Jagtloven skriver således om jagt på mindre arealer (uddrag af jagtloven):
§18 stk. 1:
Der må ikke drives jagt på eller fra et sammenhængende areal, der er mindre end 1 ha. Et areal anses for sammenhængende, uanset at det gennemskæres af vej eller jernbane, når disse lovligt kan krydses til fods.
§18, stk. 2, 1. pkt.:
Kun ejendommens ejer og dennes husstand må drive jagt på eller fra et sammenhængende areal, der er mindre end 5 ha. Et areal anses for sammenhængende, uanset at det gennemskæres af vej eller jernbane, når disse lovligt kan krydses til fods.
Jf. bemærkninger til loven:
Ved beregning af et areals størrelse i relation til bestemmelserne i §18 indgår ferske vande, dvs. søer og vandløb. I modsætning til fiskeriterritoriet er der ikke fri jagtret på ferske vande. Iflg. Jagtlovens §14 stk. 2, tilkommer jagtretten på ferske vande, der ikke er undergivet særlig ejendomsret, ejerne af de tilstødende ejendomme, således, at en bredejer har jagtret på den del af vandet, der ligger nærmere den pågældendes ejendom end nogen anden ejendom. En sø eller et vandløb ”deler” således ikke et areal i to eller flere, med mindre der er forskellige bredejere. Bredejere kan også indgå naboaftaler, således at vandarealet medregnes i det samlede areal.
Iflg. Jagtlovens §18 må der ikke drives jagt på arealer, der er mindre end 1 ha, og jagten må ikke udlejes på arealer mindre end 5 ha., med mindre der indgås naboaftaler om, at jagten på arealet udøves sammen med jagten på tilgrænsende arealer, således at det samlede areal overstiger de nævnte arealgrænser. Hensigten har især været at mindske væsentlige, jagtlige problemer i form af et uacceptabelt højt jagttryk i mose og engområder, som er opdelt i mange små parceller.
