Minkavler, nærmer du dig en afgørelse fra 1. instans? Hvad er næste skridt?

Selvom det går langsomt, så går det fremad med afgørelserne og dermed de endelige udbetalinger i de danske minkavleres erstatningssager. Det betyder, at flere minkavlere står overfor valget om, hvorvidt afgørelserne skal påklages eller ej.

Som dansk minkavler, der har en verserende erstatningssag ved Minksekretariatet, 1. instans, skal du først og fremmest indsende et udfyldt oplysningsskema samt tilhørende bilag. Herefter påbegyndes sagsbehandlingen i sekretariatet, og når alt nødvendigt materiale er indhentet og bearbejdet, skal der afholdes en besigtigelse af minkvirksomeden. Minksekretariatet nedsætter en erstatnings- og taksationskommission, som skal vurdere din minkvirksomhed, og du får mulighed for at fremføre dine synspunkter foran kommissionen. Fødevarestyrelsen agerer modpart i sagerne, og styrelsen er ligeledes inviteret med til besigtigelserne og har mulighed for at ytre sig. Til disse besigtigelser har du mulighed for at have din revisor og advokat med for at sikre, erstatnings- og taksationskommissionen får præsenteret alle relevante punkter og problemstillinger for din erstatningsopgørelse.

Efter besigtigelsen voterer erstatnings- og taksationskommissionen, og du vil efterfølgende modtage et forslag til afgørelse. Når forslag til afgørelse forligger, har du nu mulighed for at indgå forlig eller få en endelig afgørelse.

Forlig

Du kan underskrive forslag til afgørelse og indgå forlig. Det betyder, at sagen afsluttes med den foreslåede afgørelse og begrundelse. Det kræver, at Fødevarestyrelsen ligeledes underskriver afgørelsen. Hvis der er rettighedshavere, skal de ligeledes kunne acceptere afgørelsen i sin helhed, før et endeligt forlig er muligt.

Endelig afgørelse

Hvis du opdager faktuelle fejl eller misforståelser i forslaget, eller hvis du har generelle bemærkninger eller fundet yderligere dokumentation, som kan understøtte dine synspunkter, så har du mulighed for at indsende bemærkninger, rettelser og kommentarer indenfor en tidsfrist på 14 dage efter forslagets fremsendelse. De nye oplysninger bliver præsenteret for erstatnings- og taksationskommissionen, som derefter skal vurdere, om oplysningerne ændrer på de eksisterende konklusioner og begrundelser.

Hvis du ikke reagerer på forslaget, eller hvis du indsender bemærkninger, betyder det, at 1. instans laver en afgørelse i din sag. Afgørelsen kan du påklage indenfor fire uger efter modtagelsen af denne.

Udbetalingen af det tilkendte erstatningsbeløb vil som udgangspunkt blive udbetalt kort tid efter afgørelsen – uanset om afgørelsen påklages til 2. instans eller ej.

  1. instans

Hvis du vælger – eller hvis Fødevarestyrelsen vælger – at påklage afgørelsen til 2. instans, kan du påklage hele eller enkelte punkter i afgørelsen, som du ønsker en ny erstatnings- og taksationskommission skal votere omkring.

Husk

Det er ikke alene de endelige beløb og slutresultatet, du som minkavler skal være opmærksom på i et forslag eller en endelig afgørelse. Der er ligeledes en række vilkår, som skal overholdes både før og efter en afgørelse. Derudover vil Bygningsstyrelsen blive indblandet, når der skal ske nedrivning af de bygninger, der har været en del af din minkvirksomhed.

Hos TELLUS Advokater er vi en gruppe, som sidder med erstatningssagerne, og vi vil bistå dig gennem hele forløbet. På den måde sikrer vi dig, at alle faktorer bliver behørigt belyst, og du får en ordentlig og retfærdig afslutning på dit liv som minkavler i Danmark.

 

Pengegaver – skal du nå at give en afgiftsfri gave inden 2024?

 Hvor store gaver må du give? 

Svaret er egentligt lige til – man må frit give familie og venner lejlighedsgaver! En lejlighedsgave er en gave givet til jul, fødselsdag, jubilæum og lignende.

Hvis du giver gaver, der ligger ud over det sædvanlige niveau, kan modtager blive pålagt enten at skulle betale indkomstskat eller en gaveafgift på 15 % af gavens værdi.  Yderligere skal der laves en gaveanmeldelse, hvor fristen er 1. maj i året efter, den afgiftspligtige gave er givet.

Hvad der er en sædvanlig gave, afhænger af, hvem der er modtager og giver af gaven.

Gave til børn, børnebørn, oldebørn og samlever:

Hvis du ønsker at give gaver ud over de sædvanlige lejlighedsgaver, har du mulighed for det – også uden at det udløser gaveafgiften på 15 %. Stedbørn (hvis du er gift med stedbarnets mor/far) og adoptivbørn er også omfattet af denne regel.

Du må i 2023 give en kontant gave på 71.500 kr. – gaven kan gives af både dig og din ægtefælle, hvilket betyder, at hvert af ovennævnte personer kan modtage 143.000 kr. uden, der skal betales gaveafgift. Gaver ud over 2 x 71.500 kr. vil blive pålagt gaveafgift på 15 %. Det er vigtigt, at gaven gives af den, der ejer pengene, man kan ikke give gaver på vegne af andre fra ens egen konto – herunder ægtefællen.

Det er vigtigt, at det tydeligt fremgår af bankoverførsel eller gavebrev, at der er tale om en gave.

Gave til svigerbørn:

Du kan også vælge at forære en gave til dine svigerbørn, der i 2023 må modtage 25.000 kr., uden der skal betales afgift på 15 %. Det er vigtigt at nævne, at dit barn skal være gift med svigerbarnet, det er altså ikke nok, at de er samlevende.

Gave til ægtefælle:

Hvis I som ægtefæller ønsker at give hinanden større gaver, kan det gøres afgiftsfrit uanset størrelsen deraf. 

Hvorfor en gave?

En fordel ved at give pengegaver i levende live kan være, at du selv oplever, at modtageren bliver glad for gaven og investerer den i noget, som vedkommende måske ellers ikke ville have råd til.  En anden fordel er, at du nedbringer din formue, så dine efterladte ikke skal betale så meget i boafgift den dag, du dør – med andre ord: Der spares afgift.

Gavebrev og båndlæggelse:

Ved at oprette et gavebrev kan du sikre dig, at den pengegave, du forærer, skal være modtagerens særeje, hvilket betyder, at modtageren ikke skal aflevere halvdelen af gaven til sin ægtefælle, hvis modtageren bliver skilt. For at særejet har nogen virkning kræver det dog, at modtagerne har holdt gaven adskilt fra sin øvrige formue.

I samme gavebrev kan du sikre dig, at gaven skal båndlægges, så modtageren ikke frit kan råde over gaven, og modtagerens kreditorer ikke kan foretage udlæg i gaven. Du kan samtidig bestemme, hvordan gaven skal forvaltes – herunder hvem der skal administrere beløbet, hvornår og på hvilke betingelser modtageren kan få gaven frigivet.