Nyt fra Retten

En ejer af en ejerlejlighed måtte igennem retten 2 gange før han fik ret.

Ejeren af ejerlejligheden, beliggende i kælderniveau, fik medhold i, at ejerforeningen skulle afholde omkostningerne til udbedring af fugtproblemer på grund af fugtindtrængning.

En ejendom var i 1977 blevet opdelt i 7 ejerlejligheder. Det fremgik af §15 i ejendommens vedtægter, at ejerforeningen havde den udvendige vedligeholdelse af bl.a. bygninger, mens den enkelte ejerlejlighedsejer havde den indvendige vedligeholdelsespligt.

I 2012 havde E købt en kælderlejlighed af et dødsbo for 650.000 kr. Det fremgik af købsaftalen, at der ved fastsættelsen af købesummen var taget hensyn til en ansvarsfraskrivelsesklausul. Af tilstandsrapporten fremgik bl.a., at der var fugtgennemslag i kældervægge.

Efter indflytningen konstaterede E problemer med fugt, og han anlagde i 2014 sag mod ejerforeningen med påstand om, at ejerforeningen skulle anerkende at være vedligeholdelsespligtig vedrørende den udvendige vedligeholdelse af bygningen, og omkringliggende fællesarealer.

E fik ved en dom fra juni 2015 medhold, og ejerforeningen blev dømt til at iværksætte, og afholde udgifterne til forskellige foranstaltninger, bl.a. sænkning af terrænniveau omkring lejligheden, og etablering af omfangsdræn. Ejerforeningen udførte de foranstaltninger, der var pålagt i dommen, men der var stadig problemer med fugtindtrængning.

E anlagde i 2018 igen sag an mod ejerforeningen med samme påstand som i den første sag, idet omkostningerne til vedligeholdelsesforanstaltningerne efter fradrag af nyt for gammelt var sat til 556.010 kr. Der blev afholdt syn og skøn. Skønsmanden kunne konstatere kraftig fugtindtrængning i ejerlejlighedens ydervægge, indervægge, og trægulve, således at tapet, og puds på vægge var løst, og trægulvene var misfarvede. Skønsmanden udtalte om årsagen, at de grundmurede fundamenter ikke var forsynet med fugtspærre, og ved kraftigt vandtryk ophobedes vand i fundamenter og vægge.

Skønsmanden konstaterede endvidere, at fugtsikringstiltagene udført i 2015 var korrekt udført, men utilstrækkelige. E’s påstand blev også i den nye sag taget til følge, idet den udvendige vedligeholdelsespligt påhvilede ejerforeningen, og den konstaterede fugtindtrængning var omfattet af den udvendige vedligeholdelsespligt. E havde i sin påstand taget højde for, at udbedring ville medføre en forbedring. Det kunne ikke pålægges E at stille sikkerhed for omkostninger til udbedring. Det blev bemærket, at ansvarsfraskrivelsesklausulen vedrørte forholdet mellem E og sælger, hvorfor ejerforeningen ikke kunne påberåbe sig ansvarsfraskrivelsesklausulen.

Konklusionen på ovenstående må være, at det godt kan betale sig at holde fast i sin ret, når man føler, at man har ret.

Hvilke rettigheder har din medejer, hvis du dør?

Hvis I ikke har taget stilling til, hvad der skal ske med jeres kapitalandele, hvis en af jer dør, risikerer din medejer, at det er afdødes ægtefælle og børn, der overtager de pågældende kapitalandele i selskabet.

Det er vigtigt at tage stilling til, hvordan din virksomhed – og hermed evt. medejer – kommer videre i tilfælde af din død og overveje hvilke konsekvenser, dine valg har.

Hvis du dør og samtidig ejer kapitalandele i et selskab, vil dine kapitalandele indgå i din formue i dit dødsbo – ligesom alle dine øvrige aktiver. Hvis I ikke ved oprettelsen af selskabet tager højde for dødsfald, kan I risikere, at afdøde ejers ægtefælle og børn overtager de kapitalandele, som afdøde ejer ejede – uagtet at det ikke var den løsning, I havde tænkt jer ved oprettelsen.

Betydningen heraf kan være, at man nu skal drive selskabet videre med en eller flere og måske ukendte personer, som ikke tidligere har haft indflydelse eller indsigt i selskabet. Udfordringen opstår ligeledes, hvis du og din medejer ikke har haft lige store ejerandele, hvormed I risikerer at de nye ejere har større indflydelse i selskabet end den tilbageværende medejer.

Derfor vil det ofte være i din og din medejeres interesse, at I har mulighed for at købe hinandens kapitalandele i tilfælde af dødsfald.

Det er en god ide at oprette en ejeraftale, som tager højde for disse forhold, så I har sikret hinanden og jeres selskabs overlevelse.

Husk også at oprette et testamente, hvor du kan tage stilling til, hvem der skal arve din kapitalandele og eventuelt om din medejer skal indsættes som en arving, således at denne har mulighed for at succedere i din skattemæssige stilling.

Sørg altid for, at der er overensstemmelse mellem jeres ejeraftale og dit testamente.