Ugifte samlevende

Lever du i et papirløst forhold? Har du styr på, hvordan I deler, hvis I går fra hinanden, eller hvis den ene af jer dør? Et papirløst samliv er ikke underlagt samme juridiske regler som ægtepar.

Selvom I har boet sammen i en årrække som samlevende, har fået børn, hus og optaget gæld, er der ikke noget juridisk økonomisk fællesskab i jeres papirløse samliv. Det betyder ofte, at I er dårligt stillet i forhold til jeres fælles aktiver og gæld. Vil I være sikre på, at I har sikret hinanden bedst muligt, kræver det faktisk en del papirarbejde at leve i et papirløst forhold.

Det hjælper vi med! Læs mere om de forskellige forhold, der kan være vigtige af overveje herunder.

Hvis I går fra hinanden:

I et papirløst samliv bevarer man som udgangspunkt rådighed over det, man hver især ejer, og man har selv ansvaret for sin egen gæld.

Hvis I har købt en bolig i fællesskab, kan det være en god idé at oprette en samejeoverenskomst, som giver jer klare rammer for ejerforhold og udgifter vedrørende ejendommen.

Køber I aktiver i fællesskab uden en samejeoverenskomst, skal I blive enige om, hvem der skal have aktivet, hvis I går fra hinanden. Kan I ikke blive enige, kan I få hjælp af skifteretten.

Hvis I er gået fra hinanden og har I stiftet fælles gæld, vil I fortsat hæfte for gælden, I har stiftet i fællesskab. Det kan få den betydning, at stopper den ene af jer med at betale, kan kreditorerne kræve hele beløbet betalt af den anden af jer.

Det er vigtigt, at I i forbindelse med bruddet er opmærksomme på eventuelle pensionsordninger, gruppelivsforsikringer. Kontakt evt. din eller jeres pensions- og/eller forsikringsselskab for at afgøre, om der er brug for ændringer af jeres begunstigelser.

Dødsfald:

Det er en udpræget misforståelse, når mange tror, at man efter en bestemt årrække som samlevende arver hinanden, som var I ægtefæller. Virkeligheden er nemlig en helt anden. Ugifte samlevende arver nemlig ikke automatisk hinanden, heller ikke selvom I har boet sammen i 30 år, har fået børn eller købt hus. Ugifte par er dårligt stillede, hvis den ene afgår ved døden uden at I har oprettet et testamente.

Ifølge arvelovens almindelige bestemmelser, er det dine børn, der automatisk arver alt, hvad du efterlader dig, når du dør. Din samlever er ikke automatisk arving i dit dødsbo, og du risikerer derfor, at din samlever skal sælge jeres fælles hjem, før arven kan blive udbetalt til dine børn.

Når I har boet sammen i to år, har fællesbørn eller venter et barn, kan I oprette et udvidet samlevertestamente. Det sikrer, at arven efter dig går til din samlever.

Har I ikke børn sammen, er det den nærmeste familie, der arver efter dig – din nærmeste familie er efter arveloven dine forældre eller søskende. Igen er der en risiko for, at din samlever må sælge det fælles hjem, før arven til familien kan blive realiseret.

Et samlevertestamente stiller jer næsten, som var I ægtefæller. Men modsat ægtefolk skal samleveren betale 15 % i boafgift og samleveren kan ikke sidde i uskiftet bo.

Du skal samtidig være opmærksom på, om din samlever er din nærmeste pårørende på dine pensionsordninger og gruppelivsforsikringer. Hvis ikke, skal du være opmærksom på at få begunstiget din samlever, hvis du ønsker, at din samlever skal få udbetalt, hvad der måtte komme til udbetaling herfra.