Indbetaling af frivillig skat, jf. kildeskattelovens § 59, inden dødsfald

Når en person dør kan det være tilfældet, at afdøde før sin død har lavet en frivillig indbetaling af skat, jf. kildeskattelovens § 59. Dette har givet anledning til tvivl i forhold til, om indbetalingerne skal medregnes, når der skal tages stilling til, om et dødsbo er skattepligtigt eller ikke.

Denne problematik har Højesteret nu berørt i en dom afsagt 26. januar 2021. Konklusionen i den konkrete sag var, at de frivillige skatteindbetalinger ikke skulle medregnes i dødsboet. Med denne dom bliver det nu slået fast, at det er muligt og helt lovligt at yde gaver eller foretage andre dispositioner, der betyder, at det efterfølgende dødsbo bliver skattefrit – også selvom formålet med dispositionerne netop var at gøre dødsboet skattefrit. Det skal dog være tale om gyldige og bindende dispositioner.

Sagen

Højesteretssagen vedrørte en kvinde, der i måneden op til dødsfaldet gav betydelige gaver til sin søn. Der var tale om både kontante gaver og gaver i form af aktier og anparter. Gaverne udløste gaveafgift, som blev betalt. Gaveoverdragelsen af aktier og anparter udløste en beskatning, som blev opgjort til omkring kr. 6,3 mio. Denne beskatning betalte kvinden som frivillig indbetaling af skat som forskud på den aktieavancebeskatning, gaven ville udløse.

Dette medførte, at da kvinden døde, var hendes resterende formue nu af en sådan størrelsesorden, at dødsboet var skattefrit – såfremt man ikke medtog den frivillige indbetaling af skatten – idet størrelsen af aktiver og den nettoformue, der nu var i dødsboet, var under den skattepligtige grænse, jf. dødsboskattelovens § 6.

Da Skattestyrelsen skulle tage stilling til, om dødsboet var skattefrit eller skattepligtigt, mente Skattestyrelsen, at den af kvinden frivillige indbetalte skat på omkring kr. 6,3 mio., skulle medregnes i boopgørelsen, hvilket ville medføre, at grænserne for skattefrihed var overskredet, og at dødsboet derfor ville blive skattepligtigt, hvorved der blev mindre i arv.

Højesterets begrundelse

En enstemmig Højesteret fastslog, at den frivillige indbetaling af skat ikke skulle indgå i boets aktiver eller nettoformue ved afgørelsen af boets skattemæssige status. Dermed forblev boets skattefrit.

I sin begrundelse i den konkrete sag fremhæver Højesteret fire forhold, som er vigtige for den fremadrettede behandling af dødsboer sammenholdt med, om frivillige indbetalinger, jf. kildeskattelovens § 59, skal medregnes eller ikke:

  • En sådan frivillig indbetaling af skat, der er foretaget af afdøde i perioden fra udløbet af det seneste indkomstår og dødsfaldet (også kaldet mellemperioden) skulle behandles på samme måde som andre skatter, afdøde måtte have betalt i perioden, idet der ikke i dødsboskatteloven var hjemmel til at behandle den anderledes.
  • Den frivillige indbetaling svarede til skatten af de avancer, der blev realiseret ved gavedispositionerne. Det blev altså ikke indbetalt mere end det, der skulle. Højesteret fastslår herefter, at den frivillige indbetaling ”i hvert fald under disse omstændigheder” ikke skal indgå ved afgørelsen af dødsboets skattemæssige status.

Formuleringen ”i hvert fald under disse omstændigheder” må betyde, at det er en konkret vurdering hver gang, og at i det omfang, man har indbetalt et større beløb end den udløste skat, vil boet kunne have et krav på udbetaling af det overskydende beløb, og dette beløb skal medregnes ved afgørelsen af boets skattemæssige status. Med denne præmis bliver det slået fast, at man altså ikke på denne måde kan omgå reglerne omkring skattepligtige boer.

  • Højesteret fastslog tillige, at det ikke kan føre til et andet resultat, at indbetalingen skete kort før dødsfaldet (dødsfaldsgave) med det formål at gøre boet fritaget for beskatning, idet der ikke var særlige lovregler, der i det konkrete tilfælde kunne medføre et andet resultat, da Skattestyrelsen efter arveloven ikke var berettiget til at gøre indsigelse mod denne gave.

Slutteligt fremhævede Højesteret, at de gaver, der var givet, og som udløste aktieavancen, var bindende for afdøde og dødsboet. Med andre ord understreger Højesteret, at der ikke har været tale om proforma, men derimod at der har været tale om reelle, gyldige og dermed bindende civilretlige dispositioner. Sådanne dispositioner skal derfor også respekteres i skattemæssig henseende.

Private låneaftaler – har du sikret dig tilstrækkeligt?

Der er flere familiemedlemmer eller venner, der tilbyder, at der kan etableres en privat låneaftale, hvor lånet skal afdrages på bestemte vilkår. Men er det nok, at I indgår en mundtlig aftale om låneforholdet?

En mundtlig aftale er bindende for begge parter. Dog kan der opstå udfordringer senere hen i forhold til, hvad den mundtlige aftale oprindeligt gik ud på. I har mulighed for at lave et gældsbrev, hvor I beskriver den aftale, som I har indgået i forbindelse med lånet. Gældsbrevet kan indeholde jeres aftale om størrelsen på gælden, hvornår og hvordan gælden skal betales tilbage, må långiver opkræve renter og hvilken samt hvad der skal gælde, hvis lånet ikke afdrages som aftalt.

Et gældsbrev sikrer dig faste og klare rammer for lånet, så eventuelle konflikter og misforståelser omkring aftalens indhold seneres kan undgås. Det er både i din interesse som långiver, men også som låntager.

Forpagters konkurs kan koste dyrt, særligt hvis konkursboet indtræder i aftalen. Del II

I forbindelse med forpagtningsaftaler, f.eks. ved bortforpagtning af jord til juletræsproduktion, skal man som bortforpagter være opmærksom på, at forpagters konkurs kan få alvorlige økonomiske konsekvenser.

Hvis man som bortforpagter ønsker at sikre sig mod at blive efterladt med en stor udgift til oprydning og reetablering af et areal, der har været bortforpagtet til en forpagter, der er så uheldig at gå konkurs, er det nødvendigt, at man finder et alternativ til metoden, hvor udgiften til reetablering og oprydning forfalder til betaling, når forpagtningen ophører.

Man kan i den forbindelse enten vælge at lade udgiften opkræve løbende som et tillæg til den rene forpagtningsafgift, eller man kan vælge at opkræve udgiften som en form for depositum allerede ved forpagtningens begyndelse. Endelig kan man kræve, at der stilles f.eks. en bankgaranti for det aftalte beløb; men denne løsning er dog uforholdsmæssig omkostningstung.

Det vigtigste er, at man som bortforpagter sørger for at dække sig ind, så man ikke risikerer at blive et ufrivilligt offer for de særregler, der giver konkursboer mulighed for at høste frugten uden at indtræde fuldt ud i aftalens forpligtelser.

Forpagters konkurs kan koste dyrt, særligt hvis konkursboet indtræder i aftalen. Del I

I forbindelse med forpagtningsaftaler, f.eks. ved bortforpagtning af jord til juletræsproduktion, skal man som bortforpagter være opmærksom på, at forpagters konkurs kan få alvorlige økonomiske konsekvenser.

Bortforpagtning af jord til nyttetræsproduktion, herunder produktion af juletræer, har to særlige kendetegn, som adskiller en sådan forpagtning fra den mere almindelige bortforpagtning af agerjord til agerbrug.

For det første vil bortforpagtning til nyttetræsproduktion i sagens natur have en længere varighed. Juletræer bliver således typisk udplantet når planterne er ca. 3-4 år gamle, og herefter har træerne en væksttid på 8-10 år. Det er således ikke ualmindeligt, at bortforpagtninger af jord til juletræsproduktion har en forpagtningsperiode på 10 år.

For det andet efterlader produktion af juletræer mere markante spor i landskabet end konventionelt agerbrug, da juletræer som bekendt ikke rykkes op med rod; men fældes, og der vil således være behov for en reetablering af jorden bl.a. ved rodfræsning. Endvidere skal man være opmærksom på, at i det tilfælde, at et træ benyttes til pyntegrønt, vil træet typisk ikke blive fældet; men stå tilbage med afpillet stamme.

Skulle der nu ske det, at forpagter går konkurs, vil konkursboet i medfør af Konkurslovens § 56 have mulighed for at indtræde i forpagtningsaftalen. Dette betyder, at konkursboet påtager sig at betale de løbende ydelser, der følger af forpagtningsaftalen. Derimod betyder det ikke, at man som bortforpagter er sikker på, at konkursboet også vil forpligte sig til at afholde udgifter til reetablering af arealet, når forpagtningen ophører. Det skyldes, at konkursboet har muligheden for at opsige forpagtningsaftalen med en måneds varsel, og konkursboet kan således time en opsigelse, så forpagtningsaftalen ophører umiddelbart efter, at konkursboet har fældet træerne, hvorefter bortforpagterens krav på reetablering af arealet alene skal behandles som et såkaldt ”simpelt krav” efter konkurslovens § 97. Dette vil i praksis som oftest betyde, at bortforpagteren bliver spist af med en meget lav, eller slet ingen dividende til dækning af udgifterne til oprydning og reetablering af arealet.

Ligedeling af børne- og ungeydelse mellem forældremyndighedsindehavere

Det blev den 10. december 2020 besluttet, at fra den 1. januar 2022 bliver børne- og ungeydelsen for hvert barn delt ligeligt mellem jer forældre, hvis I har fælles forældremyndighed. I kan ikke ændre deling af ydelsen, når I bor sammen.

Det betyder altså, at fra den 1. januar 2022 modtager I som forældre hver automatisk halvdelen af ydelsen. Har du forældremyndigheden selv, modtager du således fortsat hele ydelsen.

Der er selvfølgelig undtagelser til ligedelingen af ydelsen:

  • Hvis I ikke er samboende, kan det ændres, såfremt I er enige om det.   
  • I tilfælde, hvor barnet i overvejende grad bor hos én af jer, og hvor I ikke kan blive enige om at fravige ligedelingen af ydelsen, kan fuld udbetaling ske til den ene forældremyndighedsindehaver, hvis du kan dokumentere ved en samværsafgørelse eller et forlig, at det er besluttet, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos dig.
  • Udbetalingen af ydelsen kan også ske direkte til barnet eller den unge selv, hvis det skønnes at være det bedste for barnet/den unge.

Overgangsordning:

For forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke er samboende, men som har indrettet sig efter, at ydelsen betales til den ene af jer, kommer overgangsordningen til at betyde, at ydelsen fortsat kan udbetales til den ene af jer, hvis I netop inden lovens ikrafttræden har indrettet jer efter at udbetaling alene sker til én af jer.