Skal du oplyse, at naboen driver bordel, når du sælger dit hus?
Det er spørgsmålet i en afgørelse, som for nyligt er afsagt af Vestre Landsret, der viser, at retssager om bolighandler bestemt kan have forsidepotentiale.
Sagen går overordnet ud på, at et par køber et hus, hvor de efterfølgende opdager, at der er et bodel i naboejendommen, da der begynder at blive sat ”Open” skilte, lyskæder og det karakteristiske lyserøde lys i entreen op hos naboen. Derudover begynder der at komme mange besøgende mænd, hvoraf nogle kører forkert og vender i købers indkørsel. Enkelte gange oplever de også, at ”gæsterne” træder af på naturens vegne i deres hæk.
Dette mener de har en negativ effekt på værdien af det hus, de har købt, og de vælger derfor at anlægge sag mod sælger.
To forhold bliver diskuteret i Vestre Landsret:
1) vidste sælger allerede da huset blev solgt, at der var bordel, og
2) kan det faktum, at naboejendommen er et bordel, overhovedet være en mangel på en ejendom?
I forhold til det første spørgsmål bliver det aldrig helt afklaret, om sælger faktisk vidste det. De kommer så langt, at de har hørt rygter om det men først fået dem bekræftet, efter ejendommen er solgt. De fortæller også, at de har fået besked fra ejeren af ejendommen, hvor der viser sig at være bordel, at hun flytter inden køber overtager huset.
Hverken byretten eller landsretten vælger dog at gøre mere ud af diskussionen, da de i stedet forfølger det næste spørgsmål – kan det overhovedet være en mangel?
Køber har indhentet en ejendomsmæglererklæring, som dokumenterer, at huset er mindre værd som følge af bordellet og rygtet, som altid vil hænge ved, nemlig som ”naboejendommen til bordellet”. Sælger fremlægger under sagen dog deres eget bevis for, at prisen på de øvrige naboejendomme til bordellet ikke er negativt påvirket af situationen.
Der er i løbet af afgørelsen en masse argumenter frem og tilbage, men til sidst kommer retten frem til, at ”naboejendommens aktiviteter og virkninger for omgivelserne, herunder de påberåbte gener for køber, ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad køber måtte forvente.” og frifinder derfor sælger. Altså kunne man også have haft bøvl med biler, som kører forkert og folk, der ”træder af” i hækken, hvis man bor ved siden af en familie med teenagebørn, og det er derfor ikke som udgangspunkt en mangel. Der er dog et enkelt ”men” i landsrettens argumentation. Hvis sælger vidste, at naboerne og området var afgørende for om køber ville købe huset, havde det muligvis haft et andet udfald.
Konklusionen er derfor:
Du skal som køber finde dig i, at du kan få nogle trælse (på jysk) naboer. Hvis du skal have en mulighed for at kunne gøre det til en mangel, skal du over for sælger specifikt give besked om, at dine naboer er meget vigtige for, om du køber huset, og at de skal derfor fortælle dig alt, hvad de ved om dem.
Er du sælger er det vigtigt, om du ved, at naboerne eller omgivelserne er vigtige for din køber. Hvis du ved at de er vigtige, har du pligt til – som led i din oplysningspligt som sælger – at fortælle, hvad du ved, også selvom det er rygter.
