Optagelse af en telefonsamtale er indsamling af persondata på lige fod med en skriftlig henvendelse, og det skal derfor vurderes konkret, om optagelsen har en legitim, og holdbar begrundelse. Optagne lydfiler giver således ikke en videre adgang til at behandle personoplysninger, end hvis oplysningerne var modtaget på skrift eller noteret af den dataansvarlige selv som et samtalenotat.

Som udgangspunkt kræver enhver optagelse et samtykke. Samtykket skal være utvetydigt, og det er derfor ikke nok, at der informeres om at samtalen optages. En model kunne være, at samtykket gives ved at der trykkes et bestemt ciffer på tastaturet.

Efter Datatilsynets opfattelse bør virksomheden, der optager telefonsamtaler i dokumentationsøjemed, indføre en generel slettefrist, f.eks. 3 måneder, hvorefter samtaler slettes – medmindre det konkret er nødvendigt at opbevare en samtale længere, f.eks. fordi der er opstået en tvist.

Du skal i øvrigt huske at iagttage de registreredes rettigheder, herunder retten til indsigt, oplysningspligt, m.v. Virksomheder, der optager telefonsamtaler, skal således bl.a. være i stand til at give personer, der er blevet optaget, indsigt i optagelsen. Virksomheden har endvidere, i medfør af reglerne om oplysningspligt, pligt til at oplyse om optagelsen, og i øvrigt give oplysninger om den optagnes rettigheder.

Et særeje kan være med til at sikre selskabets overlevelse i tilfælde af skilsmisse eller ægtefællens død, og derfor er det utrolig vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser omkring hvad der skal ske med selskabet i et skiftetilfælde.

Med en form for særeje kan du sikre, at selskabets værdier så vidt muligt bliver i selskabet, og derved at du, som ejer, har økonomisk råderum til at fortsætte driften af selskabet i tilfælde af skilsmisse eller din ægtefælles død.

Med et særeje holdes ejerandelene og deres værdi nemlig ude af delingsformuen, og skal dermed f.eks. ikke deles med din ægtefælle i tilfælde af skilsmisse eller ved ægtefællens død.  Derfor vil det oftest være en god idé, set med en selskabsejers øjne, at ejerandele tilhører ejeren som særeje.

Selskabsejeren kan også være forpligtiget til at oprette en særejeægtepagt ifølge selskabets vedtægter eller ejeraftalen.

Ægtepagt om særeje

Et krav om, at ejerandele skal gøres til særeje, kan fremgå enten i selskabets vedtægter, i en ejeraftale, eller også er det noget, som I kommende ægtefæller eller nuværende ægtefæller kan blive enige om at oprette.

Særejet er alene gyldigt efter dansk ret, såfremt det sker ved oprettelse af en ægtepagt om særeje, og hvis ægtepagten tillige bliver tinglyst.

Der er flere særejetyper, og for at være sikker på, at du vælger det særeje, der er det rigtige for dig og din familie, bør du kontakte en familieretsadvokat.

Ligeledes bør du, som selskabsejer, også overveje, hvad der skal ske i tilfælde af selskabsejerens død. Det kan i mange tilfælde give god mening, at oprette et testamente, hvori du tager stilling til, hvem der skal drive selskabet videre, da det også kan have stor betydning for selskabet og dets øvrige ejerkreds.

Hvad sker der uden et særeje?

Uden et særeje vil selskabets værdi skulle fastsættes enten ved aftale mellem ægtefællerne eller en vurdering, og værdien af selskabet skal indgå i den del af formuen i ægteskabet, der skal deles ligeligt mellem ægtefællerne (delingsformuen).

Dette kan være en besværligt og til tider også en konfliktfyldt proces; især fordi du som selskabsejer kan stå i en situation, hvor du skal udrede et beløb til din ægtefælle, svarende til halvdelen af selskabets værdi – men hvor pengene er fastlåst i selskabet, og derfor ikke umiddelbart kan findes kontant. Beløbet skal, som udgangspunkt, falde i umiddelbar forlængelse af bodelingen, eller i tilfælde af død, forinden boet afsluttes, som typisk er inden for ét år. Derfor kan du som selskabsejer i sidste ende – såfremt pengene ikke kan findes kontant, og du ikke kan optage lån – blive nødt til at sælge dit selskab, og derved tillige miste din indtægtskilde.

Når vedtægterne ikke bliver overholdt

Det er i hele selskabets ejerkreds’ interesse, at alle selskabsejerne har deres andele som særeje, og at der derfor er en vedtægtsbestemmelse om det.

Som nævnt kan det have store konsekvenser for både den enkelte selskabsejer selv, men også den øvrige ejerkreds, hvis blot én selskabsejer ikke efterlever en vedtægtsmæssig forpligtelse til at oprette ægtepagt om særeje for sine ejerandele.

Derfor kan det også medføre retsvirkninger, hvis én i ejerkredsen ikke efterlever et vedtægtsbestemt krav om særeje. Der er i så fald tale om en almindelig aftaleretslig misligholdelse, som dog bør være nærmere reguleret i enten selskabets vedtægter eller i ejeraftalen mellem ejerne. Det kunne f.eks. være, at den ejer, som ikke har fået oprettet ægtepagt i forbindelse med indgåelse af et ægteskab, skal acceptere at sælge sin ejerandel til de andre i selskabets ejerkreds, og på nogle særligt favorable vilkår for de øvrige ejere.