nedsætte kravet til selskabskapitalen for anpartsselskaber fra kr. 50.000,00 til 40.000 kr.

Iværksætterselskabsmodellen blev oprettet med forventning om, at den kunne tiltrække iværksættere ved det lille krav til selskabskapital, og dermed fremme iværksætterlysten. Dette lykkedes, men selskabsformen har ligeledes haft en utilsigtet effekt. Der har vist sig en højere risiko for svig og gæld til det offentlige i forbindelse med disse selskaber, ligesom mange af de oprettede selskaber er sendt til tvangsopløsning. Dette har haft økonomiske konsekvenser for både kreditorer og det offentlige.

Som konsekvens heraf har lovgiver nu valgt at afskaffe iværksætterselskaber over en 2-årig periode. Det betyder, at der fremadrettet ikke længere kan stiftes nye iværksætterselskaber, og at alle eksisterende iværksætterselskaber skal omregistreres til et anpartsselskab inden 2 år efter lovens ikrafttræden. Sker dette ikke, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at opløse selskabet.

Selskabskapitalen for anpartsselskaber nedsættes fra kr. 50.000,00 til kr. 40.000,00, og overgangen fra iværksætterselskab til anpartsselskab er blevet lempet. Dette betyder, at du, for at kunne omdanne dit iværksætterselskab til et anpartsselskab, inden for de næste 2 år skal leve op til kravet om en selskabskapital på 40.000 kr.

Det er derfor vigtigt, at du som ejer af et nuværende iværksætterselskab sørger for at planlægge og gennemføre omregistreringen af dit selskab til et anpartsselskab inden for fristen for at undgå tvangsopløsning.

Hvis du har brug for rådgivning i forbindelse med omregistreringen af dit iværksætterselskab til anpartsselskab, er du velkommen til at kontakte os.

Vær opmærksom på leasingselskabernes momsfinte

af | jan 28, 2020

Vær opmærksom på leasingselskabernes momsfinte

Når man indgår en aftale om finansiel leasing af et eller flere aktiver, vil man i leasingaftalens betingelser kunne finde en passus, der lyder nogenlunde sådan her:

”Leasinggiver er berettiget til fuld amortisation og i tilfælde af leasingaftalens ophør før tid, vil leasinggiver være berettiget til at kræve betaling af de ikke-forfaldne leasingydelser i den resterende leasingperiode tilbagediskonteret til nutidsværdi.”

Dette betyder i al sin ”enkelthed”, at leasinggiver er berettiget til at få sin fulde fortjeneste på finansieringen af aktivet, uanset om aftalen ophører før tid eller ej og at de periodiske ydelser (månedlige eller kvartalsvise), som leasingtager ville skulle have betalt i resten af leasingaftalens løbetid fortsat skal betales. Dog skal disse ydelser ”renses” for den løbende renteudvikling, hvilket kaldes tilbagediskontering.

Tilbagediskonteringen er ofte ganske uoverskuelig for den almindelige leasingtager, da der er tale om en ganske indviklet formel, som endvidere kræver kendskab til den underliggende rente i leasingaftalen (her benyttes som oftest CIBOR – Copenhagen Interbank Offered Rate, hvilket er den rente, hvormed danske banker kan låne penge af hinanden).

Som leasingtager bør man – såfremt der skal ske en opgørelse og tilbagediskontering – være opmærksom på, at nogle leasinggivere har spekuleret i, at udregningen er så indviklet, at de fleste leasingtagere opgiver at regne efter og stoler på leasinggivers opgørelse.

Når der sker tilbagediskontering, fordi en leasingaftale ophører før tid, vil de resterende ydelser være at anse som en form for erstatning til leasinggiver. Derfor skal man – i modsætning til de almindelige løbende leasingydelser – ikke betale moms af beløbet. Det er vigtigt, at man sikrer sig mod, at leasinggiver laver en momsfinte og ”glemmer” at det tilbagediskonterede beløb skal være momsfrit. Så hvis man står i den situation, at der skal ske tilbagediskontering, så husk at bede leasinggiver om at fremlægge en udspecificeret beregning af tilbagediskonteringen, da man ellers risikerer at betale 25% ekstra uden at vide det. Vel at mærke 25% som ikke kan trækkes fra i momsregnskabet…

Udlæg kan ødelægge dit virksomhedspant

af | jan 28, 2020

Udlæg kan ødelægge dit virksomhedspant 

Hvis tredjemand foretager udlæg hos debitor, og inden 3 dage foretager behørig denunciation (meddelelse) heraf, vil udlægget få plads foran virksomhedspantet i prioritetsrækkefølgen. Dette er i sig selv problematisk, men bliver potentielt katastrofalt, når de øvrige rettigheder i prioritetsrækkefølgen ikke på samme måde skal respektere udlæggets fortrinsret.

Virksomhedspantet kan således blive presset ned bag tinglyste rettigheder, der ikke skal tåle at blive ringere stillet pga. udlægget.

Som virksomhedspanthaver har man 2 muligheder for at imødegå en sådan situation: Enten kan man vælge at indfri udlægshavers tilgodehavende – dette medfører dog ikke, at virksomhedspantet udvides til at omfatte det indfriede beløb – eller også kan man, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, indgive en konkursbegæring, da Konkursloven giver mulighed for omstødelse af udlæg foretaget senere end 3 måneder før fristdagen.

Pas på uskiftet bo!

af | jan 28, 2020

Pas på uskiftet bo!

Når en person dør, har den efterlevende ægtefælle ret til at gå i uskiftet bo, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • Begge ægtefæller er solvente, dvs. har mere formue end gæld.
  • Den afdøde havde ikke kun særeje.
  • Der er kun fællesbørn i ægteskabet.

Et uskiftet bo betyder, at den efterlevende ægtefælle overtager al formue og gæld, og der skal således ikke udbetales nogen arv til børnene.

Ægtefællen overtager dog også alle den afdødes skatteforpligtelser. Det kan få betydning, hvis der hviler en stor skat af ejendomsavance eller genvundne afskrivninger på ejendommen eller virksomheden. Når den efterlevende ægtefælle, som sidder i uskiftet bo, sælger ejendommen eller afvikler virksomheden, skal ægtefællen betale den samme skat, som den afdøde skulle, hvis han/hun havde levet og selv havde solgt.

Vælger den efterlevende ægtefælle i stedet at dele med børnene, kan denne skat undgås, hvis den samlede formue, som indgår i boet, er under ca. 5,9 mio. Beløbet pristalsreguleres. Delingen kan ske både i forbindelse med dødsfaldet, eller efter ægtefællen har siddet i uskiftet bo i en periode.

Hvis du vælger at dele med børnene, er udgangspunktet, at børnene skal have ¼ af formuen til deling. Du kan dog sagtens aftale med dem, at de skal have en mindre del, og at de først skal have arven udbetalt på et senere tidspunkt – f.eks. når et salg af ejendommen er gået i orden.

Reglerne kan også med fordel bruges, hvis den afdøde efterlader sig en større post aktier, som er steget i kurs, siden den afdøde købte dem.

Du kan læse meget mere om disse regler i Håndbog for Enker – se håndbog for enker her

Privatkørsel i mandskabsvogn er forbudt!

af | jan 28, 2020

Privatkørsel i mandskabsvogn er forbudt!

En mandskabsvogn er pr. definition en varevogn, som er indrettet med mindst 4 sæder til passagerer i minimum 2 rækker sæder. Dertil er den kabine, hvor sæderne er, adskilt fra varerummet.

En mandskabsvogn må kun benyttes til transport af varer, materialer, redskaber og medarbejdere mellem ejerens eller brugeres arbejdssteder.

Hvis disse regler overholdes, er en mandskabsvogn fritaget for registreringsafgift. Bryder man derimod reglerne, skal der betales fuld registreringsafgift.

En motorcykelmekaniker, som også arbejdede for et motocross-hold, fik for nylig at føle, hvor skrappe reglerne er.

I en weekend skulle han til motocross-løb for at servicere holdet. I mandskabsvognen havde han sin bror og broderens 4-årige datter med. Baggrunden for dette var, at broderen som frivillig også hjalp til ved motocross-løbet. Hans datter var med, fordi han ikke havde kunnet skaffe pasning til hende.

Politiet stoppede vognen, og det blev indberettet til SKAT, at køretøjet var anvendt til privat personbefordring. SKAT opkrævede herefter fuld registreringsafgift af køretøjet.

Mekanikeren indbragte sagen for domstolene, og sagen blev endeligt afgjort af Østre Landsret med, at der skulle betales fuld registreringsafgift.

Landsretten nåede frem til, at der var tale om erhvervsmæssig kørsel mellem 2 arbejdssteder.

Mekanikerens bror måtte også godt være med, fordi han hjalp til under løbet, selv om han ikke fik nogen løn for det. Det havde også en vis betydning, at broderen var et kendt ansigt i motocross-miljøet og derfor havde en reklameværdi for mekanikerens virksomhed.

Det, som sagen faldt på, var den 4-årige pige, som var med i bilen – hun havde ikke noget at gøre med virksomheden, og der var derfor tale om privat personbefordring.

Moralen er: Lad være at køre nogen som helst private ærinder med en mandskabsvogn. Ikke noget med at hente børnene i børnehaven på vej hjem eller tage en pose købmandsvarer med på vejen!