Mange af os står før eller siden overfor spørgsmål om fordeling af arv og hvad der kan ske hvis jeg bliver syg?  ofte kan det gøre en stor forskel at kende sine muligheder i tide.

Derfor tilbyder vi gratis foredrag til foreninger, klubber, mødregrupper og andre fællesskaber, hvor vi sætter fokus på nogle af de mest almindelige – og vigtige – spørgsmål:

• Vidste du, at samlevende faktisk ikke arver hinanden – heller ikke efter mange år sammen?
• Hvordan et testamente kan sikre både børn fra tidligere forhold og en ny ægtefælle på en fair måde.
• At man kan bestemme, at børns arv skal være særeje, så den ikke risikerer at ende hos en svigersøn eller svigerdatter.
• Hvordan en fremtidsfuldmagt gør det muligt for ens nærmeste at hjælpe med økonomi og beslutninger, hvis man fx bliver dement.

Vi lægger vægt på at formidle jura i øjenhøjde og skabe en tryg ramme, hvor deltagerne kan stille spørgsmål og få konkrete svar.

📌 Foredraget er helt uden beregning.

Er I en forening, klub eller gruppe, der kunne have glæde af et uforpligtende og lærerigt oplæg?
👉 Ring til os eller send en mail – så tager vi en snak om mulighederne.

Når en person dør uden testamente, træder arvelovens regler i kraft. De bestemmer, hvem der arver, og hvordan arven bliver fordelt. Mange tror, det hele går automatisk – men realiteten er, at der kan opstå mange spørgsmål og situationer, hvor loven ikke nødvendigvis stemmer overens med, hvad afdøde havde ønsket. Her gennemgår vi arvelovens vigtigste regler, så du får et klart overblik. 

Tre arveklasser – hvem arver først? 

I Danmark er arvinger opdelt i tre arveklasser: 

1. Første arveklasse: Ægtefælle, børn og børnebørn (livsarvinger) 

1. Anden arveklasse: Forældre, søskende og deres børn 

1. Tredje arveklasse: Bedsteforældre, mostre, onkler og fastre 

Hvis der findes arvinger i en arveklasse, går hele arven til dem. Arvinger i de næste klasser kommer først i spil, hvis der ikke er nogen i den foregående. 

Ægtefællens arveret – og retten til uskiftet bo 

Hvis afdøde var gift, har ægtefællen en lovbestemt arveret. Arven bliver fordelt mellem ægtefælle og eventuelle livsarvinger: 

• Ægtefællen arver halvdelen af formuen 

• Den anden halvdel fordeles ligeligt mellem afdødes livsarvinger 

Findes der ingen børn, arver ægtefællen det hele. 

Derudover har ægtefællen mulighed for at sidde i uskiftet bo – altså at vente med at udbetale arven til børnene. Det kræver dog, at der er fælleseje og ikke særeje, og at livsarvingerne ikke modsætter sig det. Er der børn fra et tidligere forhold (særbørn), kræver det deres samtykke. 

Samlevere – ingen arveret uden testamente 

Mange tror fejlagtigt, at samleveren automatisk arver. Det gør man ikke ifølge arvelovens regler. Ønsker man at sikre sin samlever, skal man oprette et testamente – f.eks. et udvidet samlevertestamente, som giver mulighed for at arve op til 7/8 af boet, hvis man har: 

• Boet sammen i mindst 2 år på dødsfaldstidspunktet 

• Eller har fælles barn eller har ventet fælles barn 

Uden testamente får samleveren intet – og arven går i stedet til første berettigede i arverækken 

Tvangsarv – den del du ikke kan råde frit over 

Du kan i et testamente selv bestemme, hvordan arven skal fordeles – men livsarvinger (børn og børnebørn) og ægtefælle har altid krav på en tvangsarv. Den udgør: 

• 25 % af den arv, arvingerne ellers ville have fået efter arveloven 

De resterende 75 % kaldes friarv og kan fordeles frit. Det giver mulighed for at tilgodese f.eks. en samlever, en velgørende organisation eller en ekstra god ven. 

Hvorfor bør man søge rådgivning? 

Selvom arveloven opstiller klare regler, bliver det hurtigt kompliceret i praksis – især ved: 

• Særbørn og sammenbragte familier 

• Større formuer 

• Særeje eller ægtepagter 

• Ønske om at sikre samlever eller bonusbørn 

• Ønske om at undgå konflikter mellem arvinger 

Hos TELLUS Advokater hjælper vi med at skabe overblik og sikre, at dine ønsker bliver respekteret – hvad enten det handler om arveret, testamente eller uskiftet bo. Vi tager udgangspunkt i netop din situation og sørger for, at alt er på plads juridisk. 

Hvad gør skifteretten i forbindelse med et dødsfald?

Når en person går bort, er det ofte skifteretten, der træder til som den første instans i behandlingen af dødsboet. Mange arvinger er usikre på, hvad skifterettens rolle præcist indebærer, og hvilke regler der gælder, før dødsboet kan ryddes eller behandles. I denne artikel gennemgår vi de vigtigste punkter, så du kan få et overblik over, hvad der sker, når et dødsbo skal håndteres.

Skifterettens rolle i et dødsbo

Skifteretten er den instans, der afgør, hvordan et dødsbo skal behandles. Når en person er afgået ved døden, skal dødsfaldet anmeldes til myndighederne, hvilket typisk sker af bedemanden. Skifteretten vil derefter rette henvendelse til kontaktpersonen. Skifterettens opgave er blandt andet at sikre, at dødsboet behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning og afdødes ønsker, hvis der findes et testamente.

En central del af skifterettens arbejde er at udstede en skifteretsattest, når arvingerne har taget stilling til, hvordan dødsboet skal behandles. Dette kan ske på forskellige måder, afhængigt af om der er flere arvinger, om der findes gæld, eller om der er særlige forhold som et testamente, der skal tages højde for.

Hvornår kan dødsboet ryddes?

Arvingerne kan som udgangspunkt ikke rydde dødsboet, før skifteretten har udstedt en skifteretsattest. Denne attest er dokumentation for, at arvingerne har ret til at disponere over boet, og den fungerer som en formel godkendelse fra skifteretten.

Det er vigtigt at bemærke, at selvom der kan være praktiske behov for hurtigt at rydde en bolig – f.eks. hvis der er tale om et lejemål eller en plejebolig – må indboet ikke fordeles, sælges eller fjernes, før skifteretten har behandlet sagen. Skifteretten sikrer, at fordelingen af værdierne sker på en måde, så både arvinger og kreditorer bliver tilgodeset.

Hvordan fungerer privat skifte?

En af de muligheder, som arvingerne kan vælge, er et privat skifte. Det betyder, at arvingerne selv står for at håndtere dødsboet, herunder at opgøre værdier, betale gæld og fordele eventuelle aktiver. Privat skifte er dog kun en mulighed, hvis:

• Alle arvinger er enige om, hvordan boet skal behandles.
• Gælden ikke overstiger aktiverne
• Mindst én af arvingerne kan stille en solvenserklæring som sikkerhed.

Ved privat skifte er det vigtigt at huske, at arvingerne hæfter personligt og solidarisk for gæld i dødsboet. Det er arvingernes ansvar at sørge for, at alt håndteres korrekt.

Hvad sker der, hvis dødsboet overgår til bobestyrer?

Hvis arvingerne ikke kan blive enige, eller hvis der er kompleks gæld i boet, kan skifteretten beslutte, at dødsboet skal overgå til bobestyrerbehandling. En bobestyrer er en juridisk udpeget person, som står for at opgøre boet og sikre, at alle kreditorer og arvinger får, hvad de har krav på.

Sikring af indboet i ventetiden

Indtil skifteretten har taget stilling til, hvordan dødsboet skal behandles, bør arvingerne tage forholdsregler for at sikre afdødes ejendele. Dette kan inkludere at sørge for, at boligen er aflåst og forsikret. Har afdøde haft en indboforsikring, kan det være en god idé at kontakte forsikringsselskabet for at sikre, at forsikringen dækker, indtil boet ryddes.

Hvad skal du som arving være opmærksom på?

Når du er arving i et dødsbo, er det vigtigt at have styr på både de juridiske og praktiske aspekter. Har du spørgsmål om din rolle som arving, eller du i tvivl om processen, bør du overveje at søge professionel hjælp – f.eks. fra en advokat eller en bobestyrer – hvis dødsboet er komplekst.

Få hjælp til håndtering af dødsboet

At navigere i reglerne omkring skifteretten og et dødsbo kan være en udfordring – især når der også er følelsesmæssige aspekter involveret. Hos TELLUS Advokater ApS står vi klar til at rådgive dig gennem hele processen, uanset om det drejer sig om privat skifte, bobestyrerbehandling eller praktiske spørgsmål om boets behandling.

Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale og lad os hjælpe dig med at sikre en tryg og korrekt behandling af dødsboet.

Hvornår må man rydde et dødsbo?

Hvornår rydning af et dødsbo må finde sted, er ofte et af de spørgsmål, som vi bliver mødt med, når vi drøfter bortgangen med afdødes arvinger. Og netop rydning af dødsboet er vigtigt for mange, fordi der kan være lejemål eller en ældrebolig, som ligeledes skal opsiges og afleveres.

Det juridiske svar er klart – hovedreglen er, at samtidigt med et dødsfald ophører enhver adgang til at disponere på afdødes vegne. Dette gælder, indtil boet er udleveret fra skifteretten med baggrund i den skifteanmodning, som er fremsendt til skifteretten. Det får den betydning, at arvingerne ikke i ventetiden juridisk kan få lov til at rydde dødsboet, ligesom lejemålet ikke kan opsiges.

Gælder der andre regler, hvis du har en fuldmagt eller en fremtidsfuldmagt?

Desværre – alle fuldmagter ophører juridisk, når fuldmagtsgiveren afgår ved døden, det vil med andre ord sige, at man ikke kan lave en fuldmagt, som juridisk giver arvingerne lov til at handle – og dermed rydde dødsboet – forinden man afgår ved døden.

Hvordan sikres afdødes indbo?

Som skrevet ovenfor, kan arvingerne ikke rydde et dødsbo, førend der er udleveret en skifteretsattest. Dog bør arvingerne overveje, om der skal gøres særlige foranstaltninger for at opbevare indboet sikkert og forsvarligt, indtil dødsboet kan ryddes. Forbliver indboet i boligen, bør arvingerne sikre sig, at afdødes indboforsikring dækker dette indbo.

Hæftelse i dødsboet

Man skal som arving være opmærksom på, at arvinger i et privatskiftet dødsbo hæfter personligt og solidarisk overfor afdødes kreditorer. Hver arving hæfter dog alene med det, som arvingen har fået udleveret i forbindelse med dødsbobehandlingen, hvis arvingerne lader boet overgå til bobestyrerbehandling i stedet. Har en arving således fået udlagt indbogenstande i forbindelse med et privatskiftet dødsbo, kan arvingen blive pålagt at aflevere det udleverede retur i forbindelse med bobehandlingen, hvis det viser sig, at afdødes kreditorer ikke bliver fuldt dækket.

Rydning af dødsbo på et plejehjem?

Ved plejeboliger kan der være forskellige regler, når det handler om tømning af dødsboet. Plejehjemmene ønsker typisk, at boligen tømmes hurtigst muligt og gerne inden for få dage efter dødsfaldet. Udgangspunktet er dog det samme – afdødes indbo må ikke fordeles, førend skifteretten har taget stilling til skiftemåden.

Regler for salg og tømning af dødsbo

Først skal arvingerne finde ud af, om boet skal skiftes privat eller ved bobestyrer. For at skifte et bo privat, skal følgende betingelser være opfyldt:

• Afdøde har ikke i et testamente bestemt, at boet skal skiftes ved bobestyrer og dermed udelukket muligheden for privat skifte
• Alle arvinger skal være enige om, at boet skal skiftes privat. Kræver blot en af arvingerne, at boet skiftes hos bobestyrer, behandles boet sådan
• Boet er solvent
• Mindst en af arvingerne er myndig og solvent

Tømning af dødsbo

Hvornår kan eller skal tømning af et dødsbo finde sted? Det er et spørgsmål, som vi tit bliver mødt med. Når arvingerne vælger privat skifte, er det vigtigt, at arvingerne gør sig nogle overvejelser om, hvorvidt boet kan håndteres indenfor ovennævnte frist. Dog kan arvingerne, når skifteretten har udstedt skifteretsattest, begynde tømningen af dødsboet, idet arvingerne med skifteretsattesten er legitimeret til at tømme boet.

Fast ejendom

Boets faste ejendom skal håndteres. Når skifteretten har udstedt skifteretsattest, har arvingerne mulighed for at overdrage ejendommen enten til tredjemand eller til en af arvingerne. Arvingerne skal være opmærksomme på, at der gælder særlige regler omkring salg af fast ejendom i dødsboet.

Et eksempel på disse regler gælder i forhold til værdiansættelsen af boets faste ejendom, hvis en af arvingerne ønsker at overtage ejendommen. Overdragelsessummen kan enten være den offentlige ejendomsvurdering eller i henhold til værdiansættelsescirkulæret – på nuværende tidspunkt +/- 15% af den offentlige ejendomsvurdering, hvis der ikke er særlige omstændigheder, der taler imod. Særlige omstændigheder kan være, hvis der har været optaget lån for nyligt i ejendommen, eller ejendommen har været handlet kort tid forinden. Arvingerne skal ligeledes være opmærksomme på, at har arvingerne indhentet mæglervurdering på ejendommen, er arvingerne bundet af at benytte denne vurdering.

Salg af dødsbo

Der gælder samtidig særlige regler omkring salg af et dødsbo i forhold til skattestyrelsen. Skattestyrelsen skal have meddelelse om, at den faste ejendom er a conto udlagt til en af arvingerne senest 4. uger efter, at ejendommen er overdraget til arvingen.

Behandles boet som privat skifte har arvingerne 1 år fra dødsdagen til at realisere samtlige aktiver i boet. Det vil med andre ord sige, at den faste ejendom senest skal være solgt på 1 års dagen for dødsfaldet. Derefter har arvingerne 3 måneder – altså 15 måneder i alt – til at udarbejde boopgørelsen.

Kan ejendommen ikke sælges inden for fristen på 1 år, overgår behandlingen af dødsboet til et bobestyrerbo, medmindre arvingerne overfor skifteretten kan dokumentere, at ejendommen forventes solgt kort efter udløb af 1-årsdagen. Overgår bobehandlingen af dødsboet til bobestyrer, vil det kræve, at afdødes aktiver leveres tilbage til dødsboet. Har arvingerne fordelt eller på anden måde disponeret over midler eller aktiver, skal de indgå i den samlede boopgørelse.

Har du brug for hjælp?

Det kan være svært at overskue reglerne for salg og tømning af et dødsbo – især i en svær tid. Derfor står vi klar til at guide dig igennem det hele og hjælpe dig med at fra tømning til salg af dødsboet. Kontakt TELLUS Advokaterne i dag for kompetent rådgivning.