Digitalt underskrevet gældsbrev kunne ikke danne grundlag for fogedforretning.
Den 5. november 2019 blev der ved brug af A’s NemID optaget et lån i banken B. Da lånet ikke blev tilbagebetalt, anmodede B fogedretten om at foretage udlæg for det skyldige beløb hos A.
A forklarede, at han ikke havde optaget lånet.
Det blev efter A’s forklaring lagt til grund, at han den 2. eller 3. november 2019 havde givet en person kortvarig adgang til sine NemID oplysninger, idet han havde haft brug for hjælp med at få en spærring af sit dankort ophævet.
Det måtte endvidere lægges til grund, at oplysningerne, som A havde udleveret, var blevet misbrugt til bl.a. tredjemand C’s oprettelse af et lån hos B i A´s navn men uden A’s viden og samtykke. Lånebeløbet var blevet udbetalt til A’s NemKonto, som imidlertid fra den 5. til den 6. november 2019, også uden hans viden, var blevet flyttet til en anden bank. Lånebeløbet var således ikke blev indsat på A’s bankkonto.
Da A ganske få dage efter som følge af en telefonisk henvendelse fra sin bank var blevet opmærksom på misbruget, fik han sit NemID spærret, ligesom han senere havde anmeldt forholdet til politiet.
Landsretten fandt efter en samlet vurdering af disse omstændigheder, at det var betænkeligt at fremme fogedsagen, hvilket betyder, at A ikke skulle tilbagebetale et i hans navn og med hans koder oprettet lån i banken B.
Konklusionen på dette er, at hvis man ubetænksomt udleverer sit nøglekort, sin NemId kode og personlige oplysninger til en person – som herefter misbruger oplysningerne – så er hovedreglen denne, at man som udgangspunkt er bundet af de transaktioner der foretages i ens navn. Men der kan være ganske få særlige tilfælde, som falder uden for hovedreglen, hvilket ovenstående sag viser.
