Bopælspligt på landbrugsejendomme
En ejendom, der i matriklen er noteret som landbrug, er omfattet af landbrugsloven og dermed reglerne om bopælspligt. Det er en problemstilling, der er aktuel i de ca. 5000 landbrugshandler, der laves hvert år her i landet.
Man skal bemærke, at man godt kan have en ”lille landbrugsejendom”, der i vurderingsmæssig sammenhæng er vurderet som et parcelhus på landet, men efter landbrugsloven stadig er en landbrugsejendom.
Når man køber en landbrugsejendom, underskriver man et erklæringsskema, der sendes til Naturstyrelsen og hvor man skriver under på, hvordan man vil opfylde bopælspligten.
Når en landbrugsejendom handles, sender køberen et erhvervelsesskema til Landbrugsstyrelsen, hvor køberen erklærer, at han/hun vil opfylde bopælspligten de næste 10 år.
Reglerne blev ændret i 2010 hvor bopælspligten blev udvidet fra 8 år til 10 år. Samtidig blev bopælspligten gjort upersonlig. Det vil sige, at det blev muligt at udleje sin landbrugsejendom og på den måde opfylde sin bopælspligt ved at lade en lejer bebo ejendommen.
Hvis du vælger at udleje ejendommen, skal du informere Landbrugsstyrelsen om, hvem du udlejer til. Samtidig skal du indsende en kopi af lejekontrakten.
Hvis ejendommen fraflyttes, og der kommer en ny lejer, skal du indsende oplysninger om den nye lejer og en kopi af den nye lejekontrakt til Landbrugsstyrelsen.
Landbrugsstyrelsen udfører en stikprøvekontrol, hvor 5% af alle erhvervelser i en valgte periode kontrolleres.
Hvis det konstateres, at bopælspligten ikke er opfyldt, får ejeren et brev fra Landbrugsstyrelsen. Hvis det viser sig, at det er korrekt, at bopælspligten ikke opfyldes, og ejer efterfølgende ikke formår at opfylde bopælspligten, kan ejer risikere en politianmeldelse og bødestraf, herunder løbende tvangsbøder.
