Indbetaling af frivillig skat, jf. kildeskattelovens § 59, inden dødsfald

ForsideErhvervIndbetaling af frivillig skat, jf. kildeskattelovens § 59, inden dødsfald

Når en person dør kan det være tilfældet, at afdøde før sin død har lavet en frivillig indbetaling af skat, jf. kildeskattelovens § 59. Dette har givet anledning til tvivl i forhold til, om indbetalingerne skal medregnes, når der skal tages stilling til, om et dødsbo er skattepligtigt eller ikke.

Denne problematik har Højesteret nu berørt i en dom afsagt 26. januar 2021. Konklusionen i den konkrete sag var, at de frivillige skatteindbetalinger ikke skulle medregnes i dødsboet. Med denne dom bliver det nu slået fast, at det er muligt og helt lovligt at yde gaver eller foretage andre dispositioner, der betyder, at det efterfølgende dødsbo bliver skattefrit – også selvom formålet med dispositionerne netop var at gøre dødsboet skattefrit. Det skal dog være tale om gyldige og bindende dispositioner.

Sagen

Højesteretssagen vedrørte en kvinde, der i måneden op til dødsfaldet gav betydelige gaver til sin søn. Der var tale om både kontante gaver og gaver i form af aktier og anparter. Gaverne udløste gaveafgift, som blev betalt. Gaveoverdragelsen af aktier og anparter udløste en beskatning, som blev opgjort til omkring kr. 6,3 mio. Denne beskatning betalte kvinden som frivillig indbetaling af skat som forskud på den aktieavancebeskatning, gaven ville udløse.

Dette medførte, at da kvinden døde, var hendes resterende formue nu af en sådan størrelsesorden, at dødsboet var skattefrit – såfremt man ikke medtog den frivillige indbetaling af skatten – idet størrelsen af aktiver og den nettoformue, der nu var i dødsboet, var under den skattepligtige grænse, jf. dødsboskattelovens § 6.

Da Skattestyrelsen skulle tage stilling til, om dødsboet var skattefrit eller skattepligtigt, mente Skattestyrelsen, at den af kvinden frivillige indbetalte skat på omkring kr. 6,3 mio., skulle medregnes i boopgørelsen, hvilket ville medføre, at grænserne for skattefrihed var overskredet, og at dødsboet derfor ville blive skattepligtigt, hvorved der blev mindre i arv.

Højesterets begrundelse

En enstemmig Højesteret fastslog, at den frivillige indbetaling af skat ikke skulle indgå i boets aktiver eller nettoformue ved afgørelsen af boets skattemæssige status. Dermed forblev boets skattefrit.

I sin begrundelse i den konkrete sag fremhæver Højesteret fire forhold, som er vigtige for den fremadrettede behandling af dødsboer sammenholdt med, om frivillige indbetalinger, jf. kildeskattelovens § 59, skal medregnes eller ikke:

  • En sådan frivillig indbetaling af skat, der er foretaget af afdøde i perioden fra udløbet af det seneste indkomstår og dødsfaldet (også kaldet mellemperioden) skulle behandles på samme måde som andre skatter, afdøde måtte have betalt i perioden, idet der ikke i dødsboskatteloven var hjemmel til at behandle den anderledes.
  • Den frivillige indbetaling svarede til skatten af de avancer, der blev realiseret ved gavedispositionerne. Det blev altså ikke indbetalt mere end det, der skulle. Højesteret fastslår herefter, at den frivillige indbetaling ”i hvert fald under disse omstændigheder” ikke skal indgå ved afgørelsen af dødsboets skattemæssige status.

Formuleringen ”i hvert fald under disse omstændigheder” må betyde, at det er en konkret vurdering hver gang, og at i det omfang, man har indbetalt et større beløb end den udløste skat, vil boet kunne have et krav på udbetaling af det overskydende beløb, og dette beløb skal medregnes ved afgørelsen af boets skattemæssige status. Med denne præmis bliver det slået fast, at man altså ikke på denne måde kan omgå reglerne omkring skattepligtige boer.

  • Højesteret fastslog tillige, at det ikke kan føre til et andet resultat, at indbetalingen skete kort før dødsfaldet (dødsfaldsgave) med det formål at gøre boet fritaget for beskatning, idet der ikke var særlige lovregler, der i det konkrete tilfælde kunne medføre et andet resultat, da Skattestyrelsen efter arveloven ikke var berettiget til at gøre indsigelse mod denne gave.

Slutteligt fremhævede Højesteret, at de gaver, der var givet, og som udløste aktieavancen, var bindende for afdøde og dødsboet. Med andre ord understreger Højesteret, at der ikke har været tale om proforma, men derimod at der har været tale om reelle, gyldige og dermed bindende civilretlige dispositioner. Sådanne dispositioner skal derfor også respekteres i skattemæssig henseende.

Medarbejdere

Vi er hele tiden på jagt efter at blive dygtigere, så vi kan rådgive dig bedst muligt. Mød vores stærke team her

Find kontor

Uanset om du bor i Herning, Billund, Esbjerg eller Holstebro, er vi dit lokale advokatkontor

Spørgsmål og svar

Er du i tvivl om et af juraens mange forhold? Klik her, vi kan helt sikkert hjælpe dig godt videre.