Af Lis Daugaard, erfaren advokat til dødsbo. Senest opdateret 16. september 2026.

Når en person dør, skal dødsboet behandles, før arven kan fordeles mellem arvingerne. Her spiller Skifteretten en central rolle.

Men hvad laver skifteretten egentlig, og hvad betyder det for dig som arving? Her gennemgår vi skifterettens rolle, de forskellige måder et dødsbo kan behandles på, og hvad du som arving skal være opmærksom på undervejs.

Hvad gør skifteretten ifbm. et dødsfald?

Når en person går bort, får skifteretten besked om dødsfaldet og tager stilling til, hvordan dødsboet skal behandles.

Mange arvinger er usikre på, hvad skifterettens rolle præcist indebærer, og hvilke regler der gælder, før dødsboet kan ryddes eller behandles. Det gennemgår vi herunder.

Skifterettens rolle i et dødsbo

Skifteretten er den instans, der afgør, hvordan et dødsbo skal behandles – og er dermed også central ift. salg af dødsbo. Når en person er afgået ved døden, skal dødsfaldet anmeldes til myndighederne, hvilket typisk sker af bedemanden. Skifteretten vil derefter rette henvendelse til kontaktpersonen. Skifteretten sørger bl.a. for, at boet behandles efter reglerne i dødsboskifteloven og tager stilling til, hvilken skifteform der skal anvendes.

En central del af skifterettens arbejde er at udstede en skifteretsattest, når arvingerne har taget stilling til, hvordan dødsboet skal behandles. Dette kan ske på forskellige måder, afhængigt af om der er flere arvinger, om der findes gæld, eller om der er særlige forhold som et testamente, der skal tages højde for.

Hvornår kan dødsboet ryddes?

Arvingerne kan som udgangspunkt ikke rydde dødsboet, før skifteretten har udstedt en skifteretsattest. Skifteretsattesten dokumenterer, hvem der har fået boet udleveret og dermed har ret til at disponere over boet.

Som udgangspunkt bør arvingerne ikke begynde at fordele eller sælge afdødes værdier, før skifteretten har taget stilling til boets behandlingsmåde. Indtil da bør arvingerne i stedet sørge for at sikre afdødes bolig og ejendele. Der kan dog være særlige situationer, hvor boligen skal tømmes eller ejendele håndteres tidligere, eksempelvis af hensyn til et lejemål.

Hvordan fungerer privat skifte?

Skifteretten står ikke selv for den praktiske behandling i alle dødsboer. En af de muligheder, arvingerne kan vælge, er et privat skifte. Det betyder, at arvingerne selv står for at håndtere dødsboet, herunder at opgøre værdier, betale gæld og fordele eventuelle aktiver.

Privat skifte kan bl.a. anvendes, når arvingerne er enige om skifteformen, mindst én arving kan opfylde boets forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og forholdene i øvrigt opfylder lovens betingelser. Ved privat skifte hæfter arvingerne som udgangspunkt personligt og solidarisk for afdødes gæld. Det er arvingernes ansvar at sørge for, at alt håndteres korrekt.

Hvad sker der, hvis dødsboet overgår til bobestyrer?

Hvis arvingerne ikke kan eller vil skifte privat, kan boet blive behandlet af en bobestyrer. Det kan bl.a. være relevant, hvis arvingerne er uenige, eller hvis betingelserne for privat skifte ikke er opfyldt.

En bobestyrer er som udgangspunkt en advokat, der er autoriseret af skifteretten, og som står for at opgøre boet og sikre, at alle kreditorer og arvinger så vidt muligt får, hvad de har krav på.

Sikring af indboet i ventetiden

Indtil skifteretten har taget stilling til, hvordan dødsboet skal behandles, bør arvingerne tage forholdsregler for at sikre afdødes ejendele. Dette kan inkludere at sørge for, at boligen er aflåst og forsikret. Har afdøde haft en indboforsikring, kan det være en god idé at kontakte forsikringsselskabet for at sikre, at forsikringen dækker, indtil boet ryddes.

Hvad skal du som arving være opmærksom på?

Når du er arving i et dødsbo, er det vigtigt at have styr på både de juridiske og praktiske aspekter. Har du spørgsmål om din rolle som arving, eller du i tvivl om processen, bør du overveje at søge professionel hjælp – f.eks. fra en advokat eller en bobestyrer – hvis dødsboet er komplekst.

Få hjælp til håndtering af dødsboet

At navigere i reglerne omkring skifteretten og et dødsbo kan være en udfordring – især når der også er følelsesmæssige aspekter involveret. Vi står klar til at rådgive dig gennem hele processen, uanset om det drejer sig om privat skifte, bobestyrerbehandling eller praktiske spørgsmål om boets behandling.

Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale og lad os hjælpe dig med at sikre en tryg og korrekt behandling af dødsboet.

Af Lis Daugaard, erfaren advokat til dødsbobehandling. Senest opdateret 13. juni 2026.

Når et dødsbo skal afvikles, er salget af boets aktiver ofte den mest omfattende opgave. Reglerne for salg af dødsbo afhænger af, hvordan boet skiftes, hvilke aktiver der indgår, og hvem der køber.

Her får du overblikket over de vigtigste regler for salg af et dødsbo.

Grundlæggende regler for salg – privat skifte eller ved bobestyrer?

Først skal arvingerne afklare, om boet skal skiftes privat eller ved bobestyrer. Skifteformen styrer både fristerne og arvingernes råderet over boets aktiver.

Et privat skifte forudsætter, at samtlige af følgende betingelser er opfyldt:

• Afdøde har ikke i et testamente bestemt, at boet skal skiftes ved bobestyrer
• Alle arvinger er enige om privat skifte. Kræver blot én arving bobestyrerbehandling, skiftes boet på den måde
• Boet er solvent
• Mindst én arving er myndig og solvent

Salg af dødsboets inventar

Boets indbo og øvrige løsøre – møbler, kunst, smykker, køretøjer og andet inventar – skal enten fordeles mellem arvingerne eller sælges.

Ved salg af dødsboets inventar kan arvingerne f.eks. benytte et auktionshus, en professionel dødsbohandler eller sælge effekterne selv.

Uanset metode er der nogle forhold, arvingerne bør være opmærksomme på:

• Værdien af det inventar, der sælges eller udlægges til en arving, indgår i boopgørelsen
• Mere værdifulde effekter bør vurderes, så værdiansættelsen kan dokumenteres
• Det er en god idé at notere, hvad der sælges, til hvem og til hvilken pris

Dødsbo – salg af ejendom

Boets faste ejendom skal håndteres særskilt. Når skifteretten har udstedt skifteretsattest, kan arvingerne overdrage ejendommen enten til tredjemand eller til en af arvingerne. Ved dødsbo og salg af ejendom gælder der dog særlige regler – især om værdiansættelsen.

Ønsker en arving at overtage ejendommen, kan overdragelsessummen fastsættes enten ud fra den offentlige ejendomsvurdering eller efter værdiansættelsescirkulæret, der i dag tillader +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering, medmindre særlige omstændigheder taler imod.

Særlige omstændigheder kan f.eks. være, at der for nylig er optaget lån i ejendommen, eller at ejendommen er handlet kort tid forinden.

Arvingerne skal desuden være opmærksomme på, at hvis de har indhentet en mæglervurdering, er de bundet af at anvende den.

Salg af dødsbo til familie

Mange ønsker at holde boets værdier i familien – f.eks. ved at lade et af børnene overtage ejendommen eller købe en del af inventaret. Salg af dødsbo til familie følger de samme grundregler, men kræver ekstra omtanke ved værdiansættelsen.

Overtager en arving ejendommen som a conto-udlæg, skal Skattestyrelsen have besked herom senest fire uger efter, at ejendommen er overdraget til arvingen.

Anvendes en værdi, der ligger for langt fra markedsværdien, kan det få både skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser. En handel inden for familien bør derfor altid bygge på en korrekt og dokumenteret værdiansættelse.

Salg af dødsbo – skat og frister

Der gælder også særlige regler over for Skattestyrelsen og en række frister, arvingerne skal overholde:

• Skattestyrelsen skal have meddelelse om, at fast ejendom er a conto udlagt til en arving, senest fire uger efter overdragelsen
• Ved privat skifte har arvingerne ét år fra dødsdagen til at realisere samtlige aktiver i boet. Den faste ejendom skal med andre ord senest være solgt på 1-årsdagen for dødsfaldet
• Herefter har arvingerne tre måneder – i alt 15 måneder – til at udarbejde boopgørelsen

Kan ejendommen ikke sælges inden for fristen på ét år, overgår behandlingen af dødsboet til et bobestyrerbo – medmindre arvingerne over for skifteretten kan dokumentere, at ejendommen forventes solgt kort efter 1-årsdagen.

Overgår boet til bobestyrer, skal afdødes aktiver leveres tilbage til boet. Har arvingerne allerede fordelt eller disponeret over midler eller aktiver, skal disse indgå i den samlede boopgørelse.

Salg af dødsbo og ansvarsfraskrivelse

Når et dødsbo sælges, kender arvingerne sjældent aktivernes stand lige så godt som en almindelig ejer – de har typisk hverken beboet ejendommen eller brugt indboet.

Derfor sælges aktiver fra et dødsbo ofte med ansvarsfraskrivelse. Her er det vigtigt at skelne mellem to situationer:

• Fast ejendom: Sælges der til en forbruger, kan boet som udgangspunkt kun frigøre sig for det almindelige mangelansvar ved at benytte huseftersynsordningen – dvs. indhente tilstandsrapport og elinstallationsrapport og tilbyde at betale halvdelen af en ejerskifteforsikring. En ren ansvarsfraskrivelse (“solgt som beset”) har derimod begrænset virkning over for en forbrugerkøber og skal formuleres med omhu.
• Indbo og løsøre: Inventar sælges typisk “som beset” og uden ansvar for fejl og mangler.

Fordi en ansvarsfraskrivelse ikke altid holder, bør formuleringen tilpasses den konkrete handel – gerne med juridisk bistand.

Få hjælp til salg af dødsbo

Reglerne for salg af dødsbo, frister og værdiansættelse kan hurtigt blive komplicerede – og fejl kan blive dyre for arvingerne.

Vi rådgiver om hele forløbet, fra valg af skifteform og tømning af boet til salg af ejendom og inventar samt korrekt ansvarsfraskrivelse. Kontakt os, hvis du vil sikre, at dødsboet bliver afviklet rigtigt og uden unødige afgifter.

Af Lis Daugaard, erfaren advokat til dødsbobehandling. Senest opdateret 8. maj 2026.

De vigtigste regler for dødsbo

Herunder opsummerer vi de – for dig – vigtigste regler i praksis for et dødsbo:

• Et dødsbo omfatter alt, hvad afdøde ejer og skylder.
• Skifteretten behandler sagen og afgør, hvordan boet skal håndteres.
• Arvinger må derfor ikke dele arv eller sælge værdier, før skifteretten har givet tilladelse.
• Et dødsbo kan behandles som privat skifte, bobestyrerbo, uskiftet bo eller boudlæg.
• Der skal indsendes åbningsstatus og boopgørelse til myndighederne. der omfatter hhv. et foreløbigt overblik over boets økonomi – og det faktiske overblik over økonomien.

Alt ovenstående hjælper vi dig med som erfarne bobestyrere, hvor vi også kan rådgive om salg af dødsbo. 

Hvornår må man rydde et dødsbo?

Et dødsbo må først ryddes, når der er givet tilladelse fra Skifteretten.

Netop rydning af dødsboet er vigtigt for mange, fordi der kan være lejemål eller en ældrebolig, som ligeledes skal opsiges og afleveres.

Hvornår må man gå ind i et dødsbo?

Man må som udgangspunkt først gå ind i et dødsbo, når der er tilladelse fra Skifteretten.

Det juridiske svar er nemlig klart. Ved et dødsfald ophører enhver adgang til at disponere på afdødes vegne. Dette gælder også adgang til boet.

Boet skal udleveres fra skifteretten med baggrund i den skifteanmodning, som er fremsendt til skifteretten. Det får den betydning, at arvingerne ikke i ventetiden juridisk kan få lov til at gå ind i og rydde dødsboet, ligesom lejemålet ikke kan opsiges.

Gælder der andre regler, hvis du har en fuldmagt eller en fremtidsfuldmagt?

Nej – alle fuldmagter ophører juridisk, når fuldmagtsgiveren afgår ved døden. Det vil med andre ord sige, at man ikke kan lave en fuldmagt, som juridisk giver arvingerne lov til at handle – og dermed rydde dødsboet – forinden man afgår ved døden.

Hvordan sikres afdødes indbo?

Som skrevet ovenfor, kan man ikke rydde et dødsbo, før der er udleveret en skifteretsattest. Dog bør arvingerne overveje, om der skal gøres særlige foranstaltninger for at opbevare indboet sikkert og forsvarligt, indtil dødsboet kan ryddes.

Forbliver indboet i boligen, bør arvingerne sikre sig, at afdødes indboforsikring dækker dette indbo.

Hæftelse i dødsboet

Man skal som arving være opmærksom på, at arvinger i et privatskiftet dødsbo hæfter personligt og solidarisk overfor afdødes kreditorer. Hver arving hæfter dog kun med det, som arvingen har fået udleveret i forbindelse med dødsbobehandlingen, hvis arvingerne lader boet overgå til bobestyrerbehandling i stedet.

Har en arving således fået indbogenstande i forbindelse med et privatskiftet dødsbo, kan arvingen blive pålagt at aflevere det udleverede retur i forbindelse med bobehandlingen. Men kun hvis det viser sig, at afdødes kreditorer ikke bliver fuldt dækket.

Hvilke regler gælder for rydning af dødsbo på et plejehjem?

Ved plejeboliger kan der være forskellige regler, når det handler om tømning af dødsboet. Plejehjemmene ønsker typisk, at boligen tømmes hurtigst muligt og gerne inden for få dage efter dødsfaldet.

Udgangspunktet er dog det samme – afdødes indbo må ikke fordeles, før skifteretten har taget stilling til skiftemåden.

Mange af os står før eller siden overfor spørgsmål om fordeling af arv og hvad der kan ske hvis jeg bliver syg?  ofte kan det gøre en stor forskel at kende sine muligheder i tide.

Derfor tilbyder vi gratis foredrag til foreninger, klubber, mødregrupper og andre fællesskaber, hvor vi sætter fokus på nogle af de mest almindelige – og vigtige – spørgsmål:

• Vidste du, at samlevende faktisk ikke arver hinanden – heller ikke efter mange år sammen?
• Hvordan et testamente kan sikre både børn fra tidligere forhold og en ny ægtefælle på en fair måde.
• At man kan bestemme, at børns arv skal være særeje, så den ikke risikerer at ende hos en svigersøn eller svigerdatter.
• Hvordan en fremtidsfuldmagt gør det muligt for ens nærmeste at hjælpe med økonomi og beslutninger, hvis man fx bliver dement.

Vi lægger vægt på at formidle jura i øjenhøjde og skabe en tryg ramme, hvor deltagerne kan stille spørgsmål og få konkrete svar.

📌 Foredraget er helt uden beregning.

Er I en forening, klub eller gruppe, der kunne have glæde af et uforpligtende og lærerigt oplæg?
👉 Ring til os eller send en mail – så tager vi en snak om mulighederne.

Når en person dør uden testamente, træder arvelovens regler i kraft. De bestemmer, hvem der arver, og hvordan arven bliver fordelt. Mange tror, det hele går automatisk – men realiteten er, at der kan opstå mange spørgsmål og situationer, hvor loven ikke nødvendigvis stemmer overens med, hvad afdøde havde ønsket. Her gennemgår vi arvelovens vigtigste regler, så du får et klart overblik. 

Tre arveklasser – hvem arver først? 

I Danmark er arvinger opdelt i tre arveklasser: 

1. Første arveklasse: Ægtefælle, børn og børnebørn (livsarvinger) 

1. Anden arveklasse: Forældre, søskende og deres børn 

1. Tredje arveklasse: Bedsteforældre, mostre, onkler og fastre 

Hvis der findes arvinger i en arveklasse, går hele arven til dem. Arvinger i de næste klasser kommer først i spil, hvis der ikke er nogen i den foregående. 

Ægtefællens arveret – og retten til uskiftet bo 

Hvis afdøde var gift, har ægtefællen en lovbestemt arveret. Arven bliver fordelt mellem ægtefælle og eventuelle livsarvinger: 

• Ægtefællen arver halvdelen af formuen 

• Den anden halvdel fordeles ligeligt mellem afdødes livsarvinger 

Findes der ingen børn, arver ægtefællen det hele. 

Derudover har ægtefællen mulighed for at sidde i uskiftet bo – altså at vente med at udbetale arven til børnene. Det kræver dog, at der er fælleseje og ikke særeje, og at livsarvingerne ikke modsætter sig det. Er der børn fra et tidligere forhold (særbørn), kræver det deres samtykke. 

Samlevere – ingen arveret uden testamente 

Mange tror fejlagtigt, at samleveren automatisk arver. Det gør man ikke ifølge arvelovens regler. Ønsker man at sikre sin samlever, skal man oprette et testamente – f.eks. et udvidet samlevertestamente, som giver mulighed for at arve op til 7/8 af boet, hvis man har: 

• Boet sammen i mindst 2 år på dødsfaldstidspunktet 

• Eller har fælles barn eller har ventet fælles barn 

Uden testamente får samleveren intet – og arven går i stedet til første berettigede i arverækken 

Tvangsarv – den del du ikke kan råde frit over 

Du kan i et testamente selv bestemme, hvordan arven skal fordeles – men livsarvinger (børn og børnebørn) og ægtefælle har altid krav på en tvangsarv. Den udgør: 

• 25 % af den arv, arvingerne ellers ville have fået efter arveloven 

De resterende 75 % kaldes friarv og kan fordeles frit. Det giver mulighed for at tilgodese f.eks. en samlever, en velgørende organisation eller en ekstra god ven. 

Hvorfor bør man søge rådgivning? 

Selvom arveloven opstiller klare regler, bliver det hurtigt kompliceret i praksis – især ved: 

• Særbørn og sammenbragte familier 

• Større formuer 

• Særeje eller ægtepagter 

• Ønske om at sikre samlever eller bonusbørn 

• Ønske om at undgå konflikter mellem arvinger 

Hos TELLUS Advokater hjælper vi med at skabe overblik og sikre, at dine ønsker bliver respekteret – hvad enten det handler om arveret, testamente eller uskiftet bo. Vi tager udgangspunkt i netop din situation og sørger for, at alt er på plads juridisk.