Fra den 1. oktober i år trådte nye regler om indholdet af tilstands- og elinstallationer i kraft. Formålet med ændringen af reglerne er at gøre rapporterne meget mere brugbare for ”ikke fagkyndige”, som trods alt er dem, der udgør størstedelen af køberne og sælgerne på et år.

Umiddelbart virker det nye system til at leve op til det formål, men vi finder nok først ud af det, når de nye rapporter for alvor rammer markedet, som jeg beskriver nederst.

Herunder får du de 3 punkter, som jeg mener er vigtigst for dig i forhold til de nye rapporter, samt en lille bonus info til sidst.

1. Rapporternes karaktersystem ændres:

I det tidligere system brugte man de famøse k1, k2 og k3 karakterer, som ofte var meget forvirrende at finde rundt i og lægge budget efter. Derfor overgår systemet nu til at vurdere skader på en farveskala, som i tilstandsrapporten baseres på, hvornår skaden bør udbedres. På den måde er det meget nemmere som køber at få indhentet tilbud på de skader, som skal udbedres først, ligesom man ikke behøver at diskutere med sælger om, hvad der bør udbedres, og hvad der ”sagtens kan vente”. I elinstallationsrapporten er farveskalaen opstillet efter, hvor stor en risiko punktet udgør i forhold til brand og stød.

2. Der gives adgang til et helt nyt digitalt univers bag rapporterne: 

Fremover står rapporterne ikke længere alene, men er suppleret af en adgang til et digitalt univers, som understøtter brugen af rapporterne. I det univers har man som både køber og sælger mulighed for at tilgå rapporterne i sig selv, men har også mulighed for at ”få ordningen forklaret i ord, billeder og på video”, som Sikkerhedsstyrelsen, der står bag de nye rapporter, skriver på deres hjemmeside. 

3. Beskrivelserne bliver (forhåbentlig) nemmere at forstå: 

Tidligere var det op til den enkelte bygningssagkyndige selv at formulere de enkelte punkter – hvilket har ført til noget svingende kvalitet og generelt et sprog, der kan være lidt svært at forstå betydningen af. Fremadrettet bliver der standardformuleringer til de enkelte punkter, hvor punktet er gjort så let forståeligt som muligt. De bygningssagkyndige har i stedet mulighed for at supplere, hvis de mener standardformuleringen ikke er dækkende.

BONUS: Selvom de nye regler trådte i kraft den 1. oktober udløber tilstandsrapporter først efter 6 måneder, mens elinstallationsrapporter udløber efter et år. Du kan altså stadigvæk, lovligt, se de gamle rapporter rundt omkring, og de nye rapporter bliver nok for alvor først udbredt på den anden side af nytår. 

Vil du læse mere, så tag et kig på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside: https://www.sik.dk/nyheder/nye-tilstandsrapporter-skal-goere-det-lettere-forbrugerne-gennemskue-bolighandler#

Den 16. november 2020 indgik Regeringen sammen med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet aftale om aflivning og midlertidigt forbud mod hold af mink. Aftalen berører også spørgsmålet om erstatning til minkavlere og de berørte følgeerhverv, idet det i aftalen hedder: ”I nogle tilfælde, hvor en minkvirksomhed afvikles, kan sådanne foranstaltninger have karakter af ekspropriation efter grundlovens § 73. Uanset om det er tilfældet eller ej, er aftalepartierne enige om, at minkavlerne og de meget minkavlsafhængige følgeerhverv skal behandles, som om der er tale om ekspropriation. I forlængelse heraf er aftalepartierne enige om, at minkavlerne skal have fuldstændig erstatning. Erstatning ydes til virksomheder som følge af beslutninger gennemført af danske myndigheder.”

Der pågår fortsat forhandlinger mellem Regeringen og Folketingets partier vedrørende rammerne for erstatningsudmålingen, men det synes umiddelbart klart, at der til varetagelse af erstatningsudmålingen vil blive nedsat en særlig taksationskommission.

Grunden til, at spørgsmålet om erstatning ikke forventes behandlet ved de bestående taksationskommissioner er, at der forventes inddraget personer med særlig sagkundskab, der kan sikre en korrekt og ensartet behandling af erstatningskravene.

Vi har i Danmark erfaring med særligt nedsatte taksationskommissioner, således nedsatte Klima-, Energi- og Forsyningsministeren pr. 1. januar 2009 ”Taksationsmyndigheden” til håndtering af sager vedrørende værditab på beboelsesejendomme ved opstilling af vedvarende energianlæg som f.eks. vindmølle- og solcelleanlæg.

En fordel ved nedsættelsen af en særlig taksationskommission er, at denne vil inkludere sagkyndige medlemmer, der kan bibringe den fornødne viden om de særlige forhold, der gør sig gældende for minkavlere og de berørte følgeerhverv.

Ulempen er, at den sagkundskab, der bibringes taksationskommissionen efter gældende retspraksis giver begrænset mulighed for med held at påklage en truffet afgørelse.

Fra Taksationsmyndighedens bedømmelse af erstatninger i forbindelse med opstilling af vindmøller, ved vi at sådanne afgørelse, som det er tilfældet med afgørelser truffet af de almindelige taksationskommissioner, under tiden vil skuffe de berørte borgeres forventninger til erstatningens udmåling. Men hvor erstatningsudmålinger fastsat af de almindelige taksationskommissioner i nogle tilfælde bliver tilsidesat ved domstolene, har domstolene for så vidt angår den særlige Taksationsmyndighed været tilbageholdende med at tilsidesætte den sagkundskab, som myndighedens afgørelser er udtryk for.

I 2017 traf Højesteret afgørelse i U.2017.3354.H, der angik domstolsprøvelse af en erstatningsudmåling fastsat af Taksationsmyndigheden. I sagen havde Taksationsmyndigheden fastsat erstatningen på baggrund af beregninger foretaget før den pågældende vindmølles opstilling. Efter vindmøllens opstilling havde den berørte nabo indbragt erstatningsudmålingen for Byretten, i hvilken forbindelse der blev afholdt syn og skøn over den opstillede vindmølles indvirkning på naboens ejendom, og syns- og skønserklæringen kom i den forbindelse frem til en værdiansættelse, der var ca. 7 gange højere end erstatningsudmålingen fastsat på baggrund af beregninger. Til trods for, at domstolene normalt tillægger syns- og skønserklæringer stor vægt og til trods for, at syns- og skønserklæringen – i modsætning til erstatningsudmålingen fastsat af Taksationsmyndigheden – havde kunnet forholde sig til de fysiske forhold efter vindmøllen var blevet opstillet, endte Højesteret med at konkludere, at der ikke kan ske tilsidesættelse af taksationskommissionens erstatningsfastlæggelse uden sikkert grundlag herfor, og udtalte videre, at det ikke i sig selv tilstrækkeligt er bevis herfor, at der foreligger en skønserklæring med en anden konklusion om værditabets størrelse, heller ikke selv om skønsmandens vurdering er foretaget på baggrund af en besigtigelse efter opstilling af vindmøllerne.”

Det må derfor forventes, at den særlige taksationskommission, der forventes nedsat til at håndtere erstatningsfastlæggelse i forbindelse med forbuddet mod hold af mink m.v. i praksis vil have det sidste ord, når det kommer til udmålingen af erstatninger, da domstolene forventeligt vil følge Højesterets praksis med at være varsomme med at tilsidesætte den sagkundskab, som en særlig nedsat taksationskommission besidder.

Hvis du vælger at købe en vare med fejl, har du accepteret fejlen og kan naturligvis ikke reklamere over samme fejl overfor sælgeren.

Vi ser det ind imellem, når der sælges 2. sorteringsvarer, udstillingsvarer og lignende, at du vil komme ud for, at forhandleren vil tage et forbehold for fejl ved varen. Det kan være en plet på en trøje, en skjorte, der mangler en knap, eller en bil med en ridse i forruden.

Sælgeren kan kun tage forbehold for en fejl, hvis han tydeligt oplyser dig om, hvad der er galt med varen. Det kan fx være en ridse i bilens rude. Du kan så ikke senere klage over ridsen, men du kan klage, hvis der skulle vise sig andre fejl ved bilen.

Det er forhandleren, der skal bevise, at han har oplyst dig om en fejl før købet, og at du har accepteret fejlen.

Indimellem ser man et generelt forbehold, at varen er købt som beset eller uden ansvar for fejl og mangler. Man kunne lige så godt have skrevet, at køber bekræfter at have læst det seneste nummer af ugeavisen, for det har ikke juridisk holdbarhed, når køber er forbruger.

Kompensation til flypassagerer for flyforsinkelse forårsaget af en fejl ved flyets brændstofsystem.

Sagen angik, om et flyselskab, F, skulle betale kompensation til to passagerer, A og B, fordi deres flyrejse fra København til Bangkok den 25. marts 2016 blev forsinket på baggrund af en blokering og fejlmelding af brændstoftanken.

Der var enighed blandt parterne om, at flyafgangen blev forsinket i mere end 3 timer.

Landsretten anførte, at det fremgik af sagen, at F havde oplevet tilsvarende problemer med samme flytype to gange den 26. marts 2016 samt den 27. og 28. marts 2016, og at producenten af flytypen den 21. juni 2016 havde udsendt en redegørelse for fejlen med angivelse af mulige, konkrete løsninger. På denne baggrund fandtes den tekniske fejl i det installerede software til registrering af påfyldning af brændstof ikke at kunne karakteriseres som et uforudset sikkerhedsproblem, som havde ligget uden for F’s faktiske kontrol.

Landsretten tilkendte A og B en kompensation på 8.940 kr.