Single – hvad sker der med din arv?

Skrevet af Vibe Hjort
ForsideErhvervSingle – hvad sker der med din arv?

Er du single – og har du børn fra tidligere forhold – arver dine børn alt, hvad du efterlader dig til lige deling, hvis du ikke bestemmer andet i et testamente. Børn betaler 15% i boafgift til staten, når de arver dig.

Afgår et af dine børn ved døden efter at have arvet dig og uden at efterlade sig børn eller børnebørn, arver din ex efter dit barn. Dette kan du undgå helt eller delvist, hvis du opretter et testamente, hvor du bestemmer, hvem der skal arve dig i ”anden række”.

Er du single – og har du ingen børn – arver ”anden arveklasse”, som er dine forældre på førstepladsen og herefter dine søskende og deres efterkommere. Arver dine forældre efter dig, betaler de 15% i boafgift til staten. Arver dine søskende, betaler de 36,25% i boafgift til staten. Efterlader du dig ingen arvinger inden for anden arveklasse, arver tredje arveklasse, som er dine bedsteforældre og deres børn, men ikke fætre og kusiner.

Er der ingen arvinger i hverken første, anden eller tredje arveklasse arver staten alt, hvad du efterlader dig.

Hvis du ingen børn har, kan du med fordel overveje, om du vil begunstige bestemte personer eller foreninger i dit testamente og herved være sikker på, at arven efter dig går til de rette personer og måske spare noget af afgiften til staten.

Medarbejdere

Vi er altid villig til at blive dygtigere, så vi kan rådgive dig bedst muligt. Mød vores stærke team her.

Find kontor

Uanset om du bor i Herning, Billund, Esbjerg eller Holstebro, er vi dit lokale advokatkontor. j

Har du brug for hjælp?

Er du i tvivl om et af juraens mange forhold? Klik her, vi kan helt sikkert hjælpe dig godt videre.