Solceller din gevinst – eller dit tab?

Solceller er meget aktuelt lige nu, og vi oplever flere modeller for etablering af større anlæg på landbrugsjord.

De, der sælger jorden, skal sikre sig, at de får den rigtige pris, også henset til, at de fremover typisk skal leve som nabo til solcelleparken.

Udfordringen kan være de, der lejer jorden ud til solceller. Vi kender ikke fremtiden, men der laves kontrakter med et opsigelsesvarsel på 30 år. Til den tid ved vi ikke hvilken energikilde, der er attraktiv, men hvis det ikke er solceller, risikerer du som udlejer, at solcellefirmaet går konkurs og så står ikke du, men dine børn, med oprydningen efter en solcellepark.

Vi kender ikke omkostningerne, men Det Internationale Energiagentur, IRENA, lavede tilbage i 2015-2016 en undersøgelse baseret på nogle amerikanske solceller-parker, hvor omkostningerne til nedtagning og skrotning løb op i kr. 250.000 pr. ha.

Laver du en lejekontrakt, skal du sikre dig, at der afsættes de nødvendige midler til oprydning, så du ikke efterlader et uoverskueligt problem til dine børn.

Professionsansvar og forsikringsdækning – Skomager bliv ved din læst

Det er vigtigt, at man som erhvervsdrivende kender og erkender den risiko, som man påtager sig, og at man holder sig til opgaver, som man har den fornødne forsikringsdækning til at udføre.

Enhver forsikring, herunder professionsansvarsforsikringer, har en afgræsning i forhold til, hvilke aktiviteter, der nyder dækning, hvis uheldet skulle være ude.

Hvis man f.eks. har en entreprenørvirksomhed og har tegnet en ansvarsforsikring, der dækker fejl og mangler i forbindelse med entreprenørarbejde, er det således afgørende, at man ikke påtager sig opgaver, der ligger udenfor forsikringens definition af entreprenørarbejde. Således vil f.eks. arbejde med etablering eller reparation af kloakker – hvilket mange entreprenører givetvis har de fornødne maskiner til at kunne udføre – ikke være dækket af entreprenørens professionsansvarsforsikring, da alene virksomheder med den fornødne autorisation kan opnå forsikringsdækning til udførelse af kloakarbejde.

På samme måde bør en tømrer undlade at udføre arbejde med elektriske installationer, en advokat undlade at yde investeringsrådgivning, en murer undlade at udføre vvs-arbejde, en maler undlade at udføre stilladsarbejde og en revisor undlade at yde juridisk rådgivning etc. etc.

Overholder man som erhvervsdrivende ikke begrænsningerne i sin professionsansvarsforsikring, påtager man sig en stor økonomisk risiko, for hvis uheldet er ude, vil man være erstatningsansvarlig og ens forsikringsselskab vil med rette kunne afvise at yde dækning, hvorfor man selv står med den økonomiske byrde, som skaden har medført.

Som ansat skal man være opmærksom på, at såfremt man påtager sig opgaver, som ens arbejdsgivers professionsansvarsforsikring ikke dækker, kan man i yderste konsekvens blive gjort personligt ansvarlig og selv skulle betale erstatningen for skaden.

Det er vigtigt, at man sørger for at have sine forsikringer tilpasset den aktuelle situation i virksomheden. Det er derfor afgørende, at man sikrer, at man ikke påtager sig opgaver, som ens forsikring ikke dækker, og at man sørger for, at denne afgrænsning er klart kommunikeret ud til virksomhedens medarbejdere, så man ikke udsætter sig selv og virksomheden for en unødvendig risiko.

Hvad beregnes tinglysningsafgiften af?

I forbindelse med køb af fast ejendom – parcelhus, ejerlejlighed, sommerhus, landbrug m.m. – skal der betales en afgift til staten i forbindelse tinglysningen af skødet.

I mange år var beregningsgrundlaget for tinglysningsafgiften den højeste værdi af enten den offentlige ejendomsvurdering eller ejendommens kontante handelspris.

For nogle år siden blev dette ændret for de private ejendomme – parcelhuse, ejerlejligheder, sommerhuse m.m. – således, at beregningsgrundlaget som udgangspunkt altid er ejendommens kontante handelsværdi. Der er dog enkelte undtagelser herfra. Hvis der handles en ejendom mellem interesseforbundne parter – fx indenfor familien – og den kontante handelsværdi er mindre end 80% af den offentlige ejendomsvurdering. I disse tilfælde beregnes tinglysningsafgiften af 80% af den offentlige ejendomsvurdering.

Fra d. 1. januar 2021 gælder der tilsvarende regler for erhvervsejendomme – herunder landbrug.

Dvs. at for skøder på landbrug, der anmeldes til tinglysning efter d. 1. januar 2021, beregnes tinglysningsafgiften også af den kontante handelsværdi. Der er dog samme undtagelser for handler mellem interesseforbundne parter ved landbrug, som der er ved de private ejendomme. Er den kontante handelspris mindre end 80% af den offentlige ejendomsvurdering, beregnes tinglysningsafgiften af de 80%.

Tinglysningsafgiften beregnes med en variabel del på 0,6% af beregningsgrundlaget, som nu stort set altid er den kontante handelspris, og en fast afgift på kr. 1.750.

Ved landbrug beregnes der ikke tinglysningsafgift af løsøret – maskiner, besætning, beholdninger, betalingsrettigheder m.m.

Beskatning af gaver og anden formuenedgang

Skattestyrelsen har i en periode haft stort fokus på afdødes eventuelle formuenedgang med henblik på beskatning i dødsboer. Ved at undersøge afdødes formuedispositioner forud for dødsfaldet kan Skattestyrelsen opdage dispositioner, som kan føre til yderligere afgift samt beskatning i dødsboet.

Hvad undersøger Skattestyrelsen?

Når en person afgår ved døden, skal arvingerne indsende en åbningsstatus til Skifteretten og til Skattestyrelsen. Åbningsstatus er en oversigt over alle afdødes aktiver og passiver samt størrelsen af afdødes nettoformue på dødsdagen.

Skattestyrelsen sammenholder oversigten over formuen på dødsdagen med indberetninger fra banker m.v. fra tidligere år. Hvis styrelsen konstaterer en nedgang i formuen, som styrelsen finder usædvanlig, kan styrelsen anmode arvingerne om en redegørelse for nedgangen.

Hvad skyldes formuenedgangen?

Formuenedgangen kan eksempelvis skyldes almindeligt forbrug, køb af værdifulde aktiver, nedbringelse af gæld eller afdøde har givet gaver.

Hvis afdøde har brugt sin formue til at leve af, spillet Lotto eller rejst på ferie, så er der ingen skattemæssige konsekvenser heraf – heller ikke hvis afdøde har brugt en stor del af sin formue herpå. Dette betragtes som almindeligt forbrug.

Hvis afdøde har brugt sin formue til at købe værdifulde aktiver, undersøger Skattestyrelsen, om disse er medtaget i boets åbningsstatus, så der bliver betalt boafgift af aktivet i dødsboet.

Hvis afdøde har haft gæld, som er blevet nedbragt med midler fra formuen, har det ingen konsekvenser for den boafgiftsberegning, der skal foretages i boet. Det skyldes, at den samlede formue er uændret, fordi gælden er blevet reduceret med det beløb, som aktiverne er blevet mindre med.

Hvis afdøde har givet pengegaver, undersøger Skattestyrelsen, om gaverne har været afgifts- eller indkomst skattepligtige for modtageren. Samtidig undersøger styrelsen, om der er blevet betalt gaveafgift eller skat af de gaver, der er omfattet af reglerne. Hvis der ikke allerede er betalt gaveafgift, vil styrelsen sørge for at gavemodtageren betaler skat- eller gaveafgift af gaven. Du har mulighed for at give nogle gaver afgiftsfrie.

Du skal dog være opmærksom på, at der gælder særlige regler for dødsgaver. En dødsgave er en gave, som gives i afdødes levende live, men som først skal gives væk ved dødsfald. Disse gaver medregnes i boet og indgår i bobeholdningen, hvorfor der betales boafgift heraf.  

En anden type gavedisposition er dødslejegaver, som er gaver givet kort før giverens død dog på et tidspunkt, hvor døden må anses for nært forestående, og gavegiver var klar over dette. Det beror på en konkret vurdering, om der er tale om en dødslejegave. Dødslejegaver indgår i boets aktivbeholdning ved beregning af boafgift, uanset at gavebeløbet ikke var en del af afdødes formue pr. dødsdagen. Der beregnes således boafgift af gaven i dødsboet.