Børns erstatningsansvar

Lov nr. 363 af 13. maj 2009 indeholder en ganske lille lov, ren tekstmæssigt, men som kan have store konsekvenser for familien.

§ 1. Den, der har forældremyndighed over et hjemmeboende barn, hæfter umiddelbart over for skadelidte for skader, som barnet er erstatningsansvarlig for efter den almindelige erstatningsregel, med indtil 7.500 kr. for hver skadegørende handling eller undladelse.

Stk. 2. Er der fælles forældremyndighed, hæfter de, der har forældremyndigheden, solidarisk for det i stk. 1 nævnte beløb.

Det betyder, at barnet skal være ifaldet et ansvar efter de almindelige erstatningsregler.

Disse opdeles i det hændelige uheld, det simpelt uagtsomme uheld, det groft uagtsomme og det forsætlige.

Det hændelige og simpelt uagtsomme uheld udløser normalt ikke et ansvar.

Det er først, når vi kommer i det groft uagtsomme og det forsætlige, at børnene risikerer at komme i klemme. Og kommer de det, så hæfter forældrene altså solidarisk for de første 7.500,- kr. af skaden.

Det gælder, selv om forælderene er uden skyld og slet ikke var vidende om, at skaden er sket.

Er forældrene skilt og ikke bor sammen, så hæfter de stadig solidarisk, hvis der er fælles forældremyndighed.

I disse digitale tider, hvor børnene får udleveret tablet og pc til brug i skolen, er værdierne store nok til, at det hurtigt kan blive dyrt.

Lille Ida bliver sur på veninden og tager hendes IPad og kaster den hen til Peter, fordi hun tror, han griber den. Det gør Peter ikke, og skaden må anses som groft uagtsom.

Hvis Ida i stedet bliver så sur, at hun kaster venindens IPad på gulvet, så er skaden forsætlig.

I begge tilfælde må vi forvente, at regningen kommer.

Loven fastlægger, at børn, der laver skader, selv skal dække de første 7.500,- kr. af skaden.

Er Ida sur, så hun først kaster en IPad til Peter og dernæst en anden på gulvet, så er det 2 skader og 2 gange 7.500,- kr.

Tjek din forsikringspolice og find ud af, om dit barn er dækket og særligt, hvornår der ikke er dækning.

Fortrydelsesret

Når du handler i en fysisk butik, er det op til sælgeren, om han vil tilbyde returret. Ved nethandel har du derimod som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. 

Køb i en butik

Et køb er en bindende aftale, butikken og kunden bytter kontanter mod varer på samme tid, og du kan som udgangspunkt ikke fortryde dit køb.  

Mange butikker tilbyder en retur- eller bytteret, men det er ikke noget, du har krav på som forbruger. 

Butikken bestemmer altså selv, om du kan få en fortrydelsesret, og hvilke regler der skal gælde for fortrydelsesretten, herunder om du kan fortryde og få et tilgodebevis, eller om du kan få pengene retur.

Hvis butikken oplyser, at du har returret, må du forvente, at varen skal returneres i en stand, så den kan sælges igen. F.eks. at varen skal returneres i originalemballage, at alle mærker er intakte, at en plombering ikke er brudt osv. 

Det vil normalt være en forudsætning, at varen fremstår som ny og ubrugt. Stiller sælgeren andre krav til varens stand, f.eks. at samtlige mærker stadig sidder på varen, at originalemballagen er intakt og lignende, skal du have det tydeligt oplyst ved købet.

Fortryder du købet, skal du bevise, at butikken har lovet dig, at du har en  ret til at bytte eller returnere varen. Det er derfor vigtigt, at du gemmer din kvittering og får noteret på den, at du har fortrydelsesret, hvis det ikke allerede står der.

Køb på nettet

Når du handler på nettet, har du 14 dages fortrydelsesret, der løber fra leveringen.

Nogle ting er undtaget, f.eks. når du køber mad, billetter og flyrejser, har du slet ikke fortrydelsesret.

Køber du flere varer i en netbutik, kan du ikke fortryde dele af købet, medmindre du har aftalt det. 

Du skal inden udløbet af fristen meddele sælgeren, at du fortryder. Herefter har du yderligere 14 dage til at returnere selve varen.

Sælgeren har pligt til at oplyse, hvor du skal sende varen hen, hvis du fortryder.

Du skal selv betale returforsendelsen, hvis du ikke har aftalt andet. Få en kvittering fra postvæsenet.

Du skal have alle dine penge tilbage – herunder de oprindelige leveringsomkostninger. Sælgeren har en frist på 14 dage til tilbagebetalingen.

Bopælspligt på landbrugsejendomme

En ejendom, der i matriklen er noteret som landbrug, er omfattet af landbrugsloven og dermed reglerne om bopælspligt. Det er en problemstilling, der er aktuel i de ca. 5000 landbrugshandler, der laves hvert år her i landet.

Man skal bemærke, at man godt kan have en ”lille landbrugsejendom”, der i vurderingsmæssig sammenhæng er vurderet som et parcelhus på landet, men efter landbrugsloven stadig er en landbrugsejendom.

Når man køber en landbrugsejendom, underskriver man et erklæringsskema, der sendes til Naturstyrelsen og hvor man skriver under på, hvordan man vil opfylde bopælspligten.

Når en landbrugsejendom handles, sender køberen et erhvervelsesskema til Landbrugsstyrelsen, hvor køberen erklærer, at han/hun vil opfylde bopælspligten de næste 10 år.  

Reglerne blev ændret i 2010 hvor bopælspligten blev udvidet fra 8 år til 10 år. Samtidig blev bopælspligten gjort upersonlig. Det vil sige, at det blev muligt at udleje sin landbrugsejendom og på den måde opfylde sin bopælspligt ved at lade en lejer bebo ejendommen. 

Hvis du vælger at udleje ejendommen, skal du informere Landbrugsstyrelsen om, hvem du udlejer til. Samtidig skal du indsende en kopi af lejekontrakten. 

Hvis ejendommen fraflyttes, og der kommer en ny lejer, skal du indsende oplysninger om den nye lejer og en kopi af den nye lejekontrakt til Landbrugsstyrelsen. 

Landbrugsstyrelsen udfører en stikprøvekontrol, hvor 5% af alle erhvervelser i en valgte periode kontrolleres. 

Hvis det konstateres, at bopælspligten ikke er opfyldt, får ejeren et brev fra Landbrugsstyrelsen. Hvis det viser sig, at det er korrekt, at bopælspligten ikke opfyldes, og ejer efterfølgende ikke formår at opfylde bopælspligten, kan ejer risikere en politianmeldelse og bødestraf, herunder løbende tvangsbøder.

Fritids- og sommerhuse på lejet grund

I 2014 fik vi en ny lov om ”sommerhuse på fremmed grund”. 

Aftaler om leje af sommerhusgrunde er ikke omfattet af hverken lejeloven eller erhvervslejeloven, da disse love kun omfatter aftaler om leje af hus eller husrum/lokaler og dermed ikke aftaler om leje af grunde. Leje af en grund var derfor ikke lovreguleret før vedtagelsen af den nye lov. 

Hvis man ønsker at udleje en grund til en lejer, som så vil bygge et sommerhus på grunden, kræver dette, at udlejer søger en tilladelse hertil efter sommerhusloven.

Med den nye lov om sommerhuse på fremmed grund er der derudover indført et regelsæt, som fastsætter nærmere regler vedrører lejefastsættelse, lejeregulering i lejeperioden, lejerens ret til at sætte en ny lejer i sit sted, opsigelse og fraflytning.

Loven definerer et sommerhus på følgende måde: ”Ved sommerhus forstås i denne lov fritidsboliger af enhver art, f.eks. traditionelle sommerhuse, fritidshuse og feriehuse, hvor der ikke er tilladelse til helårsbeboelse.” Altså er det ikke kun det traditionelle sommerhus, der er omfattet, men ethvert fritidshus, der ligger på lejet grund.

Bare en af parterne kræver det, så skal der laves en skriftlig kontrakt.

Omkring regulering af lejen er det fastsat, at lejen kan reguleres en gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Den første regulering kan tidligst ske 1 år efter lejeforholdets begyndelse. Der kan ikke gyldigt aftales anden lejeregulering. Loven indeholder også regler omkring lejens størrelse, herunder at lejen ikke må overstige markedslejen. 

Lejeaftaler om grunde, som er omfattet af den nye lov, kan ikke opsiges af udlejer. Aftalen kan derimod opsiges af lejer efter nærmere regler herom. 

Loven gælder ikke for aftaler indgået før 1. april 2014 – men vær opmærksom på dette:

Aftaler om leje af grund indgås som udgangspunkt på tidsbestemte vilkår, således at aftalen udløber på et i forvejen
fastsat tidspunkt. Når der så indgås en ny lejeaftale til erstatning af den udløbne aftale – det vil sige ved genudlejning efter genforhandling af den gældende lejeaftale – bliver den nye lejeaftale som udgangspunkt omfattet af den nye lov.

Lejeaftaler, som ikke er tidsbegrænsede, bliver også omfattet af loven på et tidspunkt. Det sker, når der er udløbet en periode svarende til en eventuel uopsigelighedsperiode for udlejeren med tillæg af en periode svarende til det aftalte opsigelsesvarsel for udlejeren. Uanset hvad denne beregning fører til, bliver disse aftaler dog tidligst omfattet af loven 5 år efter dens ikrafttræden, nemlig den 1. april 2019.