Pas på uskiftet bo!
Når en person dør, har den efterlevende ægtefælle ret til at gå i uskiftet bo, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Begge ægtefæller er solvente, dvs. har mere formue end gæld.
- Den afdøde havde ikke kun særeje.
- Der er kun fællesbørn i ægteskabet.
Et uskiftet bo betyder, at den efterlevende ægtefælle overtager al formue og gæld, og der skal således ikke udbetales nogen arv til børnene.
Ægtefællen overtager dog også alle den afdødes skatteforpligtelser. Det kan få betydning, hvis der hviler en stor skat af ejendomsavance eller genvundne afskrivninger på ejendommen eller virksomheden. Når den efterlevende ægtefælle, som sidder i uskiftet bo, sælger ejendommen eller afvikler virksomheden, skal ægtefællen betale den samme skat, som den afdøde skulle, hvis han/hun havde levet og selv havde solgt.
Vælger den efterlevende ægtefælle i stedet at dele med børnene, kan denne skat undgås, hvis den samlede formue, som indgår i boet, er under ca. 5,9 mio. Beløbet pristalsreguleres. Delingen kan ske både i forbindelse med dødsfaldet, eller efter ægtefællen har siddet i uskiftet bo i en periode.
Hvis du vælger at dele med børnene, er udgangspunktet, at børnene skal have ¼ af formuen til deling. Du kan dog sagtens aftale med dem, at de skal have en mindre del, og at de først skal have arven udbetalt på et senere tidspunkt – f.eks. når et salg af ejendommen er gået i orden.
Reglerne kan også med fordel bruges, hvis den afdøde efterlader sig en større post aktier, som er steget i kurs, siden den afdøde købte dem.
Du kan læse meget mere om disse regler i Håndbog for Enker – se håndbog for enker her
