Hvis I ikke har taget stilling til, hvad der skal ske med jeres kapitalandele, hvis en af jer dør, risikerer din medejer, at det er afdødes ægtefælle og børn, der overtager de pågældende kapitalandele i selskabet.
Det er vigtigt at tage stilling til, hvordan din virksomhed – og hermed evt. medejer – kommer videre i tilfælde af din død og overveje hvilke konsekvenser, dine valg har.
Hvis du dør og samtidig ejer kapitalandele i et selskab, vil dine kapitalandele indgå i din formue i dit dødsbo – ligesom alle dine øvrige aktiver. Hvis I ikke ved oprettelsen af selskabet tager højde for dødsfald, kan I risikere, at afdøde ejers ægtefælle og børn overtager de kapitalandele, som afdøde ejer ejede – uagtet at det ikke var den løsning, I havde tænkt jer ved oprettelsen.
Betydningen heraf kan være, at man nu skal drive selskabet videre med en eller flere og måske ukendte personer, som ikke tidligere har haft indflydelse eller indsigt i selskabet. Udfordringen opstår ligeledes, hvis du og din medejer ikke har haft lige store ejerandele, hvormed I risikerer at de nye ejere har større indflydelse i selskabet end den tilbageværende medejer.
Derfor vil det ofte være i din og din medejeres interesse, at I har mulighed for at købe hinandens kapitalandele i tilfælde af dødsfald.
Det er en god ide at oprette en ejeraftale, som tager højde for disse forhold, så I har sikret hinanden og jeres selskabs overlevelse.
Husk også at oprette et testamente, hvor du kan tage stilling til, hvem der skal arve din kapitalandele og eventuelt om din medejer skal indsættes som en arving, således at denne har mulighed for at succedere i din skattemæssige stilling.
Sørg altid for, at der er overensstemmelse mellem jeres ejeraftale og dit testamente.
