Tortgodtgørelse på 20.000 kr.
Må en arbejdsgiver overvåge sine ansatte med tv–kamera uden at risikere at skulle betale erstatning?
Det var det, Højesteret skulle tage stilling til.
Retssagen angik, om en arbejdsgiver, E, ved hjælp af lovligt opsatte kameraer havde foretaget uberettiget tv-overvågning af C, der var ansat i ca. 3 måneder, og om hun havde krav på tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens regler.
Sagen kom for Højesteret, som lagde til grund, at E havde anvendt tv-overvågning bl.a. til at disciplinere C og kontrollere, om hun udførte sit arbejde korrekt, og at denne anvendelse af tv-overvågningen havde haft et betydeligt omfang og var foregået løbende, både når E var og ikke var på arbejdspladsen. Tv-overvågningen var ikke saglig og proportional og havde overskredet grænserne for arbejdsgiverens ledelsesret og dagældende persondatalov.
Højesteret udtalte, at en arbejdsgivers uberettigede anvendelse af tv-overvågning over for en ansat ikke i sig selv vil udløse et krav på godtgørelse for tort, og at det beror på en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder, om anvendelsen kan udløse tortgodtgørelse. Tv-overvågningen var i betydeligt omfang anvendt til løbende at kontrollere C under udførelsen af hendes arbejde, og C havde følt sig konstant overvåget, hvilket havde medført en stor psykisk belastning. Højesteret fandt på denne baggrund, at tv-overvågningen havde haft den fornødne grovhed og havde været egnet til at krænke C’s selv- og æresfølelse. Hun havde derfor krav på godtgørelse for tort, der blev fastsat til 20.000 kr.
Konklusion:
En arbejdsgivers uberettigede anvendelse af tv-overvågning over for en ansat udløser normalvis ikke godtgørelse på tort, men hvis situationen er meget grel, da kan der ydes tortgodtgørelse.