Der opleves for tiden store prisstigninger på byggematerialer. Men er det dig som bygherre, eller er det entreprenøren, der bærer risikoen for prisstigninger?

Hvem der bærer risikoen afhænger af hvilket aftalegrundlag, man har indgået aftalen på baggrund af –  er det standardaftalerne i AB systemet som I har aftalt, herunder AB92, AB-forbruger, AB18, ABT18 og AB Forenklet, eller har I ikke aftalt noget herom?

Prisstigninger

Er der aftalt AB18/ABT18, fastsætter §35/§33 kravene for, hvornår entreprenøren kan kræve godtgørelse af bygherren i tilfælde af ekstraordinære prisstigninger på materialer til brug for entreprisen. Det samme gælder for AB Forenklet, som henviser til bestemmelserne i AB18/ABT18.

Følgende krav skal alle være opfyldt, før entreprenøren kan kræve godtgørelse af bygherren:

• Prisstigningen skal kunne dokumenteres,
• Prisstigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen og inden indeksregulering er trådt i kraft,
• Der skal være tale om en generelt forekommende prisstigning,
• Det samlede reguleringsbeløb skal udgøre mindst 0,5 % af entreprisesummen og
• Godtgørelse omfatter alene den prisstigning, der overstiger 10 % af prisen på det pågældende materiale eller brændstof på tilbudsdagen med tillæg af 0,5 procentpoint for hver hele måned, der går fra tilbudsdagen og indtil materialeindkøb.  

I tilfælde af at der er aftalt AB92, ABT93 eller AB-Forbruger, er det som udgangspunkt ikke muligt for entreprenøren at kræve, at bygherren godtgør ekstraordinære prisstigninger på materiale.

Der er dog den undtagelse, at hvis det er aftalt, at Dansk Byggeris Standardforbehold af maj 2008 skal være gældende mellem bygherre og entreprenør, så gælder de samme krav som nævnt ovenfor, før entreprenøren er berettiget til godtgørelse fra bygherren, idet Standardforbeholdet henviser til tid- og priscirkulæret fra 1991.

I tilfælde af at der ikke er indgået aftale i henhold til AB-systemet – og der i øvrigt ikke er aftalt noget om prisstigninger – vil spørgsmålet om, hvorvidt entreprenøren kan regulere for prisstigninger afhænge af, om der er givet en fast pris eller om arbejdet udføres efter regning.

Hvis der er givet en fast pris, vil prisstigninger som udgangspunkt være entreprenørens risiko, men hvis arbejdet udføres efter regning, vil entreprenøren kunne pålægge prisstigninger på bygherren.

At bygge hus er en stor ting at begive sig i gang med, og vi anbefaler derfor altid, at du kontakter en advokat, inden du skriver under eller får indsat et advokatforbehold. Der er utroligt mange fælder, og det er vigtigt, at du ved, hvad du går ind til.

Har du spørgsmål, er du altid meget velkommen til at kontakte TELLUS Advokater på telefon 7660 2330.

Hvad er boafgift?

Boafgift, eller som mange også kalder arveafgift, er en afgift, som skal betales til staten. Størrelsen på afgiften afhænger af, hvor meget afdøde har efterladt sig og hvem, som arver efter afdøde.  

Hvor meget skal der betales i boafgift?

Hvor meget man skal betale i boafgift, afhænger som nævnt ovenfor af, hvem der arver.

Ægtefæller betaler ingen boafgift. Samlevende, som har oprettet et samlevertestamente, skal betale 15 % i boafgift til staten, hvis parret har boet sammen i mere end to år eller har/har haft et fælles barn. Har I som samlevende ikke oprettet et testamente, arver I ikke hinanden.

Børn og deres efterkommere, som arver efter deres forældre eller stedforældre skal betale en boafgift på 15 %. Forældre, der arver efter et barn, betaler også 15 % i boafgift til staten.

Boafgift for arvinger, som ikke er nævnt ovenfor, betaler en boafgift på 15 % + en tillægsboafgift på 25 %. I alt ca. 36,25 % af alt, hvad de arver.

Bundfradrag – hvad er det?

Når en person dør, skal dødsboet efter den pågældende gøres op.

I hvert dødsbo må man i den samlede arv trække et beløb fra, som der ikke skal betales afgift af. Dette beløb kaldes for bundfradraget. Bundfradraget reguleres hvert år. Beløbet er i 2021 på 308.800 kr.

Sidder du i uskiftet bo og skiftes boet efter din ægtefælle først efter din død, er der dobbelt bundfradrag.

Du skal være opmærksom på, at der ikke gives et bundfradrag ved beregning af tillægsboafgiften på 25 %.

En tilstandsrapport er en fagmands rapport over evt. synlige fejl og mangler i dit hus. Rapporten laves for sælgers skyld – ikke for købers.

Som sælger skal du aflevere en tilstandsrapport, en elinstallationsrapport, et ejerskifteforsikringstilbud og et tilbud til køber på at betale halvdelen af præmien på en ejerskifteforsikring. Fremlægger du disse dokumenter, bliver du fritaget for det 10-årige ansvar for skjulte fejl og mangler ved ejendommen.

Selv om du fremlægger materialet som nævnt, så har du stadig en loyal oplysningspligt. Du skal som sælger selv fortælle, hvad du ved om ejendommen. Du kan gøres ansvarlig for ulovlige bygningsindretninger, forhold på grunden, og hvis der er forhold ved ejendommen, som du er vidende om, men ikke har oplyst.

Det er vigtigt, at man som sælger får den rigtige rådgivning og kender reglerne omkring oplysningsforpligtelsen, så man undgår problemer efter salget.

Digitalt underskrevet gældsbrev kunne ikke danne grundlag for fogedforretning.

Den 5. november 2019 blev der ved brug af A’s NemID optaget et lån i banken B. Da lånet ikke blev tilbagebetalt, anmodede B fogedretten om at foretage udlæg for det skyldige beløb hos A.

A forklarede, at han ikke havde optaget lånet.

Det blev efter A’s forklaring lagt til grund, at han den 2. eller 3. november 2019 havde givet en person kortvarig adgang til sine NemID oplysninger, idet han havde haft brug for hjælp med at få en spærring af sit dankort ophævet.

Det måtte endvidere lægges til grund, at oplysningerne, som A havde udleveret, var blevet misbrugt til bl.a. tredjemand C’s oprettelse af et lån hos B i A´s navn men uden A’s viden og samtykke. Lånebeløbet var blevet udbetalt til A’s NemKonto, som imidlertid fra den 5. til den 6. november 2019, også uden hans viden, var blevet flyttet til en anden bank. Lånebeløbet var således ikke blev indsat på A’s bankkonto.

Da A ganske få dage efter som følge af en telefonisk henvendelse fra sin bank var blevet opmærksom på misbruget, fik han sit NemID spærret, ligesom han senere havde anmeldt forholdet til politiet.

Landsretten fandt efter en samlet vurdering af disse omstændigheder, at det var betænkeligt at fremme fogedsagen, hvilket betyder, at A ikke skulle tilbagebetale et i hans navn og med hans koder oprettet lån i banken B.

Konklusionen på dette er, at hvis man ubetænksomt udleverer sit nøglekort, sin NemId kode og personlige oplysninger til en person – som herefter misbruger oplysningerne – så er hovedreglen denne, at man som udgangspunkt er bundet af de transaktioner der foretages i ens navn. Men der kan være ganske få særlige tilfælde, som falder uden for hovedreglen, hvilket ovenstående sag viser.