Single – hvad sker der med din arv?

Er du single – og har du børn fra tidligere forhold – arver dine børn alt, hvad du efterlader dig til lige deling, hvis du ikke bestemmer andet i et testamente. Børn betaler 15% i boafgift til staten, når de arver dig.

Afgår et af dine børn ved døden efter at have arvet dig og uden at efterlade sig børn eller børnebørn, arver din ex efter dit barn. Dette kan du undgå helt eller delvist, hvis du opretter et testamente, hvor du bestemmer, hvem der skal arve dig i ”anden række”.

Er du single – og har du ingen børn – arver ”anden arveklasse”, som er dine forældre på førstepladsen og herefter dine søskende og deres efterkommere. Arver dine forældre efter dig, betaler de 15% i boafgift til staten. Arver dine søskende, betaler de 36,25% i boafgift til staten. Efterlader du dig ingen arvinger inden for anden arveklasse, arver tredje arveklasse, som er dine bedsteforældre og deres børn, men ikke fætre og kusiner.

Er der ingen arvinger i hverken første, anden eller tredje arveklasse arver staten alt, hvad du efterlader dig.

Hvis du ingen børn har, kan du med fordel overveje, om du vil begunstige bestemte personer eller foreninger i dit testamente og herved være sikker på, at arven efter dig går til de rette personer og måske spare noget af afgiften til staten.

Har du styr på, hvem der får dine pensioner/forsikringer udbetalt ved din død?

Pensioner og forsikringer indgår ikke i dødsboet, men tilfalder den nærmeste pårørende, hvis ikke du aktivt har taget stilling til, hvem du ønsker at begunstige. Men hvem er den nærmeste pårørende?

Reglerne om, hvem der anses for at være din nærmeste pårørende blev ændret i 2008, idet ønsket var at styrke samleverens retsstilling.

Når du i dag tegner en forsikring og vælger nærmeste pårørende som begunstiget, vil din samlever på samme måde som din ægtefælle være begunstiget på førstepladsen og dermed foran dine børn. Dog skal du og din samlever opfylde følgende betingelser 1) har, venter eller har haft børn sammen eller 2) have levet sammen i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste to år før dødsfaldet.

For pensioner og ulykkesforsikringer, der er tegnet før ændringen i 2008, er børn begunstiget som nærmeste pårørende. Højesteret har netop afsagt en afgørelse, hvor Højesteret tager stilling til, om samleveren eller datteren skulle anses som pårørende i en forsikring tegnet før 2008. Spørgsmålet i sagen var, om forsikringsselskabet kunne ændre definitionen på nærmeste pårørende uden forsikringstagerens aktive stillingtagen hertil. I sagen havde selskabet sendt breve ud til forsikringstageren, hvori der stod, at der ville ske en ændring af begrebet, og at dette vil få betydning for de forsikringer, der var tegnet før 2008. Herudover skrev selskabet, at kunderne accepterede de pågældende ændringer ved at fortsætte med at betale til forsikringen. Forsikringstageren fortsatte herefter sin betalinger, men reagerede i øvrigt ikke på brevet.

Højesteret fastslår ved sin afgørelse, at det fremgår af de overgangsregler, der blev lavet i forbindelse med ændringen af loven, at ændringerne og hermed ændringen af begrebet ”nærmeste pårørende” ikke skulle få betydning for de forsikringer, som var tegnet før 2008. I dette tilfælde medførte det, at datteren skulle have udbetalt forsikringen.

Derfor, skal du – hvis du lever i et papirløst samliv og ønsker at din samlever skal have dine pensioner og forsikringer tegnet før 2008 udbetalt ved din død – aktivt sikre dig, at de er begunstiget.

Nyt fra domstolene

Arbejdsgiver havde godtgjort, at afskedigelse ikke var begrundet i graviditet eller barselsorlov

 

A blev uddannet som fysioterapeut i januar 2015 og i april 2015 ansat på klinik X. Hun blev i forbindelse med graviditet sygemeldt i september 2015 og indtil fødslen, hvorefter hun var på barselsorlov. Hun vendte tilbage til sit arbejde i oktober 2016, men blev senere i samme måned afskediget.

Sagen angik, om afskedigelsen af A var i strid med ligebehandlingsloven.

Parterne var enige om, at beslutningen om afskedigelse var truffet før A’s tilbagevenden fra barsel.

Højesteret lagde til grund, at en nedgang i patientantallet nødvendiggjorde en reduktion i antallet af fysioterapeuter på klinikken. Højesteret lagde endvidere til grund, at der intet var at udsætte på A’s faglige eller personlige kvalifikationer, og der skulle ses bort fra, at hun under sit fravær ikke havde fået yderligere erhvervserfaring og videreuddannelse mv.

Uanset dette fandt Højesteret, at de tre øvrige relevante medarbejdere i klinikken med hensyn til erhvervserfaring og videreuddannelse adskilte sig markant fra A. Herefter – og efter bevisførelsen i øvrigt – fandt Højesteret, at det måtte anses for godtgjort, at afskedigelsen af A hverken helt eller delvist var begrundet i hendes graviditet eller barselsorlov. Højesteret frifandt klinik X.

Oprettelse af “skovejendom”

Vi har mange, der efterspørger muligheden for at beholde en del af deres landbrugsejendom, når de beslutter sig for at ophøre med at være landmænd.

En af mulighederne er at søge oprettelse af en skovejendom, hvilket vil sige, at man planter skov på et areal på minimum 20 ha (arealet skal være sammenhængende), og udstykker det som en selvstændig ejendom.

Iflg. Landbrugsloven er landbrugsarealer underlagt reglerne om, at de skal tilhøre eller samdrives med en ejendom med beboelse og dermed kædes sammen med en bopælspligt.

En skovejendom på 20 ha udgår af landbrugslovens regler og er derfor ikke længere underlagt landbrugspligt og bopælskrav. På den måde kan det lade sig gøre at beholde arealet, selvom man ikke længere ejer et landbrug med bolig.  

Arealet vil blive pålagt fredsskovpligt og kan derfor ikke blive landbrugsjord igen.