Papirløse samlevende

Skrevet af Jacob Carl
ForsidePrivatPapirløse samlevende

bør altid lave en samejeaftale når de køber hus i fællesskab.

Der findes ikke nogen lov, der regulerer, hvordan man ”skiller” papirløst samboende.

Retspraksis fastslår, at man deler et provenu ligeligt, medmindre andet er aftalt – som f.eks. i en samejeaftale.

Har parterne ikke indbragt lige meget, eller skal et overskud af anden grund deles i et andet forhold end ½-½, så skal det aftales.

Retspraksis har senest slået fast, at uden samejeaftale er det ejerforholdet, der tages udgangspunkt i, altså ejer man ½-½, så deler man ½-½.

Inden der deles, skal provenuet først tillægges et beløb svarende til, hvad huset kunne udlejes til i den periode, hvor én af parterne har beboet huset alene efter samlivsophøret. På den måde bliver den anden part kompenseret for, at den ene part har haft fordel af at bo i huset.

Derefter skal der ske fradrag for alle de aftalte eller nødvendige beløb, som en af ejerne har betalt til det fælles hus. Det er bl.a.  kreditforeningslån, ejendomsskat og forsikring. Hvis der, efter disse beløb er betalt, er overskud, kan det anvendes til at dække parternes udbetaling og evt. senere indbetalinger ved modernisering og lign.

Hvis der ikke er dækning i provenuet fra salget af ejendommen til at få fuld kompensation for det, som en medejer har lagt ud, er beløbet tabt.  Den ene ejer kan ikke forlange beløbet betalt på et senere tidspunkt.

Dette ”tab” kunne være undgået ved en samejeaftale, hvor der var aftalt nærmere omkring hvem, der låner hvad og hvor meget.

Medarbejdere

Vi er altid villig til at blive dygtigere, så vi kan rådgive dig bedst muligt. Mød vores stærke team her.

Find kontor

Uanset om du bor i Herning, Billund, Esbjerg eller Holstebro, er vi dit lokale advokatkontor. j

Har du brug for hjælp?

Er du i tvivl om et af juraens mange forhold? Klik her, vi kan helt sikkert hjælpe dig godt videre.