Udvidet adgang til at tvangsopløse selskaber

Ændring af selskabsloven m.m. er trådt i kraft.

Ændringsloven betyder blandt andet, at selskabsloven nu giver en stærkt udvidet adgang for Erhvervsstyrelsen til at anmode Skifteretten om at tvangsopløse selskaber.

Erhvervsstyrelsen får nu mulighed for at tage tvangsopløsning i brug, hvis selskabet

• har foretaget en mangelfuld eller fejlagtig registrering af selskabets reelle ejere
• ikke har opfyldt betingelsen om at opbevare oplysninger om selskabets reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør
• i tilfælde, hvor de reelle ejere ikke har kunnet identificeres, ikke har iagttaget betingelsen om at opbevare oplysninger om de skridt selskabet har taget til at forsøge at identificere de reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifikationsforsøget
• har opbevaret mangelfulde oplysninger om selskabets reelle ejere

Tvangsopløsninger er en endog meget byrdefuld konsekvens for et selskab, og det er derfor af afgørende betydning, at selskaber sørger for at gøre sig bekendt med de nye regler, der har til formål at modvirke hvidvask.

Det er Lov nr. 554 af 7. maj 2019 om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love i kraft, der er trådt i kraft den 10. januar 2020.

Lovpligt for selskaber til at medvirke til at bekæmpe hvidvask

Ændring af selskabsloven m.m. er trådt i kraft.

Denne ændringslov har til formål at bringe reglerne om reelle ejere af selskaber i overensstemmelse med EU’s 5. hvidvaskdirektiv.

Ændringsloven betyder blandt andet, at selskabsloven indfører en pligt for selskaber til at oplyse om ejerforhold til personer og virksomheder, der udfører kundekendskabsprocedurer i henhold til hvidvasklovens bestemmelser.

Som led i bekæmpelsen af hvidvask har en række personer og virksomheder, herunder banker, pensionsselskaber og forsikringsselskaber i medfør af reglerne om kundekendskabsprocedurer i hvidvaskloven pligt til at indhente oplysninger om ejer- og kontrolstrukturen i selskaber, de har som kunder, samt at gøre sig bekendt med sådanne selskabers reelle ejere.

Hidtil har det dog været således, at kunderne ikke har haft nogen lovpligt til at medvirke til tilvejebringelsen af disse oplysninger, og indhentelsen heraf har derfor i vidt omfang været afhængig af, at de personer og virksomheder, der er underlagt kundekendskabsprocedurerne har gjort det til en betingelse for deres kunder, at disse har skullet udlevere de nødvendige oplysninger.

Ændringen af selskabsloven gør op med dette element af vilkårlighed i indsamlingen af oplysninger til brug for bekæmpelse af hvidvask og pålægger nu selskaber at oplyse om deres ejerforhold, herunder om reelle ejere, når de modtager anmodning herom fra personer eller virksomheder, der er underlagt reglerne om kundekendskabsprocedurer i hvidvaskloven.

Det er Lov nr. 554 af 7. maj 2019 om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love i kraft, der er trådt i kraft den 10. januar 2020.

Nyt punkt til selskabers generalforsamling

Den 10. januar 2020 trådte Lov nr. 554 af 7. maj 2019 om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love i kraft. Denne ændringslov har til formål at bringe reglerne om reelle ejere af selskaber i overensstemmelse med EU’s 5. hvidvaskdirektiv.

Ændringsloven betyder blandt andet, at der indføres en pligt for selskabet til at foretage en årlig ajourføring af oplysninger om selskabets reelle ejere samt at fremlægge oplysninger om reelle ejere på selskabets ordinære generalforsamling.

Selskaber har hidtil haft pligt til at indhente, registrere og opbevare oplysninger om selskabets reelle ejere, samt en pligt til løbende at kontrollere og opdatere sådanne oplysninger. Det har dog beroet på en konkret vurdering, hvor ofte et selskab har skullet foretage sådanne skridt til kontrol og opdatering.

Som følge af de skærpede fokus på at imødegå hvidvask, er selskaberne nu blevet pålagt minimum én gang om året at ajourføre oplysninger om selskabets reelle ejere.

Det er endvidere blevet pålagt selskabet at fremlægge oplysninger om de reelle ejere som et fast punkt på selskabets ordinære generalforsamling.

Hvis selskabet ikke overholder reglerne og foretager en årlig ajourføring af oplysninger om selskabets reelle ejere, eller hvis selskabet ikke overholder forpligtelsen til at fremlægge oplysninger herom på selskabets ordinære generalforsamling, kan selskabet blive straffet med bøde.