Udbetaling af minkerstatning

Pengene kommer hurtigt – processen er tung

 

Når der foreligger en afgørelse fra Erstatnings- og taksationskommissionen, er Fødevarestyrelsen hurtig til at udbetale erstatningen til minkavleren.

Processen op til – og derefter – er desværre meget tung.

Selvom minkavleren får sin erstatning udbetalt, er selve sagen ikke afsluttet med det.

Begrundelsen for dette er, at minkavleren ikke kan være sikker på, at den afgørelse, som fører til erstatningens udbetaling, er korrekt.

Alle minkerstatningssager kører nu i to spor – og med flere forgreninger. De to spor er – Den Skematiske Model og Den Forenklede Model. Ved behandlingen af de første 50 sager i 1. instans blev der udpeget nogle særlige forhold – såkaldte Kalibreringsemner – som skulle være med til at skaffe klarhed over indholdet af disse 36 forskellige problemstillinger. Den proces er ikke endeligt afsluttet endnu.

Sagerne i 1. instans bliver behandlet af Erstatnings- og taksationskommissioner, hvis personsammensætning – efter reglerne – ikke er ens i alle sager. Det har medført en uensartethed i afgørelsernes indhold.

Denne uensartethed søges nu udlignet ved, at – mig bekendt –alle afgørelser påklages til Overerstatnings- og taksationskommissionen som 2. instans myndighed.

Parterne, der er Kopenhagen Fur på vegne af minkavlerne og Fødevarestyrelsen, er blevet enige om at søge uklarhederne i 1. instans afgørelserne afklaret ved at udpege nogle særlige Ankerundetemaer, der skal behandles af Overerstatnings- og taksationskommissionerne. Når disse Ankerundetemaer er afgjort i 2. instans, skulle det begynde at lysne. For så kommer indholdet af 2. instans afgørelserne til at få afsmittende effekt på alle kommende sager, der skal behandles.

Men lige nu er der en prop. Der anvendes tid på at vurdere om den enkelte minkavler skal vælge Skematisk eller Forenklet Model. Der har ikke været afholdt besigtigelses- og taksationsforretninger i 1. instans i december 2023 samt i januar og februar måneder 2024, og det forekommer, at Minksekretariatet, der skal forberede 1. instans sagerne for Erstatnings- og taksationskommissionerne, er udfordret på sagsbehandlingskapacitet. Alle 2. instans sager, der ikke er udpeget som Ankerundesager, er sagsbehandlingsmæssigt udskudt til efter 1. juni 2024.

Hertil kommer, at nogle sager i 1. instans om muligt skal genbehandles, der hvor der har været afholdt Besigtigelses- og taksationsforretning, inden reglerne om Den Forenklede Model trådte i kraft, og hvor der endnu ikke er truffet afgørelse i 1. instans, og hvor minkavleren kunne opnå en højere erstatning i Den Forenklede Model. Dette har støtte i, at Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i brev af 20/2 2024 til alle minkavlere har oplyst, at – ”Som nævnt er det hensigten, at erstatningsniveauet generelt skal være det samme i de to ordninger.” (Det Forvaltningsretlige Ligebehandlingsprincip, min tilføjelse).

På ovennævnte grundlag har det været en god beslutning, at erstatningerne er blevet udbetalt umiddelbart efter afgørelse i 1. instans – og ikke først ved endelig afslutning af sagen, som kan være domstolsafgørelse, der i så fald vil ligge mange år frem i tiden.

Rydning af dødsbo

Hvornår må man rydde et dødsbo?

Hvornår rydning af et dødsbo må finde sted, er ofte et af de spørgsmål, som vi bliver mødt med, når vi drøfter bortgangen med afdødes arvinger. Og netop rydning af dødsboet er vigtigt for mange, fordi der kan være lejemål eller en ældrebolig, som ligeledes skal opsiges og afleveres.

Det juridiske svar er klart – hovedreglen er, at samtidigt med et dødsfald ophører enhver adgang til at disponere på afdødes vegne. Dette gælder, indtil boet er udleveret fra skifteretten med baggrund i den skifteanmodning, som er fremsendt til skifteretten. Det får den betydning, at arvingerne ikke i ventetiden juridisk kan få lov til at rydde dødsboet, ligesom lejemålet ikke kan opsiges.

 

Gælder der andre regler, hvis du har en fuldmagt eller en fremtidsfuldmagt?

Desværre – alle fuldmagter ophører juridisk, når fuldmagtsgiveren afgår ved døden, det vil med andre ord sige, at man ikke kan lave en fuldmagt, som juridisk giver arvingerne lov til at handle – og dermed rydde dødsboet – forinden man afgår ved døden.

 

Hvordan sikres afdødes indbo?

Som skrevet ovenfor, kan arvingerne ikke rydde et dødsbo, førend der er udleveret en skifteretsattest. Dog bør arvingerne overveje, om der skal gøres særlige foranstaltninger for at opbevare indboet sikkert og forsvarligt, indtil dødsboet kan ryddes. Forbliver indboet i boligen, bør arvingerne sikre sig, at afdødes indboforsikring dækker dette indbo.

 

Hæftelse i dødsboet

Man skal som arving være opmærksom på, at arvinger i et privatskiftet dødsbo hæfter personligt og solidarisk overfor afdødes kreditorer. Hver arving hæfter dog alene med det, som arvingen har fået udleveret i forbindelse med dødsbobehandlingen, hvis arvingerne lader boet overgå til bobestyrerbehandling i stedet. Har en arving således fået udlagt indbogenstande i forbindelse med et privatskiftet dødsbo, kan arvingen blive pålagt at aflevere det udleverede retur i forbindelse med bobehandlingen, hvis det viser sig, at afdødes kreditorer ikke bliver fuldt dækket.

 

Rydning af dødsbo på et plejehjem?

Ved plejeboliger kan der være forskellige regler, når det handler om tømning af dødsboet. Plejehjemmene ønsker typisk, at boligen tømmes hurtigst muligt og gerne inden for få dage efter dødsfaldet. Udgangspunktet er dog det samme – afdødes indbo må ikke fordeles, førend skifteretten har taget stilling til skiftemåden.

 

TELLUS specialister

Få hjælp og rådgivning

Stephanie Krogh Høgh

Advokat

Vibe Hjort

Advokat (barselsorlov)

Regler omkring salg og tømning af et dødsbo

Regler for salg og tømning af dødsbo

Først skal arvingerne finde ud af, om boet skal skiftes privat eller ved bobestyrer. For at skifte et bo privat, skal følgende betingelser være opfyldt:

  • Afdøde har ikke i et testamente bestemt, at boet skal skiftes ved bobestyrer og dermed udelukket muligheden for privat skifte
  • Alle arvinger skal være enige om, at boet skal skiftes privat. Kræver blot en af arvingerne, at boet skiftes hos bobestyrer, behandles boet sådan
  • Boet er solvent
  • Mindst en af arvingerne er myndig og solvent

Tømning af dødsbo

Hvornår kan eller skal tømning af et dødsbo finde sted? Det er et spørgsmål, som vi tit bliver mødt med. Når arvingerne vælger privat skifte, er det vigtigt, at arvingerne gør sig nogle overvejelser om, hvorvidt boet kan håndteres indenfor ovennævnte frist. Dog kan arvingerne, når skifteretten har udstedt skifteretsattest, begynde tømningen af dødsboet, idet arvingerne med skifteretsattesten er legitimeret til at tømme boet.

 

Fast ejendom

Boets faste ejendom skal håndteres. Når skifteretten har udstedt skifteretsattest, har arvingerne mulighed for at overdrage ejendommen enten til tredjemand eller til en af arvingerne. Arvingerne skal være opmærksomme på, at der gælder særlige regler omkring salg af fast ejendom i dødsboet.

Et eksempel på disse regler gælder i forhold til værdiansættelsen af boets faste ejendom, hvis en af arvingerne ønsker at overtage ejendommen. Overdragelsessummen kan enten være den offentlige ejendomsvurdering eller i henhold til værdiansættelsescirkulæret – på nuværende tidspunkt +/- 15% af den offentlige ejendomsvurdering, hvis der ikke er særlige omstændigheder, der taler imod. Særlige omstændigheder kan være, hvis der har været optaget lån for nyligt i ejendommen, eller ejendommen har været handlet kort tid forinden. Arvingerne skal ligeledes være opmærksomme på, at har arvingerne indhentet mæglervurdering på ejendommen, er arvingerne bundet af at benytte denne vurdering.

 

Salg af dødsbo

Der gælder samtidig særlige regler omkring salg af et dødsbo i forhold til skattestyrelsen. Skattestyrelsen skal have meddelelse om, at den faste ejendom er a conto udlagt til en af arvingerne senest 4. uger efter, at ejendommen er overdraget til arvingen.

Behandles boet som privat skifte har arvingerne 1 år fra dødsdagen til at realisere samtlige aktiver i boet. Det vil med andre ord sige, at den faste ejendom senest skal være solgt på 1 års dagen for dødsfaldet. Derefter har arvingerne 3 måneder – altså 15 måneder i alt – til at udarbejde boopgørelsen.

Kan ejendommen ikke sælges inden for fristen på 1 år, overgår behandlingen af dødsboet til et bobestyrerbo, medmindre arvingerne overfor skifteretten kan dokumentere, at ejendommen forventes solgt kort efter udløb af 1-årsdagen. Overgår bobehandlingen af dødsboet til bobestyrer, vil det kræve, at afdødes aktiver leveres tilbage til dødsboet. Har arvingerne fordelt eller på anden måde disponeret over midler eller aktiver, skal de indgå i den samlede boopgørelse.

 

Har du brug for hjælp?

Det kan være svært at overskue reglerne for salg og tømning af et dødsbo – især i en svær tid. Derfor står vi klar til at guide dig igennem det hele og hjælpe dig med at fra tømning til salg af dødsboet. Kontakt TELLUS Advokaterne i dag for kompetent rådgivning.

TELLUS specialister

Få hjælp og rådgivning

Stephanie Krogh Høgh

Advokat

Vibe Hjort

Advokat (barselsorlov)

Kontakt os

6 + 2 =