Spørgsmål og svar

ForsideSpørgsmål og svar

Find svar på dit spørgsmål

Nedenfor kan du se hvilke spørgsmål, vi oftest bliver stillet.

Klik på punkterne for at se alle spørgsmål/svar.

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på, er du velkommen til at skrive til os.

Privat

Min mor er afgået ved døden. Blandt hendes papirer dukker et gældsbrev op.

Spørgsmål:

Min mor er afgået ved døden. Blandt hendes papirer dukker et gældsbrev op underskrevet af den mand, som for nogle år siden købte hendes hus. Gælden er ikke indfriet.

Skal hele gældsbrevet indfris nu i forbindelse med opgørelsen af dødsboet?

Svar:

Det beløb, som køberen skylder din mor, er et aktiv i hendes dødsbo, og det skal derfor med i boopgørelsen.

Om hele beløbet skal indfris i forbindelse med dødsfaldet, afhænger af flere ting.

For det første kan der være taget stilling til det i selve gældsbrevet.

Hvis det her fremgår, at der er aftalt en afvikling af gældsbrevet, vil udgangspunktet være, at gældsbrevet ikke kan forlanges indfriet på grund af dødsfaldet. Køberen har da ret til at fortsætte afviklingen af gældsbrevet som hidtil, og I søskende bliver så nødt til at blive enige om, hvem af jer, der skal arve gældsbrevet (evt. kan I beholde det i fællesskab). Gældsbrevets værdi skal sættes til en kursværdi, som afhænger af, hvilken afdragsprofil det har.

Hvis det derimod er aftalt, at gældsbrevet er et anfordringsgældsbrev, så kan I som arvinger forlange gælden indfriet. Udgangspunktet vil være, at gældsbrevet i så fald har kurs 100. Dette gælder dog ikke, hvis din køber er ude af stand til at betale af på gælden og heller ikke ejer noget, som kan sælges og dække gælden.

For det andet kan I som arvinger beslutte, at I vil undlade at kræve hele gælden indfriet, selv om der er mulighed for det. Det kan I naturligvis gøre, hvis I er enige om det, men det kan også tænkes, at én af jer overtager gældsbrevet og beslutter, at det ikke skal kræves indfriet nu.

Hvis man er erklæret insolvent og står til at arve et beløb.....

Spørgsmål:

Hvis man er erklæret insolvent og står til at arve et beløb på 100-200.000 kr. får man så de penge og kan kreditorer tage arven? Hvordan forholder man sig? Vil det være bedst at frasige sig arv og gæld? Jeg syntes jo ikke, kreditorer skal tage hele beløbet.

Svar:

Der gælder forskellige regler, alt efter om den, du skal arve efter, er død eller stadig lever.

Hvis vedkommende stadig lever, kan du give et arveafkald. Du kan sammen med den, du skal arve, aftale om arven i stedet skal tilfalde dine børn, eller den skal tilfalde andre arvinger, f.eks. dine søskende. Et sådant arveafkald kan dine kreditorer ikke tilsidesætte. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du har givet arveafkald og senere søger en gældssanering, vil skifteretten sandsynligvis nægte dig gældssanering.

Der er også den mulighed, at den, du skal arve efter, opretter et testamente, vor han/hun gør dig arveløs. Det kan heller ikke tilsidesættes af kreditorerne, og det får heller ingen indflydelse på en eventuel gældssanering for dig.

Hvis den, du skal arve, allerede er død, er der ikke meget du kan gøre. Hvis du giver arveafkald, kan kreditorerne forlange at få pengene alligevel, og så må de andre arvinger i boet aflevere det, som du har givet afkald på.

Hvis du ikke giver arveafkald, går pengene dog ikke automatisk til kreditorerne. De skal først opdage, at du har arvet og derefter rejse krav om at få del i arven. Så hvis du selv modtager arven og har fået pengene udbetalt, kan kreditorerne kun kræve at få det, som du ikke har nået at bruge.

Ægtepagter

Herunder finder du de spørgsmål, vi oftest støder på, når samtalen omhandler ægtepagter: 

 

Hvorfor skal jeg lave en ægtepagt?

Inden du gifter dig, skal du og din kommende ægtefælle altid overveje, om I vil have fælleseje eller særeje i jeres ægteskab, eller om I vil have en mellemting i form af delvist særeje og delvist fælleseje. Hvis I ikke foretager jer noget, men blot gifter jer, får I automatisk formuefællesskab – også kaldet fælleseje – i ægteskabet. 

Kan vi lave ægtepagt efter, at vi er blevet gift?

Selv om I er gift, kan det ofte være en god idé at lave ægtepagt, og i nogen tilfælde er det endda et lovkrav. Det gælder f.eks., hvis der overføres større aktiver som gave fra den ene ægtefælle til den anden. Hvis én af jer skal starte en forretning, eller er kommet ud af en forretning med gæld, er det en god idé at overveje en særejeægtepagt. 

Hvad er mest rimeligt?

Hvis I begge synes det vil være mest rimeligt med en deling af alt, hvad I ejer – også det I hver for sig havde med ind i ægteskabet – behøver I slet ikke foretage jer noget. Så passer den almindelige regel om fælleseje også på jeres ægteskab. Hvis én af jer ejer noget, som ikke skal deles ved en skilsmisse, skal I lave ægtepagt. Det kan f.eks. være en ejendom, som stammer fra den enes familie. 

Hvem behøver en ægtepagt?

Hvis du og din kommende ægtefælle hverken har positiv eller negativ formue, I sparer nogenlunde lige meget op til pension, og ingen af jer regner med nogensinde at komme til at arve noget af betydning, kan I normalt roligt holde jer til formuefællesskabet. I alle andre tilfælde skal I overveje at oprette ægtepagt. 

Uromantisk at være fornuftig?

Vi er godt klar over, at det just ikke er særligt romantisk at tale om “ægtepagter” midt under forberedelserne til brylluppet.

Men selv om I er nok så forelskede, er det nøgternt set faktisk ret så uforsvarligt helt at lukke øjnene for den mulighed, at ægteskabet ikke holder resten af livet. Ifølge statistikken går ca. halvdelen af alle nye ægteskaber i opløsning ved skilsmisse på et eller andet tidspunkt.

Dødsboer

Herunder finder du de spørgsmål, vi oftest støder på, når samtalen omhandler dødsboer:

Hvor indberettes dødsfaldet?

Den læge, som laver dødsattesten, indberetter dødsfaldet til folkeregisteret. herfra går der besked videre til SKAT, pengeinstitutter og forsikringer om dødsfaldet. Den nærmeste familie skal kontakte sognepræsten i det sogn, hvor den afdøde boede. Sognepræsten underretter skifteretten og oplyser en kontaktperson, som skifteretten kan skrive til.

Hvornår skal vi til møde i skifteretten?

Det er sjældent, skifteretten holder møde i dødsboer. Når skifteretten modtager dødsanmeldelsen fra sognepræsten, sender skifteretten en vejledning til kontaktpersonen og beder om en opringning. Hvis kontaktpersonen ikke kan eller vil behandle boet selv, opfordrer skifteretten til, at arvingerne kontakter en advokat.

Kontoen er lukket – hvad gør jeg?

Når pengeinstituttet registrerer dødsfaldet, skal det lukke den afdødes konto. Kontoen åbnes først igen, når du har fået en skifteretsattest. Ofte kan du forhandle med pengeinstituttet om at få udbetalt penge fra kontoen til nødvendige udgifter til begravelsen eller til driften af den afdødes virksomhed. Det kan din advokat hjælpe dig med. 

Hvad må vi?

Så længe du ikke har fået en skifteretsattest, kan du ikke disponere over den afdødes ting. Du har dog ret – og pligt – til at sørge for, at den afdødes formue ikke går tabt, eller at der ikke sker skade på ejendom. Så du må for eksempel gerne tage værdifulde ting hjem til opbevaring, sørge for forsvarlig aflåsning, udføre frostsikring osv. Sørg for at være mindst 2, der hjælper hinanden, så du ikke bliver udsat for mistænkeliggørelse fra andre arvingers side.

Hvad er en skifteretsattest?

Skifteretsattesten udstedes af skifteretten som bevis for, hvem der kan disponere i boet. Hvis der er flere arvinger, disponerer de i fællesskab. Skifteretsattesten bruges f.eks. til at åbne den afdødes konti eller bankboks, eller når afdødes ejendom skal sælges.

Hvornår må vi dele arven?

Når I har modtaget skifteretsattesten, afgør I selv, hvornår I vil dele arven imellem jer. Hvis I deler, før boet er slut, skal I underrette skattevæsenet om det. I risikerer også at komme til at hæfte for gælden, hvis I deler, før alle kreditorer er betalt. 

Kan jeg fragå arv og gæld?

Ingen arvinger hæfter for den afdødes gæld. Hvis du sørger for, at alle kreditorer er betalt, før du eller dine medarvinger modtager arv, hæfter du ikke for gælden. Hvis der ikke er penge nok i boet til at betale gælden, kan du bede om at få en advokat til at gøre boet op og dele det, der er, mellem kreditorerne. Du hæfter ikke for den gæld, der ikke bliver dækket. 

Hvornår slutter boet?

De fleste boer sluttes med en boopgørelse, der viser afdødes formue og gæld, og hvordan arven er fordelt. Det tager som regel mellem ½ og 1½ år at gøre et bo op. Hvis et bo er skattepligtigt, skal der indsendes selvangivelse sammen med boopgørelsen.

Separation, skilsmisse og bodelinger

Herunder finder du de spørgsmål, vi oftest støder på, når samtalen omhandler separation og skilsmisser:

Har jeg ret til at blive separeret?

Ja, en ægtefælle, som ikke ønsker at fortsætte ægteskabet, kan kræve at blive separeret. Hvis den anden ægtefælle ikke vil medvirke, skal separationen gennemføres ved retten.

Kan vi blive skilt med det samme?

Siden den 1. juli 2013 har det været muligt for ægtefæller at blive skilt straks, hvis de er enige om det. Det er således ikke længere noget krav, at der skal have foreligget for eksempel utroskab eller vold, for at ægtefællerne kan få lov til at opløse ægteskabet uden forudgående separation. Er ægtefællerne derimod ikke enige om at blive skilt straks, skal de i stedet separeres først. Når ægtefællerne er blevet separerede, kan de til hver en tid blive skilt, hvis de er enige om dette. Når de har været separeret et halvt år eller mere, kan en af ægtefællerne på egen hånd forlange skilsmisse, uanset om den anden ægtefælle ønsker dette eller ej.

Skal vi skrive ned, hvordan vi har delt vores formue mellem os?

Der er ingen krav om, at der skal laves en skriftlig bodeling. Men det er en god idé at skrive det ned, for at I bagefter kan dokumentere overfor hinanden, hvad der er aftalt. Det sker tit, at én af parterne fortryder den aftale, der er indgået, eller hævder, at der slet ingen aftale er. Så må I jo starte forfra igen.

Skal vi dele lige?

Der er ingen krav om ligedeling, hvis I er enige om noget andet. Vær opmærksom på, at den, der får for lidt, ofte fortryder efter nogen tid og vil have bodelingen lavet om. Hvis der ikke var en rimelig grund til at dele skævt, kan retten bestemme, at bodelingen skal gå om – også selv om der er gået flere år siden skilsmissen eller separationen.

Erhverv

Min mor er afgået ved døden. Blandt hendes papirer dukker et gældsbrev op.

Spørgsmål:

Min mor er afgået ved døden. Blandt hendes papirer dukker et gældsbrev op underskrevet af den mand, som for nogle år siden købte hendes hus. Gælden er ikke indfriet.

Skal hele gældsbrevet indfris nu i forbindelse med opgørelsen af dødsboet?

Svar:

Det beløb, som køberen skylder din mor, er et aktiv i hendes dødsbo, og det skal derfor med i boopgørelsen.

Om hele beløbet skal indfris i forbindelse med dødsfaldet, afhænger af flere ting.

For det første kan der være taget stilling til det i selve gældsbrevet.

Hvis det her fremgår, at der er aftalt en afvikling af gældsbrevet, vil udgangspunktet være, at gældsbrevet ikke kan forlanges indfriet på grund af dødsfaldet. Køberen har da ret til at fortsætte afviklingen af gældsbrevet som hidtil, og I søskende bliver så nødt til at blive enige om, hvem af jer, der skal arve gældsbrevet (evt. kan I beholde det i fællesskab). Gældsbrevets værdi skal sættes til en kursværdi, som afhænger af, hvilken afdragsprofil det har.

Hvis det derimod er aftalt, at gældsbrevet er et anfordringsgældsbrev, så kan I som arvinger forlange gælden indfriet. Udgangspunktet vil være, at gældsbrevet i så fald har kurs 100. Dette gælder dog ikke, hvis din køber er ude af stand til at betale af på gælden og heller ikke ejer noget, som kan sælges og dække gælden.

For det andet kan I som arvinger beslutte, at I vil undlade at kræve hele gælden indfriet, selv om der er mulighed for det. Det kan I naturligvis gøre, hvis I er enige om det, men det kan også tænkes, at én af jer overtager gældsbrevet og beslutter, at det ikke skal kræves indfriet nu.

Hvis man er erklæret insolvent og står til at arve et beløb.....

Spørgsmål:

Hvis man er erklæret insolvent og står til at arve et beløb på 100-200.000 kr. får man så de penge og kan kreditorer tage arven? Hvordan forholder man sig? Vil det være bedst at frasige sig arv og gæld? Jeg syntes jo ikke, kreditorer skal tage hele beløbet.

Svar:

Der gælder forskellige regler, alt efter om den, du skal arve efter, er død eller stadig lever.

Hvis vedkommende stadig lever, kan du give et arveafkald. Du kan sammen med den, du skal arve, aftale om arven i stedet skal tilfalde dine børn, eller den skal tilfalde andre arvinger, f.eks. dine søskende. Et sådant arveafkald kan dine kreditorer ikke tilsidesætte. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du har givet arveafkald og senere søger en gældssanering, vil skifteretten sandsynligvis nægte dig gældssanering.

Der er også den mulighed, at den, du skal arve efter, opretter et testamente, vor han/hun gør dig arveløs. Det kan heller ikke tilsidesættes af kreditorerne, og det får heller ingen indflydelse på en eventuel gældssanering for dig.

Hvis den, du skal arve, allerede er død, er der ikke meget du kan gøre. Hvis du giver arveafkald, kan kreditorerne forlange at få pengene alligevel, og så må de andre arvinger i boet aflevere det, som du har givet afkald på.

Hvis du ikke giver arveafkald, går pengene dog ikke automatisk til kreditorerne. De skal først opdage, at du har arvet og derefter rejse krav om at få del i arven. Så hvis du selv modtager arven og har fået pengene udbetalt, kan kreditorerne kun kræve at få det, som du ikke har nået at bruge.

Ægtepagter

Herunder finder du de spørgsmål, vi oftest støder på, når samtalen omhandler ægtepagter: 

 

Hvorfor skal jeg lave en ægtepagt?

Inden du gifter dig, skal du og din kommende ægtefælle altid overveje, om I vil have fælleseje eller særeje i jeres ægteskab, eller om I vil have en mellemting i form af delvist særeje og delvist fælleseje. Hvis I ikke foretager jer noget, men blot gifter jer, får I automatisk formuefællesskab – også kaldet fælleseje – i ægteskabet. 

Kan vi lave ægtepagt efter, at vi er blevet gift?

Selv om I er gift, kan det ofte være en god idé at lave ægtepagt, og i nogen tilfælde er det endda et lovkrav. Det gælder f.eks., hvis der overføres større aktiver som gave fra den ene ægtefælle til den anden. Hvis én af jer skal starte en forretning, eller er kommet ud af en forretning med gæld, er det en god idé at overveje en særejeægtepagt. 

Hvad er mest rimeligt?

Hvis I begge synes det vil være mest rimeligt med en deling af alt, hvad I ejer – også det I hver for sig havde med ind i ægteskabet – behøver I slet ikke foretage jer noget. Så passer den almindelige regel om fælleseje også på jeres ægteskab. Hvis én af jer ejer noget, som ikke skal deles ved en skilsmisse, skal I lave ægtepagt. Det kan f.eks. være en ejendom, som stammer fra den enes familie. 

Hvem behøver en ægtepagt?

Hvis du og din kommende ægtefælle hverken har positiv eller negativ formue, I sparer nogenlunde lige meget op til pension, og ingen af jer regner med nogensinde at komme til at arve noget af betydning, kan I normalt roligt holde jer til formuefællesskabet. I alle andre tilfælde skal I overveje at oprette ægtepagt. 

Uromantisk at være fornuftig?

Vi er godt klar over, at det just ikke er særligt romantisk at tale om “ægtepagter” midt under forberedelserne til brylluppet.

Men selv om I er nok så forelskede, er det nøgternt set faktisk ret så uforsvarligt helt at lukke øjnene for den mulighed, at ægteskabet ikke holder resten af livet. Ifølge statistikken går ca. halvdelen af alle nye ægteskaber i opløsning ved skilsmisse på et eller andet tidspunkt.

Dødsboer

Herunder finder du de spørgsmål, vi oftest støder på, når samtalen omhandler dødsboer:

Hvor indberettes dødsfaldet?

Den læge, som laver dødsattesten, indberetter dødsfaldet til folkeregisteret. herfra går der besked videre til SKAT, pengeinstitutter og forsikringer om dødsfaldet. Den nærmeste familie skal kontakte sognepræsten i det sogn, hvor den afdøde boede. Sognepræsten underretter skifteretten og oplyser en kontaktperson, som skifteretten kan skrive til.

Hvornår skal vi til møde i skifteretten?

Det er sjældent, skifteretten holder møde i dødsboer. Når skifteretten modtager dødsanmeldelsen fra sognepræsten, sender skifteretten en vejledning til kontaktpersonen og beder om en opringning. Hvis kontaktpersonen ikke kan eller vil behandle boet selv, opfordrer skifteretten til, at arvingerne kontakter en advokat.

Kontoen er lukket – hvad gør jeg?

Når pengeinstituttet registrerer dødsfaldet, skal det lukke den afdødes konto. Kontoen åbnes først igen, når du har fået en skifteretsattest. Ofte kan du forhandle med pengeinstituttet om at få udbetalt penge fra kontoen til nødvendige udgifter til begravelsen eller til driften af den afdødes virksomhed. Det kan din advokat hjælpe dig med. 

Hvad må vi?

Så længe du ikke har fået en skifteretsattest, kan du ikke disponere over den afdødes ting. Du har dog ret – og pligt – til at sørge for, at den afdødes formue ikke går tabt, eller at der ikke sker skade på ejendom. Så du må for eksempel gerne tage værdifulde ting hjem til opbevaring, sørge for forsvarlig aflåsning, udføre frostsikring osv. Sørg for at være mindst 2, der hjælper hinanden, så du ikke bliver udsat for mistænkeliggørelse fra andre arvingers side.

Hvad er en skifteretsattest?

Skifteretsattesten udstedes af skifteretten som bevis for, hvem der kan disponere i boet. Hvis der er flere arvinger, disponerer de i fællesskab. Skifteretsattesten bruges f.eks. til at åbne den afdødes konti eller bankboks, eller når afdødes ejendom skal sælges.

Hvornår må vi dele arven?

Når I har modtaget skifteretsattesten, afgør I selv, hvornår I vil dele arven imellem jer. Hvis I deler, før boet er slut, skal I underrette skattevæsenet om det. I risikerer også at komme til at hæfte for gælden, hvis I deler, før alle kreditorer er betalt. 

Kan jeg fragå arv og gæld?

Ingen arvinger hæfter for den afdødes gæld. Hvis du sørger for, at alle kreditorer er betalt, før du eller dine medarvinger modtager arv, hæfter du ikke for gælden. Hvis der ikke er penge nok i boet til at betale gælden, kan du bede om at få en advokat til at gøre boet op og dele det, der er, mellem kreditorerne. Du hæfter ikke for den gæld, der ikke bliver dækket. 

Hvornår slutter boet?

De fleste boer sluttes med en boopgørelse, der viser afdødes formue og gæld, og hvordan arven er fordelt. Det tager som regel mellem ½ og 1½ år at gøre et bo op. Hvis et bo er skattepligtigt, skal der indsendes selvangivelse sammen med boopgørelsen.

Separation, skilsmisse og bodelinger

Herunder finder du de spørgsmål, vi oftest støder på, når samtalen omhandler separation og skilsmisser:

Har jeg ret til at blive separeret?

Ja, en ægtefælle, som ikke ønsker at fortsætte ægteskabet, kan kræve at blive separeret. Hvis den anden ægtefælle ikke vil medvirke, skal separationen gennemføres ved retten.

Kan vi blive skilt med det samme?

Siden den 1. juli 2013 har det været muligt for ægtefæller at blive skilt straks, hvis de er enige om det. Det er således ikke længere noget krav, at der skal have foreligget for eksempel utroskab eller vold, for at ægtefællerne kan få lov til at opløse ægteskabet uden forudgående separation. Er ægtefællerne derimod ikke enige om at blive skilt straks, skal de i stedet separeres først. Når ægtefællerne er blevet separerede, kan de til hver en tid blive skilt, hvis de er enige om dette. Når de har været separeret et halvt år eller mere, kan en af ægtefællerne på egen hånd forlange skilsmisse, uanset om den anden ægtefælle ønsker dette eller ej.

Skal vi skrive ned, hvordan vi har delt vores formue mellem os?

Der er ingen krav om, at der skal laves en skriftlig bodeling. Men det er en god idé at skrive det ned, for at I bagefter kan dokumentere overfor hinanden, hvad der er aftalt. Det sker tit, at én af parterne fortryder den aftale, der er indgået, eller hævder, at der slet ingen aftale er. Så må I jo starte forfra igen.

Skal vi dele lige?

Der er ingen krav om ligedeling, hvis I er enige om noget andet. Vær opmærksom på, at den, der får for lidt, ofte fortryder efter nogen tid og vil have bodelingen lavet om. Hvis der ikke var en rimelig grund til at dele skævt, kan retten bestemme, at bodelingen skal gå om – også selv om der er gået flere år siden skilsmissen eller separationen.

Medarbejdere

Vi er hele tiden på jagt efter at blive dygtigere, så vi kan rådgive dig bedst muligt. Mød vores stærke team her

Find kontor

Uanset om du bor i Herning, Billund, Esbjerg eller Holstebro, er vi er dit lokale advokatkontor

Spørgsmål og svar

Er du i tvivl om et af juraens mange forhold? Klik her, vi kan helt sikkert hjælpe dig godt videre.