Hvad gør skifteretten i forbindelse med et dødsfald?

Når en person går bort, er det ofte skifteretten, der træder til som den første instans i behandlingen af dødsboet. Mange arvinger er usikre på, hvad skifterettens rolle præcist indebærer, og hvilke regler der gælder, før dødsboet kan ryddes eller behandles. I denne artikel gennemgår vi de vigtigste punkter, så du kan få et overblik over, hvad der sker, når et dødsbo skal håndteres.

Skifterettens rolle i et dødsbo

Skifteretten er den instans, der afgør, hvordan et dødsbo skal behandles. Når en person er afgået ved døden, skal dødsfaldet anmeldes til myndighederne, hvilket typisk sker af bedemanden. Skifteretten vil derefter rette henvendelse til kontaktpersonen. Skifterettens opgave er blandt andet at sikre, at dødsboet behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning og afdødes ønsker, hvis der findes et testamente.

En central del af skifterettens arbejde er at udstede en skifteretsattest, når arvingerne har taget stilling til, hvordan dødsboet skal behandles. Dette kan ske på forskellige måder, afhængigt af om der er flere arvinger, om der findes gæld, eller om der er særlige forhold som et testamente, der skal tages højde for.

Hvornår kan dødsboet ryddes?

Arvingerne kan som udgangspunkt ikke rydde dødsboet, før skifteretten har udstedt en skifteretsattest. Denne attest er dokumentation for, at arvingerne har ret til at disponere over boet, og den fungerer som en formel godkendelse fra skifteretten.

Det er vigtigt at bemærke, at selvom der kan være praktiske behov for hurtigt at rydde en bolig – f.eks. hvis der er tale om et lejemål eller en plejebolig – må indboet ikke fordeles, sælges eller fjernes, før skifteretten har behandlet sagen. Skifteretten sikrer, at fordelingen af værdierne sker på en måde, så både arvinger og kreditorer bliver tilgodeset.

Hvordan fungerer privat skifte?

En af de muligheder, som arvingerne kan vælge, er et privat skifte. Det betyder, at arvingerne selv står for at håndtere dødsboet, herunder at opgøre værdier, betale gæld og fordele eventuelle aktiver. Privat skifte er dog kun en mulighed, hvis:

• Alle arvinger er enige om, hvordan boet skal behandles.
• Gælden ikke overstiger aktiverne
• Mindst én af arvingerne kan stille en solvenserklæring som sikkerhed.

Ved privat skifte er det vigtigt at huske, at arvingerne hæfter personligt og solidarisk for gæld i dødsboet. Det er arvingernes ansvar at sørge for, at alt håndteres korrekt.

Hvad sker der, hvis dødsboet overgår til bobestyrer?

Hvis arvingerne ikke kan blive enige, eller hvis der er kompleks gæld i boet, kan skifteretten beslutte, at dødsboet skal overgå til bobestyrerbehandling. En bobestyrer er en juridisk udpeget person, som står for at opgøre boet og sikre, at alle kreditorer og arvinger får, hvad de har krav på.

Sikring af indboet i ventetiden

Indtil skifteretten har taget stilling til, hvordan dødsboet skal behandles, bør arvingerne tage forholdsregler for at sikre afdødes ejendele. Dette kan inkludere at sørge for, at boligen er aflåst og forsikret. Har afdøde haft en indboforsikring, kan det være en god idé at kontakte forsikringsselskabet for at sikre, at forsikringen dækker, indtil boet ryddes.

Hvad skal du som arving være opmærksom på?

Når du er arving i et dødsbo, er det vigtigt at have styr på både de juridiske og praktiske aspekter. Har du spørgsmål om din rolle som arving, eller du i tvivl om processen, bør du overveje at søge professionel hjælp – f.eks. fra en advokat eller en bobestyrer – hvis dødsboet er komplekst.

Få hjælp til håndtering af dødsboet

At navigere i reglerne omkring skifteretten og et dødsbo kan være en udfordring – især når der også er følelsesmæssige aspekter involveret. Hos TELLUS Advokater ApS står vi klar til at rådgive dig gennem hele processen, uanset om det drejer sig om privat skifte, bobestyrerbehandling eller praktiske spørgsmål om boets behandling.

Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale og lad os hjælpe dig med at sikre en tryg og korrekt behandling af dødsboet.

Hvornår må man rydde et dødsbo?

Hvornår rydning af et dødsbo må finde sted, er ofte et af de spørgsmål, som vi bliver mødt med, når vi drøfter bortgangen med afdødes arvinger. Og netop rydning af dødsboet er vigtigt for mange, fordi der kan være lejemål eller en ældrebolig, som ligeledes skal opsiges og afleveres.

Det juridiske svar er klart – hovedreglen er, at samtidigt med et dødsfald ophører enhver adgang til at disponere på afdødes vegne. Dette gælder, indtil boet er udleveret fra skifteretten med baggrund i den skifteanmodning, som er fremsendt til skifteretten. Det får den betydning, at arvingerne ikke i ventetiden juridisk kan få lov til at rydde dødsboet, ligesom lejemålet ikke kan opsiges.

Gælder der andre regler, hvis du har en fuldmagt eller en fremtidsfuldmagt?

Desværre – alle fuldmagter ophører juridisk, når fuldmagtsgiveren afgår ved døden, det vil med andre ord sige, at man ikke kan lave en fuldmagt, som juridisk giver arvingerne lov til at handle – og dermed rydde dødsboet – forinden man afgår ved døden.

Hvordan sikres afdødes indbo?

Som skrevet ovenfor, kan arvingerne ikke rydde et dødsbo, førend der er udleveret en skifteretsattest. Dog bør arvingerne overveje, om der skal gøres særlige foranstaltninger for at opbevare indboet sikkert og forsvarligt, indtil dødsboet kan ryddes. Forbliver indboet i boligen, bør arvingerne sikre sig, at afdødes indboforsikring dækker dette indbo.

Hæftelse i dødsboet

Man skal som arving være opmærksom på, at arvinger i et privatskiftet dødsbo hæfter personligt og solidarisk overfor afdødes kreditorer. Hver arving hæfter dog alene med det, som arvingen har fået udleveret i forbindelse med dødsbobehandlingen, hvis arvingerne lader boet overgå til bobestyrerbehandling i stedet. Har en arving således fået udlagt indbogenstande i forbindelse med et privatskiftet dødsbo, kan arvingen blive pålagt at aflevere det udleverede retur i forbindelse med bobehandlingen, hvis det viser sig, at afdødes kreditorer ikke bliver fuldt dækket.

Rydning af dødsbo på et plejehjem?

Ved plejeboliger kan der være forskellige regler, når det handler om tømning af dødsboet. Plejehjemmene ønsker typisk, at boligen tømmes hurtigst muligt og gerne inden for få dage efter dødsfaldet. Udgangspunktet er dog det samme – afdødes indbo må ikke fordeles, førend skifteretten har taget stilling til skiftemåden.

Regler for salg og tømning af dødsbo

Først skal arvingerne finde ud af, om boet skal skiftes privat eller ved bobestyrer. For at skifte et bo privat, skal følgende betingelser være opfyldt:

• Afdøde har ikke i et testamente bestemt, at boet skal skiftes ved bobestyrer og dermed udelukket muligheden for privat skifte
• Alle arvinger skal være enige om, at boet skal skiftes privat. Kræver blot en af arvingerne, at boet skiftes hos bobestyrer, behandles boet sådan
• Boet er solvent
• Mindst en af arvingerne er myndig og solvent

Tømning af dødsbo

Hvornår kan eller skal tømning af et dødsbo finde sted? Det er et spørgsmål, som vi tit bliver mødt med. Når arvingerne vælger privat skifte, er det vigtigt, at arvingerne gør sig nogle overvejelser om, hvorvidt boet kan håndteres indenfor ovennævnte frist. Dog kan arvingerne, når skifteretten har udstedt skifteretsattest, begynde tømningen af dødsboet, idet arvingerne med skifteretsattesten er legitimeret til at tømme boet.

Fast ejendom

Boets faste ejendom skal håndteres. Når skifteretten har udstedt skifteretsattest, har arvingerne mulighed for at overdrage ejendommen enten til tredjemand eller til en af arvingerne. Arvingerne skal være opmærksomme på, at der gælder særlige regler omkring salg af fast ejendom i dødsboet.

Et eksempel på disse regler gælder i forhold til værdiansættelsen af boets faste ejendom, hvis en af arvingerne ønsker at overtage ejendommen. Overdragelsessummen kan enten være den offentlige ejendomsvurdering eller i henhold til værdiansættelsescirkulæret – på nuværende tidspunkt +/- 15% af den offentlige ejendomsvurdering, hvis der ikke er særlige omstændigheder, der taler imod. Særlige omstændigheder kan være, hvis der har været optaget lån for nyligt i ejendommen, eller ejendommen har været handlet kort tid forinden. Arvingerne skal ligeledes være opmærksomme på, at har arvingerne indhentet mæglervurdering på ejendommen, er arvingerne bundet af at benytte denne vurdering.

Salg af dødsbo

Der gælder samtidig særlige regler omkring salg af et dødsbo i forhold til skattestyrelsen. Skattestyrelsen skal have meddelelse om, at den faste ejendom er a conto udlagt til en af arvingerne senest 4. uger efter, at ejendommen er overdraget til arvingen.

Behandles boet som privat skifte har arvingerne 1 år fra dødsdagen til at realisere samtlige aktiver i boet. Det vil med andre ord sige, at den faste ejendom senest skal være solgt på 1 års dagen for dødsfaldet. Derefter har arvingerne 3 måneder – altså 15 måneder i alt – til at udarbejde boopgørelsen.

Kan ejendommen ikke sælges inden for fristen på 1 år, overgår behandlingen af dødsboet til et bobestyrerbo, medmindre arvingerne overfor skifteretten kan dokumentere, at ejendommen forventes solgt kort efter udløb af 1-årsdagen. Overgår bobehandlingen af dødsboet til bobestyrer, vil det kræve, at afdødes aktiver leveres tilbage til dødsboet. Har arvingerne fordelt eller på anden måde disponeret over midler eller aktiver, skal de indgå i den samlede boopgørelse.

Har du brug for hjælp?

Det kan være svært at overskue reglerne for salg og tømning af et dødsbo – især i en svær tid. Derfor står vi klar til at guide dig igennem det hele og hjælpe dig med at fra tømning til salg af dødsboet. Kontakt TELLUS Advokaterne i dag for kompetent rådgivning.

Et dødsbo er en juridisk og følelsesmæssig tung opgave at håndtere. Når din ægtefælle dør, er der mange praktiske overvejelser, som skal gøres i forbindelse med begravelsen, men der er også meget andet at overveje: Kan du som efterlevende blive boende i huset/på ejendommen? Er uskiftet bo den rigtige løsning for dig? Hvem skal arve hvad? Hvordan kommer du og din familie bedst videre? Og kan der være et skattemæssigt aspekt i behandlingen af dødsboet?

Du kan nemlig med fordel gøre dig nogle skattemæssige overvejelser i forbindelse med skifte af et dødsbo – eller kontakte en advokat eller en skatterådgiver, som er specialiseret indenfor området.

Er der tale om et skattepligtigt eller skattefrit bo?

Et dødsbo er skattepligtig af den indkomst, som tjenes fra 1/1 i dødsåret og indtil skæringsdagen, hvis aktiverne og nettoformuen i dødsboet overstiger 3.272.500 kr. (2024) på skæringsdagen i den endelige boopgørelse. Er aktiverne og nettoformuen under grænsen, er boet skattefritaget.

For ægtefæller gælder der en dobbelt grænse. Du og din ægtefælle må således have aktiver og en nettoformue på 6.545.000 kr., før boet er skattepligtigt.

Overstiger enten aktiverne eller nettoformuen ovennævnte grænse, overgår boet til at være et skattepligtigt dødsbo.

Omfatter boet efter afdøde således en ejendom med avancebeskatning, f.eks. en landbrugsejendom, og aktiver og nettoformue er under 6.545.000 kr. for ægtefæller, eller 3.272.500 kr. for enlige eller for længstlevende ægtefælle, som har skiftet boet efter førstafdøde, kan denne avancebeskatning blive skattefri, idet der er tale om et skattefrit dødsbo.

Men hvad tæller med i formuen?

Afdødes pensionsordninger og livsforsikringer tilfalder den begunstigede, og skal ikke medregnes i formuen. Sidder længstlevende i uskiftet bo, kan skiftet ligeledes foretages på et senere tidspunkt. Her kan afdødes forsikringer og pensioner ligeledes holdes udenfor, det kræver dog, at udbetalingerne kan lokaliseres. Jeg anbefaler derfor, at du som længstlevende opretter en særskilt konto til dine pensioner og forsikringer, således der ikke opstår tvivl om, hvor pengene er, og om disse er i behold.

Derudover tæller alle aktiver med ved beregningen, dog tæller værdien af en bolig eller et sommerhus, som afdøde kunne have solgt skattefrit, ikke med i opgørelsen af aktiverne, men skal medregnes i nettoformuen.

I forbindelse med skifte af et bo, skal du være opmærksom på, at det er aktiverne pr. skæringsdagen og ikke dødsdagen, der er afgørende for, hvad aktivmassen og nettoformuen er. Den seneste skæringsdag, der kan vælges, er 1-årsdagen for dødsfaldet i et privatskiftet bo. Du kan således vælge den skæringsdag, hvor aktierne enten har den højeste værdi, hvis dette kan rummes indenfor skattegrænsen.

Men vær opmærksom på, at der kan forekomme ændringer i formuen i boperioden, som kan have betydning for skattepligten. Derfor anbefaler jeg, at du kontakter en skattespecialist eller en revisor, som kan lave beregningerne for dig, inden du går i gang med behandlingen, således du allerede fra start har gjort dig klart, hvad formuen indeholder, om der kan være nogle usikkerheder ved enkelte af aktiverne, og hvad den økonomiske gevinst er ved at gennemføre skiftet.

Du skal være opmærksom på, at det alene er boet, der bliver skattefrit. Har afdøde haft et mellemværende med Skattemyndighederne fra januar til dødsdagen (mellemperioden), skal denne betales, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der kan samtidig være krav fra tidligere år, som ligeledes skal betales.

Du skal samtidig være opmærksom, hvis du som ægtefælle er den eneste legale arving i dødsboet efter din afdøde ægtefælle. Ved at benytte de rigtige regler, kan der være mulighed for at spare penge i skat, hvis du opfylder reglerne for skattefritagne boer, og du og din ægtefælle har ejet aktiver med en skatteavance på.  

Det afhænger således af dine personlige forhold, om det kan være en fordel for dig at skifte, eller om uskiftet bo eventuelt er den rette løsning for dig. Jeg anbefaler, at du kontakter en advokat med speciale i dødsboer og de skattemæssige aspekter heri, eller en skattespecialist indenfor dødsbobehandling. Dette kan både ske inden dødsfaldet, da der allerede inden kan gøres tiltag i forhold til at planlægge det skattefrie dødsbo, efter dødsfaldet eller hvis du nu sidder i uskiftet bo og overvejer, om dette var og stadig er den rigtige løsning for dig.