Pengene kommer hurtigt – processen er tung

Når der foreligger en afgørelse fra Erstatnings- og taksationskommissionen, er Fødevarestyrelsen hurtig til at udbetale erstatningen til minkavleren.

Processen op til – og derefter – er desværre meget tung.

Selvom minkavleren får sin erstatning udbetalt, er selve sagen ikke afsluttet med det.

Begrundelsen for dette er, at minkavleren ikke kan være sikker på, at den afgørelse, som fører til erstatningens udbetaling, er korrekt.

Alle minkerstatningssager kører nu i to spor – og med flere forgreninger. De to spor er – Den Skematiske Model og Den Forenklede Model. Ved behandlingen af de første 50 sager i 1. instans blev der udpeget nogle særlige forhold – såkaldte Kalibreringsemner – som skulle være med til at skaffe klarhed over indholdet af disse 36 forskellige problemstillinger. Den proces er ikke endeligt afsluttet endnu.

Sagerne i 1. instans bliver behandlet af Erstatnings- og taksationskommissioner, hvis personsammensætning – efter reglerne – ikke er ens i alle sager. Det har medført en uensartethed i afgørelsernes indhold.

Denne uensartethed søges nu udlignet ved, at – mig bekendt –alle afgørelser påklages til Overerstatnings- og taksationskommissionen som 2. instans myndighed.

Parterne, der er Kopenhagen Fur på vegne af minkavlerne og Fødevarestyrelsen, er blevet enige om at søge uklarhederne i 1. instans afgørelserne afklaret ved at udpege nogle særlige Ankerundetemaer, der skal behandles af Overerstatnings- og taksationskommissionerne. Når disse Ankerundetemaer er afgjort i 2. instans, skulle det begynde at lysne. For så kommer indholdet af 2. instans afgørelserne til at få afsmittende effekt på alle kommende sager, der skal behandles.

Men lige nu er der en prop. Der anvendes tid på at vurdere om den enkelte minkavler skal vælge Skematisk eller Forenklet Model. Der har ikke været afholdt besigtigelses- og taksationsforretninger i 1. instans i december 2023 samt i januar og februar måneder 2024, og det forekommer, at Minksekretariatet, der skal forberede 1. instans sagerne for Erstatnings- og taksationskommissionerne, er udfordret på sagsbehandlingskapacitet. Alle 2. instans sager, der ikke er udpeget som Ankerundesager, er sagsbehandlingsmæssigt udskudt til efter 1. juni 2024.

Hertil kommer, at nogle sager i 1. instans om muligt skal genbehandles, der hvor der har været afholdt Besigtigelses- og taksationsforretning, inden reglerne om Den Forenklede Model trådte i kraft, og hvor der endnu ikke er truffet afgørelse i 1. instans, og hvor minkavleren kunne opnå en højere erstatning i Den Forenklede Model. Dette har støtte i, at Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i brev af 20/2 2024 til alle minkavlere har oplyst, at – ”Som nævnt er det hensigten, at erstatningsniveauet generelt skal være det samme i de to ordninger.” (Det Forvaltningsretlige Ligebehandlingsprincip, min tilføjelse).

På ovennævnte grundlag har det været en god beslutning, at erstatningerne er blevet udbetalt umiddelbart efter afgørelse i 1. instans – og ikke først ved endelig afslutning af sagen, som kan være domstolsafgørelse, der i så fald vil ligge mange år frem i tiden.

Når fast ejendom skifter ejer, er hovedreglen, som findes i Tinglysningsafgiftsloven § 4, at der skal betales såvel en fast grundafgift på pt. kr. 1.850,00, som en variabel afgift svarende til 0,6% af ejerskiftesummen. En undtagelse til denne hovedregel findes i Tinglysningsafgiftsloven § 6a, der undtager selskabsretlige dispositioner i form af ejerændringer i forbindelse med bl.a. fusion/spaltning, omdannelse eller ”tilførsel af aktiver” fra den variable afgift, således alene grundafgiften udløses ved en sådan disposition.

Højesteret fastslog ved dom af 2. februar 2021, at undtagelsen i Tinglysningsafgiftsloven § 6a finder anvendelse ved interessentskabers overdragelse af fast ejendom til partnerselskaber.  Højesteret fandt efter ordlydsfortolkning af paragraffen, at både det indskydende selskab (interessentskabet) og det modtagende selskab (partnerselskabet) måtte anses for omfattet af begrebet “selskaber mv.”, hvorfor det ville kræve en indskrænkende fortolkning af Tinglysningsafgiftsloven § 6a at komme til det resultat, at den foreliggende transaktion ikke var omfattet af bestemmelsen.

Højesteretsdom var dog snævert formuleret, og der har derfor fortsat været en vis uklarhed over, hvorvidt undtagelsen i Tinglysningsafgiftsloven § 6a også finder anvendelse i tilfælde, hvor interessentskabet er modtager og således målet for ”tilførsel af aktiver”.

Dette forhold er nu foreløbigt afklaret, da Landsskatteretten efterfølgende har udtalt, at en ”tilførsel af aktiver” med et interessentskab som modtagende virksomhed er omfattet af Tinglysningsafgiftsloven § 6a, hvilket betyder, at der alene skal betales fast afgift, og at den variable tinglysningsafgift ikke finder anvendelse.

Med Landsskatterettens afgørelse er der nu en ensartet behandling af interessentskaber i forhold til afgiftsmæssige konsekvenser af ”tilførsel af aktiver” m.v.