Fritids- og sommerhuse på lejet grund

Skrevet af Jacob Carl
ForsidePrivatFritids- og sommerhuse på lejet grund

Fritids- og sommerhuse på lejet grund

I 2014 fik vi en ny lov om ”sommerhuse på fremmed grund”. 

Aftaler om leje af sommerhusgrunde er ikke omfattet af hverken lejeloven eller erhvervslejeloven, da disse love kun omfatter aftaler om leje af hus eller husrum/lokaler og dermed ikke aftaler om leje af grunde. Leje af en grund var derfor ikke lovreguleret før vedtagelsen af den nye lov. 

Hvis man ønsker at udleje en grund til en lejer, som så vil bygge et sommerhus på grunden, kræver dette, at udlejer søger en tilladelse hertil efter sommerhusloven.

Med den nye lov om sommerhuse på fremmed grund er der derudover indført et regelsæt, som fastsætter nærmere regler vedrører lejefastsættelse, lejeregulering i lejeperioden, lejerens ret til at sætte en ny lejer i sit sted, opsigelse og fraflytning.

Loven definerer et sommerhus på følgende måde: ”Ved sommerhus forstås i denne lov fritidsboliger af enhver art, f.eks. traditionelle sommerhuse, fritidshuse og feriehuse, hvor der ikke er tilladelse til helårsbeboelse.” Altså er det ikke kun det traditionelle sommerhus, der er omfattet, men ethvert fritidshus, der ligger på lejet grund.

Bare en af parterne kræver det, så skal der laves en skriftlig kontrakt.

Omkring regulering af lejen er det fastsat, at lejen kan reguleres en gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Den første regulering kan tidligst ske 1 år efter lejeforholdets begyndelse. Der kan ikke gyldigt aftales anden lejeregulering. Loven indeholder også regler omkring lejens størrelse, herunder at lejen ikke må overstige markedslejen. 

Lejeaftaler om grunde, som er omfattet af den nye lov, kan ikke opsiges af udlejer. Aftalen kan derimod opsiges af lejer efter nærmere regler herom. 

Loven gælder ikke for aftaler indgået før 1. april 2014 – men vær opmærksom på dette:

Aftaler om leje af grund indgås som udgangspunkt på tidsbestemte vilkår, således at aftalen udløber på et i forvejen
fastsat tidspunkt. Når der så indgås en ny lejeaftale til erstatning af den udløbne aftale – det vil sige ved genudlejning efter genforhandling af den gældende lejeaftale – bliver den nye lejeaftale som udgangspunkt omfattet af den nye lov.

Lejeaftaler, som ikke er tidsbegrænsede, bliver også omfattet af loven på et tidspunkt. Det sker, når der er udløbet en periode svarende til en eventuel uopsigelighedsperiode for udlejeren med tillæg af en periode svarende til det aftalte opsigelsesvarsel for udlejeren. Uanset hvad denne beregning fører til, bliver disse aftaler dog tidligst omfattet af loven 5 år efter dens ikrafttræden, nemlig den 1. april 2019.

Medarbejdere

Vi er altid villig til at blive dygtigere, så vi kan rådgive dig bedst muligt. Mød vores stærke team her.

Find kontor

Uanset om du bor i Herning, Billund, Esbjerg eller Holstebro,  vi dit lokale advokatkontor. j

Har du brug for hjælp?

Er du i tvivl om et af juraens mange forhold? Klik her, vi kan helt sikkert hjælpe dig godt videre.