Fortrydelsesret

ForsidePrivatFortrydelsesret

Dine rettigheder ved køb i butik og på nettet

Fortrydelsesret er en vigtig forbrugerbeskyttelse, men det er ikke alle situationer, hvor du har ret til at fortryde et køb. Reglerne afhænger blandt andet af, om du handler i en fysisk butik eller via internettet. I denne guide gennemgår vi dine rettigheder, herunder den generelle 14 dages fortrydelsesret, og forklarer også, hvornår fortrydelsesretten ikke gælder.

Fortrydelsesret ved køb i fysisk butik

Når du handler i en fysisk butik, er et køb som udgangspunkt bindende. Aftalen mellem dig og butikken opstår, når du bytter penge for varen og du har ingen lovbestemt fortrydelsesret.

Mange butikker tilbyder dog frivilligt retur- eller bytteret, men det er helt op til den enkelte butik at fastsætte vilkårene. Nogle tilbyder tilgodebevis, andre giver penge retur, og der kan være krav om, at varen returneres i ubrugt stand og i original emballage.

Hvis butikken tilbyder returret, bør det fremgå tydeligt af kvitteringen. Har du behov for rådgivning i forbindelse med uenigheder med en butik, kan du læse mere om vores privatretslige ydelser, herunder forbrugeraftaler og kontraktret.

14 dages fortrydelsesret ved nethandel

Handler du på nettet, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Fristen starter den dag, du modtager varen. For at bruge fortrydelsesretten skal du senest på dag 14 meddele sælgeren, at du ønsker at fortryde købet. Derefter har du yderligere 14 dage til at returnere varen.

Sælgeren skal oplyse, hvor varen skal returneres til, og som udgangspunkt er det dig som forbruger, der betaler for returfragten, medmindre andet er aftalt. Det er en god idé at få kvittering fra posten som bevis for, at du har sendt varen tilbage.

Når du har overholdt fortrydelsesfristen, har du krav på at få alle dine penge tilbage, inklusive eventuelle leveringsomkostninger. Sælgeren har en frist på 14 dage til at tilbagebetale beløbet.

Hvornår gælder 14 dages fortrydelsesret ikke?

Det er vigtigt at vide, at 14 dages fortrydelsesret ikke gælder i alle situationer. Følgende er typiske undtagelser:

  • Køb af mad, drikkevarer eller andre varer med kort holdbarhed
  • Billetter til koncerter, teater eller transportmidler som fly og tog
  • Personligt tilpassede varer, fx med gravering, målbestilling eller unikt design
  • Pakker med forsegling, hvor forseglingen er brudt og varen af hygiejnisk karakter

Disse undtagelser kan give anledning til uenighed, især ved onlinekøb. Hvis du har brug for hjælp til at vurdere din retsstilling, tilbyder vi rådgivning om aftaleret og forbrugerklager.

Har du brug for juridisk rådgivning?

Vi tilbyder professionel rådgivning, hvis du er i tvivl om dine rettigheder som forbruger eller står i en konkret tvist i forbindelse med køb, aftaler eller reklamation. Uanset om du er privatperson eller virksomhed, kan du kontakte os for en vurdering af din situation.

Læs mere her:

Medarbejdere

Vi er altid villig til at blive dygtigere, så vi kan rådgive dig bedst muligt. Mød vores stærke team her.

Find kontor

Uanset om du bor i Herning, Billund, Esbjerg, Holstebro eller Sønderborg, er vi dit lokale advokatkontor. j

Har du brug for hjælp?

Er du i tvivl om et af juraens mange forhold? Klik her, vi kan helt sikkert hjælpe dig godt videre.