Skal du søge byggetilladelse?

af | aug 18, 2020

Skal du søge byggetilladelse?

Hvis det samlede areal af udhuse, skure m.m., der opføres i tilknytning til et fritliggende enfamiliehus overstiger 50 kvadratmeter, skal du søge byggetilladelse.

Hvis det samlede areal af udhuse, garager, carporte, overdækninger m.m. er mere end 50 kvadratmeter, skal arealet også regnes med i beregning af bebyggelsesprocenten, hvilket kan betyde, at der skal søges byggetilladelse og i nogle tilfælde dispensation.

Selvom byggeriet er under 50 kvadratmeter, skal der søges om byggetilladelse, hvis der er tale om et byggeri, der er integreret i det eksisterende byggeri.

Udestuer og vinterhaver samt egentlige tilbygninger kræver altid ansøgning om byggetilladelse. Du skal altid søge om byggetilladelse, hvis et byggeri øger antallet af kvadratmeter i boligen.

Landsskatteretten åbner for lavere beskatning af udbetalinger fra selskaber med begrænset hæftelse

af | aug 12, 2020

Landsskatteretten åbner for lavere beskatning af udbetalinger fra selskaber med begrænset hæftelse

Landsskatteretten har i februar 2020 truffet en afgørelse, der kan medføre en lavere beskatning af udbetalinger fra selskaber med begrænset hæftelse og visse foreninger til deres deltagere.

I den konkrete sag har Landsskatteretten besluttet, at udbetaling af såkaldte bonusser til kunder/medlemmer hos TryghedsGruppen s.m.b.a. skal beskattes hos disse efter aktieavancebeskatningslovens regler og ikke som hidtil antaget som personlig indkomst.

Der er tale om en konkret begrundet afgørelse, og præmisserne er ikke entydige; men selskaber og erhvervsdrivende foreninger, der har en struktur, der minder om TryghedsGruppen s.m.b.a. kan med fordel overveje, hvorvidt afgørelsen giver mulighed for en mere lempelig beskatning af deres kunder/medlemmer i forbindelse med udbetalinger fra selskabet/foreningen.

 

Hvad er et skel?

af | aug 7, 2020

Hvad er et skel?

Skellet fortæller, hvor grænsen er mellem din ejendom og naboens eller fx offentlig vej. 

Det er vigtigt, at skellet er fastlagt korrekt, da du jo har råderet over din egen grund, men har også betydning i forhold til, hvor meget du må bygge på din grund. 

Nogle gange er det tydeligt at se, hvor skellet går, da det er markeret med skelpæle.

Ellers kan du typisk se skellinjen på et matrikelkort, men matrikelkortet kan være svært at overføre til de fysiske forhold i haven uden skelpæle.

Det er kun en praktiserende landinspektør, som kan fastlægge et skel. Hvis du og naboen er enige om, at I vil have landinspektøren til at fastlægge skellet, kan I bestille ham eller hende til at lave arbejdet og så evt. dele regningen. Kan I ikke blive enige, kan landinspektøren fastlægge skellet via en skelforretning.  

Afholdelse af en skelforretning minder lidt om en uformel retssag afholdt ude i haven og er kendetegnet ved, at det ofte er en voldsomt dyr løsning. Regningen til landinspektøren kan med lethed løbe op i 50-60.000 kr. med tillæg af moms. Har man så også hyret en advokat og måske også sin egen landinspektør, så lander regningen samlet på et beløb, som gør, at de fleste overvejer et forlig allerede inden det kommer til en skelforretning.

 Skelpæle må ikke flyttes eller ødelægges, og det er forbundet med bødestraf, hvis man gør det.