Regler omkring salg af dødsbo – enkel gennemgang

Når et dødsbo skal afvikles, er salget af boets aktiver ofte den mest omfattende opgave. Reglerne for salg af dødsbo afhænger af, hvordan boet skiftes, hvilke aktiver der indgår, og hvem der køber.

Her får du overblikket over de vigtigste regler for salg af et dødsbo.

 

Grundlæggende regler for salg – privat skifte eller ved bobestyrer?

Først skal arvingerne afklare, om boet skal skiftes privat eller ved bobestyrer. Skifteformen styrer både fristerne og arvingernes råderet over boets aktiver.

Et privat skifte forudsætter, at samtlige af følgende betingelser er opfyldt:

  • Afdøde har ikke i et testamente bestemt, at boet skal skiftes ved bobestyrer
  • Alle arvinger er enige om privat skifte. Kræver blot én arving bobestyrerbehandling, skiftes boet på den måde
  • Boet er solvent
  • Mindst én arving er myndig og solvent

 

Salg af dødsboets inventar

Boets indbo og øvrige løsøre – møbler, kunst, smykker, køretøjer og andet inventar – skal enten fordeles mellem arvingerne eller sælges.

Ved salg af dødsboets inventar kan arvingerne f.eks. benytte et auktionshus, en professionel dødsbohandler eller sælge effekterne selv.

Uanset metode er der nogle forhold, arvingerne bør være opmærksomme på:

  • Værdien af det inventar, der sælges eller udlægges til en arving, indgår i boopgørelsen
  • Mere værdifulde effekter bør vurderes, så værdiansættelsen kan dokumenteres
  • Det er en god idé at notere, hvad der sælges, til hvem og til hvilken pris

 

Dødsbo – salg af ejendom

Boets faste ejendom skal håndteres særskilt. Når skifteretten har udstedt skifteretsattest, kan arvingerne overdrage ejendommen enten til tredjemand eller til en af arvingerne. Ved dødsbo og salg af ejendom gælder der dog særlige regler – især om værdiansættelsen.

Ønsker en arving at overtage ejendommen, kan overdragelsessummen fastsættes enten ud fra den offentlige ejendomsvurdering eller efter værdiansættelsescirkulæret, der i dag tillader +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering, medmindre særlige omstændigheder taler imod.

Særlige omstændigheder kan f.eks. være, at der for nylig er optaget lån i ejendommen, eller at ejendommen er handlet kort tid forinden.

Arvingerne skal desuden være opmærksomme på, at hvis de har indhentet en mæglervurdering, er de bundet af at anvende den.

 

Salg af dødsbo til familie

Mange ønsker at holde boets værdier i familien – f.eks. ved at lade et af børnene overtage ejendommen eller købe en del af inventaret. Salg af dødsbo til familie følger de samme grundregler, men kræver ekstra omtanke ved værdiansættelsen.

Overtager en arving ejendommen som a conto-udlæg, skal Skattestyrelsen have besked herom senest fire uger efter, at ejendommen er overdraget til arvingen.

Anvendes en værdi, der ligger for langt fra markedsværdien, kan det få både skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser. En handel inden for familien bør derfor altid bygge på en korrekt og dokumenteret værdiansættelse.

 

Salg af dødsbo – skat og frister

Der gælder også særlige regler over for Skattestyrelsen og en række frister, arvingerne skal overholde:

  • Skattestyrelsen skal have meddelelse om, at fast ejendom er a conto udlagt til en arving, senest fire uger efter overdragelsen
  • Ved privat skifte har arvingerne ét år fra dødsdagen til at realisere samtlige aktiver i boet. Den faste ejendom skal med andre ord senest være solgt på 1-årsdagen for dødsfaldet
  • Herefter har arvingerne tre måneder – i alt 15 måneder – til at udarbejde boopgørelsen

Kan ejendommen ikke sælges inden for fristen på ét år, overgår behandlingen af dødsboet til et bobestyrerbo – medmindre arvingerne over for skifteretten kan dokumentere, at ejendommen forventes solgt kort efter 1-årsdagen.

Overgår boet til bobestyrer, skal afdødes aktiver leveres tilbage til boet. Har arvingerne allerede fordelt eller disponeret over midler eller aktiver, skal disse indgå i den samlede boopgørelse.

 

Salg af dødsbo og ansvarsfraskrivelse

Når et dødsbo sælges, kender arvingerne sjældent aktivernes stand lige så godt som en almindelig ejer – de har typisk hverken beboet ejendommen eller brugt indboet.

Derfor sælges aktiver fra et dødsbo ofte med ansvarsfraskrivelse. Her er det vigtigt at skelne mellem to situationer:

  • Fast ejendom: Sælges der til en forbruger, kan boet som udgangspunkt kun frigøre sig for det almindelige mangelansvar ved at benytte huseftersynsordningen – dvs. indhente tilstandsrapport og elinstallationsrapport og tilbyde at betale halvdelen af en ejerskifteforsikring. En ren ansvarsfraskrivelse (“solgt som beset”) har derimod begrænset virkning over for en forbrugerkøber og skal formuleres med omhu.
  • Indbo og løsøre: Inventar sælges typisk “som beset” og uden ansvar for fejl og mangler.

Fordi en ansvarsfraskrivelse ikke altid holder, bør formuleringen tilpasses den konkrete handel – gerne med juridisk bistand.

 

Få hjælp til salg af dødsbo

Reglerne for salg af dødsbo, frister og værdiansættelse kan hurtigt blive komplicerede – og fejl kan blive dyre for arvingerne.

Vi rådgiver om hele forløbet, fra valg af skifteform og tømning af boet til salg af ejendom og inventar samt korrekt ansvarsfraskrivelse. Kontakt os, hvis du vil sikre, at dødsboet bliver afviklet rigtigt og uden unødige afgifter.

TELLUS specialister

Få hjælp og rådgivning

Stephanie Krogh Høgh

Advokat

Kontakt os

4 + 10 =

Arveafgift 2026: Regler for børn, søskende, børnebørn mm.

Af Stephanie Krogh Høgh, Advokat med speciale i bl.a. skattefri gaver.

Uanset om du har børn eller ingen nær familie, er det vigtigt at kende reglerne for arveafgift og boafgift. Mange bliver overraskede over, hvor meget af arven der kan ende hos staten, hvis man ikke har taget stilling til sin situation i tide.

 

Arveafgift 2026 – satser overblik

Arveafgiften i Danmark er i 2026 opdelt i to typer: boafgift og tillægsboafgift. Satserne afhænger af, hvem der arver dig. Her er en oversigt over arveafgiftens satser i 2026:

  • Ægtefælle: Betaler ingen boafgift
  • Børn, børnebørn og andre nære slægtninge: 15 % boafgift af arven over bundfradraget på 392.300 kr.
  • Søskende, venner og øvrige arvinger: 15 % boafgift + 25 % tillægsboafgift – i alt cirka 36,25 %
  • Velgørende foreninger (godkendte): Fritaget for boafgift

 

Arveafgift til børn – grundlæggende regler

Hvis du har børn, betegnes de som livsarvinger, og du kan ikke frit vælge at fordele hele din arv til andre. Her betales en boafgift på 15 % af arven ud over bundfradraget (392.300 kr. i 2026).

Børn og eventuelt børnebørn er tvangsarvinger, og de har ret til mindst 25 % af den arv, du efterlader dig.

Men det resterende beløb kan du frit råde over – og her kan planlægning med testamente også hjælpe dig med at minimere boafgift og sikre, at arven bliver fordelt, som du ønsker det.

 

Arveafgift på søskende og andre ikke-nære arvinger

Når dine arvinger ikke er ægtefælle, børn eller andre nære slægtninge, skal de betale både boafgift og tillægsboafgift. Det gælder fx søskende, venner eller foreninger, du vælger at betænke.

• Boafgiften er stadig 15 % af arven ud over bundfradraget (392.300 kr. i 2026)
• Tillægsboafgiften er yderligere 25 % – dog kun af det beløb, der er tilbage efter fradrag af boafgiften

Det giver en samlet afgift på cirka 36,25 %, hvilket kan reducere arven markant for de personer, du ønsker at tilgodese. Vil du undgå det, er det værd at overveje 30 %-reglen.

 

Spar på boafgift til børn og søskende – undgå arveafgift med 30 %-reglen

Hvis du vil sikre, at dine arvinger modtager mest muligt, kan du bruge den såkaldte 30 %-regel, der kombinerer velgørenhed og skattemæssig fordel. Sådan fungerer det:

• Du opretter et testamente, hvor du betænker en velgørende forening med 30 % af din formue
• Foreningen er fritaget for boafgift
• Du bestemmer, at foreningen skal betale bo- og tillægsboafgiften for de øvrige arvinger
• Dine arvinger modtager netto 70 % – men får mere udbetalt, end hvis der ikke var brugt 30 %-reglen

Dette er især relevant, hvis du ønsker at betænke søskende, nevøer, niecer eller venner, der ellers ville blive pålagt høj arveafgift. Læs evt. mere om testamente og arveret her.

 

Eksempel på beregning af arveafgift og boafgift med og uden 30 %-reglen

Eksempel: Anne er single og har ingen børn. Hun ønsker, at hendes nevø Brian skal arve hendes formue på 1.000.000 kr.

Uden 30 %-reglen:
• Brian arver hele beløbet: 1.000.000 kr.
• Bo- og tillægsboafgift: 327.218,75 kr.
• Netto arv til Brian: 672.781,25 kr.

Med 30 %-reglen:
• 300.000 kr. til velgørende forening (fritaget for afgift)
• 700.000 kr. til Brian (modtageren)
• Boafgift betales af foreningen: 218.593,75 kr.
• Udbetalt til Brian: 700.000 kr.
• Udbetalt til forening: 81.406,25 kr.

Ovennævnte forudsætter, at den valgte forening er fritaget for boafgift.

 

Hvem arver, hvis du er ugift og barnløs?

Hvis du dør uden at have oprettet et testamente, fordeles arven efter arvelovens standardregler. Og hvis du ikke har ægtefælle eller børn – de såkaldte livsarvinger – vil arven blive fordelt som følger:

• Først til dine forældre (halvdelen til hver)
• Hvis en eller begge forældre er døde: til dine søskende og derefter deres børn (nevøer/niecer)
• Hvis ingen i den kreds er i live: til bedsteforældre og deres børn (dine forældres søskende)
• Hvis ingen arvinger findes: til staten

Denne fordeling betyder, at mange, der lever alene og uden børn, utilsigtet efterlader arven til staten, medmindre de aktivt vælger noget andet.

 

Sørg for kontrol over din arv

Har du børn, er de dine livsarvinger, og som udgangspunkt går arven til dem. Men det betyder ikke nødvendigvis, at arven fordeles, som du ønsker – og det kan få betydning for både økonomi og afgifter. Ved at oprette testamente kan du få større kontrol over fordelingen og samtidig sikre, at arveafgiften for dine børn bliver så lav som muligt.

Er du derimod ugift og barnløs, har du endnu større frihed til at vælge, hvem der skal arve dig – men også større risiko for, at arven bliver pålagt høj boafgift, hvis du ikke planlægger den rigtigt. Dette gælder især, hvis du ønsker at betænke søskende, nevøer, niecer eller venner.

 

Få hjælp til at planlægge din arv

Vi hjælper dig gerne med at oprette et juridisk korrekt testamente og rådgiver dig om arveafgift, boafgift og arveret, uanset om du har børn, er ugift eller ønsker at tilgodese bestemte personer. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om skattemæssige muligheder eller sikre, at arven ikke havner hos staten.