Skattepligtigt dødsbo?

ForsideErhvervSkattepligtigt dødsbo?

Hvad er dødslejegaver, og hvad betyder det for dødsboets skattepligt.

 

Hvis du giver en gave kort før du dør, kan det være med til at ændre arvefordelingen og give anledning til konflikt i familien. Derudover kan det også have betydning for, om et dødsbo er skattepligtigt eller ikke.

Derfor er der lavet særlige regler herom. Hvis du ønsker at bestemme, hvordan din formue skal fordeles ved din død, skal du lave et testamente, og der er en række formkrav i forbindelse hermed.

En dødslejegave er ikke et alternativ til et testamente, idet arvelovens § 93 fastslår, at reglerne om testamente også gælder for gaver, der er givet kort før giverens død og på et tidspunkt, hvor døden må anses for at være nært forestående, og giveren er klar over dette.

Dødslejegaver og splittelse mellem arvinger:

Hvis du inden din død har givet en gave, som konkluderes efterfølgende at have været en dødslejegave, kan arvinger, der ikke har fået del i gaven, rejse krav om tilbagegivelse til dødsboet eller kræve erstatning mod de arvinger, der har fået del i gaven. Sådanne krav skal rejses arvingerne imellem og afgøres i givet fald ved de almindelige domstole. Er der ingen arvinger, der føler sig ”snydt”, vil der i sagens natur ikke blive rejst krav, og det manglende testamente får for så vidt ikke konsekvenser.

Dødslejegaver og dødsboets skattepligt:

Om et dødsbo er skattepligtigt eller ej, afgøres efter størrelsen af boets aktiver og nettoformue på skæringsdagen i boopgørelsen.

Er der kort før dødsfaldet givet gaver, herunder dødslejegaver, vil formuen selvsagt være mindre, end hvis gaverne ikke var givet.

Højesteret har i en dom afsagt den 26. januar 2021 taget stilling til, hvordan dødslejegaver skal behandles i forhold til bedømmelsen af boets skattepligt.

I sagen havde en kvinde kort før sin død givet sin søn betydelige gaver, og der var ingen tvivl om, at boet ville være skattepligtigt, såfremt Skattestyrelsen fik medhold i, at der var tale om dødslejegaver, og at værdien heraf skulle medtages i boopgørelsen.

Højesterets dom var ikke enstemmig. Tre af de fem dommere konkluderede følgende:

For det første begrunder dommerne resultatet med, at arveloven angiver, at spørgsmålet om en dødslejegave kun kan rejses af nogen, som ville arve, hvis der blev statueret dødslejegave. Skattestyrelsen var ikke arving, men havde alene en skattemæssig interesse i at få værdien af gaverne medregnet ved bedømmelsen af skattepligten for dødsboet.

For det andet fastslås i begrundelsen, at der ikke i dødsboskatteloven er hjemmel til i skattemæssig henseende at anse en dødsgave for et aktiv i dødsboet. Dette synspunkt går hånd i hånd med, at krav vedrørende dødslejegaver rejses mellem arvinger indbyrdes, ikke mellem dødsboet og arvingerne.

Slutteligt fremhæves det af dommerne, at det ikke kan føre til et andet resultat, at værdien af dødsgaver efter praksis tillægges bobeholdningen ved beregningen af boafgift.

Medarbejdere

Vi er hele tiden på jagt efter at blive dygtigere, så vi kan rådgive dig bedst muligt. Mød vores stærke team her

Find kontor

Uanset om du bor i Herning, Billund, Esbjerg eller Holstebro, er vi er dit lokale advokatkontor

Spørgsmål og svar

Er du i tvivl om et af juraens mange forhold? Klik her, vi kan helt sikkert hjælpe dig godt videre.