Digital arv – hvad er det? Sådan hjælper du dine efterladte

I dag lever vi i en verden, hvor alting omkring os bliver digitaliseret. Vores vigtigste dokumenter ligger i vores E-boks, vores billeder er sikkerhedskopieret og svæver rundt i skyen og en stor del af vores sociale liv foregår på nettet. Alt, hvad du efterlader dig på nettet, er din digitale arv, og der er to årsager til, at det er vigtigt, at du tager stilling:

1) du risikerer, at dine fotos og vigtige dokumenter går tabt og

2) det kan være en ubehagelig oplevelse for dine efterladte, at de ikke kan få adgang til din fotos, dokumenter og dine profiler.

Hvad kan du gøre?

Det er vigtigt, at du tager stilling til, hvad der skal ske med de forskellige data og dele på nettet. Det kan få stor betydning for din familie, hvis dokumenter, konti og fotos er utilgængelige.

Flere medier giver dig adgang til, allerede i dag, at tager stilling og give adgang for dine efterladte.

E-boks giver dig mulighed for at give din nærmeste adgang til din E-boks, så de kan hjælpe dig, hvis du bliver forhindret i selv at tjekke den. E-boks lukker automatisk ved din død – dine nærmeste vil herefter kunne få adgang ved at udfylde en formular og vedlægge en skifteretsattest.

Facebook giver dig flere muligheder for at vælge, hvad er skal ske med din profil, den dag du ikke er her længere. Du kan sætte din Facebook-profil op således, at den sletter din profil automatisk, eller at den skal omdannes til et mindesmærke. Du kan ligeledes vælge en person, som kan tage stilling til, hvad der skal ske med din profil den dag, du ikke er her længere.

Google-konti giver ligesom Facebook flere muligheder. Du kan give flere personer adgang til din profil eller du kan vælge, at Google automatisk sletter den.

Vi anbefaler, at du tager stilling, og at du oplyser dine nærmeste hvilke platforme, brugernavne og adgangskoder, du benytter.

Tag stilling nu – gå ind på vores hjemmeside og find vores tjekliste:

Tjekliste digital arv

Forbud mod tilbud om betaling til lejere for fraflytning

Den 1. juli 2020 skete der en væsentlig ændring, som udlejer fremadrettet skal være opmærksom på, da der er kommet en helt ny bestemmelse i lejelovens § 6a.

Med denne nye bestemmelse må en udlejer ikke længere fra 1. juli 2020 tilbyde lejeren betaling eller anden form for ydelse med det formål, at få lejeren til at fraflytte lejeforholdet.

Det er således både betaling af ”rede penge” og enhver ”anden form for ydelse” end betaling, der er omfattet af bestemmelsen. Sidstnævnte kan f.eks. være, at lejer ikke skal betale for istandsættelse ved fraflytning.

Det vil fortsat være lovligt for lejeren at opfordre udlejeren til at yde kompensation for at fraflytte samt at modtage en sådan kompensation. Det vil ikke være ulovligt at vejlede lejeren om indholdet af bestemmelsen, hvis det ikke sker på et så konkret grundlag, at det må anses som mere end en opfordring til at gøre tilbud. Dog skal udlejer være yderst varsom hermed. Ligeledes vil det ikke være ulovligt at indgå i forhandlinger om en endelig fraflytningsaftale, når lejer selv har startet med at opfordre udlejer til at yde en kompensation.

Bestemmelsen omfatter ikke situationer, hvor udlejer har opsagt lejeren, og lejeren har gjort indsigelse, således at der allerede er en tvist om, hvorvidt lejemålet retmæssigt er opsagt. Som led i løsningen af en sådan tvist, kan lejeren som en del af et forlig tilbydes penge for at fraflytte.

Virkningen af et af udlejer ulovligt fremsat tilbud:

Lejeren, som har accepteret et ulovligt tilbud, og som er fraflyttet, kan efterfølgende kræve sig indsat i lejeforholdet igen uden at skulle tilbagebetale den betaling eller ydelse, som er modtaget fra udlejeren. Lejeren vil kunne kræve sig genindsat i lejemålet, medmindre retten er forældet, mistet ved passivitet eller fortrænges af en anden rettighed. Såfremt boligen ikke længere eksisterer på det tidspunkt, hvor lejeren kræver sig genindsat, eller retten hertil er fortrængt af en anden rettighed, vil lejeren alene kunne kræve erstatning.

Overtrædelse af bestemmelsen straffes derudover som udgangspunkt med bøde eller fængsel indtil fire måneder.

BBR er husejers ansvar

I bygnings- og boligregistret (BBR) finder du oplysninger om alle bygninger og boliger i Danmark. Der er mange oplysninger om hver enkelt bygning, f.eks. hvor de ligger, hvad de bruges til, deres størrelse og alder.

Oplysningerne i BBR anvendes til mange formål i både staten, kommunerne og i private virksomheder.

Oplysningerne er normalt korrekte, men du skal som ejer altid være opmærksom på, at BBR-meddelelsen er opdateret. Du har pligt til at oplyse om ændringer på grunden, dvs. nybygning, tilbygning og nedrivning – det gælder også for mindre bygninger som garage, carport, udhus, udestue og overdækket terrasse.

Kommunen står for at ajourføre BBR, men du er som boligejer ansvarlig for, at oplysningerne bliver opdateret og altid stemmer overens med de faktiske forhold på stedet. Du får rettelser til BBR-registreret ved at henvende dig til din kommune.

Overvejer du at købe et hus, skal du altid være opmærksom på, om oplysningerne i BBR stemmer med de faktiske forhold. Hvis den tidligere ejer f.eks. har indrettet værelser i kælderen eller bygget en garage i haven, uden at informere kommunen, så er det ikke sikkert, at oplysningerne kan ses på BBR-meddelelsen.

Det kan også være, at du som ejer opdager nogle uoverensstemmelser i BBR-meddelelsen, når du skal til at sælge dit hus. Hvis der er forhold, som ikke er beskrevet i BBR, risikerer du at blive involveret i en erstatningssag efter handlen.