Den 1. januar 2014 indførte Folketinget muligheden for at idømme personer konkurskarantæne, hvorved man frakendes muligheden for at stifte eller drive visse former for erhvervsvirksomhed.
Denne skærpelse af konkursreglerne havde til formål at forhindre personer, der spekulerer i virksomheders konkurs for egen vindings skyld og/eller optræder groft uansvarligt i forbindelse med driften af virksomheder, i at fortsætte deres skadelige adfærd.
Reglerne indebærer endvidere en mulighed for, i tilfælde af overtrædelse af en idømt konkurskarantæne, at personen frakendes retten til at stifte eller drive enhver form for erhvervsvirksomhed, herunder den pågældendes egen personligt drevne virksomhed eller kommanditselskaber og interessentskaber, hvori pågældende er komplementar eller interessent. Endvidere kan overtrædelse føre til personlig hæftelse for selskabets forpligtelser – på objektivt grundlag – samt muligheden for bøde eller fængsel i op til 6 måneder.
Forudsætningen for at blive idømt konkurskarantæne er, at man har udvist groft uansvarlig forretningsførelse, jf. Konkurslovens § 157. Det har hidtil været praksis, at manglende skattebetaling i enkeltmandsvirksomheder anses som groft uansvarlig forretningsførelse, såfremt der samtidig foretages hævninger af indehaveren. I Østre Landsrets kendelse af 22. marts 2021 (U.2021.1732.Ø) fandt landsretten imidlertid, at manglende betaling af B-skatter m.v. ikke kunne føre til konkurskarantæne, idet der i forbindelse med indehaverens hævning havde været et positivt resultat, og idet der var sket samtidig A-skattebetaling. Det forhold, at de manglende B-Skattebetalinger samlet udgjorde et beløb, der var væsentligt højere end såvel virksomhedens positive resultat, som indehaverens hævning.
Landsretten omgjorde således Byrettens idømmelse af konkurskarantæne.
