Hvor store gaver må du give? Det spørgsmål stiller en del sig igennem tiden. Svaret er egentligt lige til – man må frit give familie og venner lejlighedsgaver! En lejlighedsgave er en gave givet til jul, fødselsdag, jubilæum og lignende.

Hvis du giver gaver, der ligger ud over det sædvanlige niveau, kan modtager blive pålagt enten at skulle betale indkomstskat eller en gaveafgift på 15 % af gavens værdi.  Yderligere skal der laves en gaveanmeldelse, hvor fristen er 1. maj i året efter, den afgiftspligtige gave er givet.

Hvad der er en sædvanlig gave afhænger af, hvem der er modtager og giver af gaven.

Gave til børn, børnebørn, oldebørn og samlever:

Hvis du ønsker at give gaver ud over de sædvanlige lejlighedsgaver, har du mulighed for det – også uden at det udløser gaveafgiften på 15 %. Stedbørn (hvis du er gift med stedbarnets mor/far) og adoptivbørn er også omfattet af denne regel.

Du må i 2020 give en kontant gave på 67.100 kr. – gaven kan gives af både dig og din ægtefælle, hvilket betyder, at hvert af ovennævnte personer kan modtage 134.200 kr. uden, der skal betales gaveafgift. Gaver ud over 2 x 67.100 kr. vil blive pålagt gaveafgift på 15 %. Det er vigtigt, at gaven gives af den, der ejer pengene, man kan ikke give gaver på vegne af andre fra ens egen konto – herunder ægtefællen.

Det er vigtigt, at det tydeligt fremgår af bankoverførsel eller gavebrev, at der er tale om en gave.

Gave til svigerbørn:

Du kan også vælge at forære en gave til dine svigerbørn, der i 2020 må modtage 23.500 kr., uden der skal betales afgift på 15 %. Det er vigtigt at nævne, at dit barn skal være gift med svigerbarnet, det er ikke nok, at de er samlevende.

Gave til ægtefælle:

Hvis I som ægtefæller ønsker at give hinanden større gaver, kan det gøres afgiftsfrit uanset størrelsen deraf. 

Hvorfor en gave?

En fordel ved at give pengegaver i levende live kan være, at du selv oplever, at modtageren bliver glad for gaven og investerer den i noget, som vedkommende måske ellers ikke ville have råd til.  En anden fordel er, at du nedbringer din formue, så dine efterladte ikke skal betale så meget i boafgift den dag, du dør – med andre ord: Der spares afgift.

Gavebrev og båndlæggelse:

Ved at oprette et gavebrev kan du sikre dig, at den pengegave, du forærer, skal være modtagerens særeje, hvilket betyder, at modtageren ikke skal aflevere halvdelen af gaven til sin ægtefælle, hvis modtageren bliver skilt. For at særejet har nogen virkning kræver det dog, at modtagerne har holdt gaven adskilt fra sin øvrige formue.

I samme gavebrev kan du sikre dig, at gaven skal båndlægges, så modtageren ikke frit kan råde over gaven, og modtagerens kreditorer ikke kan foretage udlæg i gaven. Du kan samtidig bestemme, hvordan gaven skal forvaltes – herunder hvem der skal administrere beløbet, hvornår og på hvilke betingelser modtageren kan få gaven frigivet.

Regulering af gavebeløb:

Det beløb, man har mulighed for at give afgiftsfri i gave, bliver reguleret hvert år. I 2021 vil beløbet være 68.700 kr. til børn, børnebørn, oldebørn og samlever. Beløbet til svigerbørn vil være 24.000 kr.

Det sker indimellem, at en vare forsvinder under forsendelsen. Forsvinder varen, før du får den leveret, er det sælgers ansvar.

Sker det efter leveringen, skal sælgeren kun betale, hvis han er skyld i, at varen forsvinder.

Varen er leveret, når du får den udleveret. Skal sælgeren levere varen på din bopæl, er det sælgeren, der har risikoen, hvis varen forsvinder undervejs. Det gælder uanset, om sælgeren selv sørger for transporten, eller han overlader det til en fragtmand eller til postvæsenet. Det gælder også, selvom det er aftalt, at du selv skal betale for at få varen leveret. Risikoen for varen overgår først til dig i det øjeblik, du får varen leveret.

Vælger du selv at få varen bragt hjem af en fragtmand, er det er sag mellem dig og fragtmanden, hvis varen forsvinder undervejs.

Forsvinder varen, før den bliver leveret til dig, skal du ikke betale for den. Det er sælgeren, der har risikoen for varen, indtil du får den leveret.

Hvis sælger ikke fremsender en ny vare, kan du ophæve købet og kræve dine penge tilbage.

Når I har valgt at bo sammen som kærester – og altså ikke at være gift – er der ikke særligt mange regler, der regulerer jeres forhold. Der kan derfor opstå mange uforudsete problemer. Derfor er det en god idé at tage stilling til bl.a. forhold omkring:

Børn:

I har fælles forældremyndighed over jeres fælles barn, hvis I underskriver en omsorgs- og ansvarserklæring, når barnet bliver født, og/eller hvis I har boet sammen inden for de sidste 10 måneder før barnet blev født, og faren anerkender faderskabet.

Med hvad skal der ske med jeres barn, hvis I begge skulle falde bort? De ønsker, som I måtte have, kan I udtrykke i et børnetestamente.

Hus og aktiver:

Hvis uheldet er ude, og I går fra hinanden, er udgangspunktet, at I hver især udtager jeres egne ejendele. Det er derfor ikke ligegyldigt, om det er kun den ene part eller begge parter, der har sit navn på skødet, på bilens registreringsattest osv. Derfor skal I også tænke over, hvordan I indretter jeres hverdag. Hvis den ene køber tøj til børnene og mad til bordet og den anden køber møblerne, er det som udgangspunkt den, der har købt møblerne, som tager dem med ved samlivsophør.

Ved salg af fast ejendom som I begge ejer, skal I være enige. Er I ikke enige, kan den ene part blokere for et salg af ejendommen.

Hvis I køber fast ejendom sammen, bør der derfor oprettes en samejeoverenskomst, mens I er enige. Aftalen bestemmer ejerforholdene og samtidig tager aftalen stilling til, hvad der skal ske med ejendommen, hvis jeres samliv ophører.

Død:

Når I bor sammen, uden at være gift, arver I kun hinanden, hvis I laver et testamente. Det er derfor utroligt vigtigt at tage stilling til, hvad der skal ske, når den ene falder bort, så arven ikke automatisk går til f.eks. jeres børn eller samleverens forældre.

De valg, I tager, har også stor betydning for, hvor meget der skal betales i boafgift til staten.

Den længstlevende er heller ikke automatisk indsat som begunstiget i livsforsikringer eller øvrige forsikringer/pensioner, som kommer til udbetaling ved død. Ønsker I at den anden skal have forsikringssummen, skal I udfærdige en begunstigelseserklæring – i hvert fald hvis jeres ordninger er oprettet før den 1. januar 2008.  

I kan – hvis I har boet sammen i mere end to år, har, har haft eller venter barn – oprette et udvidet samlevertestamente. Det giver den længstlevende af jer en række af de fordele, som elles kun længstlevende ægtefæller har ved død.

Hvis du erhverver en slægtsejendom

Der kan gives tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten til en person, hvis personen inden for slægten erhverver en landbrugsejendom med beboelse, der har været i slægtens eje i mindst 3 generationer eller mindst 75 år.

Det er en betingelse, at slægten har ejet landbrugsejendommen i dens helhed. Ved erhvervelse vil det blive påset, om ejendommen har været suppleret væsentligt med jordareal.

Det er en betingelse, at erhverver er en legal arving. Legale arvingers ægtefæller kan således ikke forvente denne form for dispensation fra bopælspligten.

Det er en betingelse, at landbrugsejendommen har været i slægtens eje i mindst 3 generationer eller i mindst 75 år. Ved vurdering af kriteriet 3 generationer, vil der blive lagt vægt på, at ejertiden ligeledes nærmer sig 75 år, idet en generations ejertid vurderes til normalt at ligge på omkring 25 år.

Skøder eller anden form for dokumentation for slægtens ejerskab og slægtsforholdet skal indsendes.

Ved afgørelsen lægges der vægt på den familiære tilknytning, der er til ejendommens stuehus. Det betyder, at denne form for dispensation kun gives til landbrugsejendomme med beboelsesbygning, og ikke til landbrugsejendomme uden beboelse.

Dispensationen er personlig, og det betyder, at der skal søges en ny dispensation, hver gang ejendommen handles inden for familien.

Man skal være opmærksom på, at der indtræder en bopælspligt, hvis du supplerer ejendommen, også selvom der er givet en tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten.

Hvis man erhverver en ny landbrugsejendom, skal bopælspligten opfyldes, selvom der er givet en tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten på slægtsejendommen.

(Kilde: vejledning til landbrugsloven)