Regler for arveafgift og boafgift – børn, søskende, børnebørn mm.

Af Stephanie Krogh Høgh, Advokat med speciale i bl.a. skattefri gaver.

Uanset om du har børn eller ingen nær familie, er det vigtigt at kende reglerne for arveafgift og boafgift. Mange bliver overraskede over, hvor meget af arven der kan ende hos staten, hvis man ikke har taget stilling til sin situation i tide.

 

Arveafgift til børn – grundlæggende regler

Hvis du har børn, betegnes de som livsarvinger, og du kan ikke frit vælge at fordele hele din arv til andre. Her betales en boafgift på 15 % af arven ud over bundfradraget (392.300 kr. i 2026).

Børn og eventuelt børnebørn er tvangsarvinger, og de har ret til mindst 25 % af den arv, du efterlader dig.

Men det resterende beløb kan du frit råde over – og her kan planlægning med testamente også hjælpe dig med at minimere boafgift og sikre, at arven bliver fordelt, som du ønsker det.

 

Arveafgift på søskende og andre ikke-nære arvinger

Når dine arvinger ikke er ægtefælle, børn eller andre nære slægtninge, skal de betale både boafgift og tillægsboafgift. Det gælder fx søskende, venner eller foreninger, du vælger at betænke.

• Boafgiften er stadig 15 % af arven ud over bundfradraget (392.300 kr. i 2026)
• Tillægsboafgiften er yderligere 25 % – dog kun af det beløb, der er tilbage efter fradrag af boafgiften

Det giver en samlet afgift på cirka 36,25 %, hvilket kan reducere arven markant for de personer, du ønsker at tilgodese. Vil du undgå det, er det værd at overveje 30 %-reglen.

 

Spar på boafgift til børn og søskende – undgå arveafgift med 30 %-reglen

Hvis du vil sikre, at dine arvinger modtager mest muligt, kan du bruge den såkaldte 30 %-regel, der kombinerer velgørenhed og skattemæssig fordel. Sådan fungerer det:

• Du opretter et testamente, hvor du betænker en velgørende forening med 30 % af din formue
• Foreningen er fritaget for boafgift
• Du bestemmer, at foreningen skal betale bo- og tillægsboafgiften for de øvrige arvinger
• Dine arvinger modtager netto 70 % – men får mere udbetalt, end hvis der ikke var brugt 30 %-reglen

Dette er især relevant, hvis du ønsker at betænke søskende, nevøer, niecer eller venner, der ellers ville blive pålagt høj arveafgift. Læs evt. mere om testamente og arveret her.

 

Eksempel på beregning af arveafgift og boafgift med og uden 30 %-reglen

Eksempel: Anne er single og har ingen børn. Hun ønsker, at hendes nevø Brian skal arve hendes formue på 1.000.000 kr.

Uden 30 %-reglen:
• Brian arver hele beløbet: 1.000.000 kr.
• Bo- og tillægsboafgift: 327.218,75 kr.
• Netto arv til Brian: 672.781,25 kr.

Med 30 %-reglen:
• 300.000 kr. til velgørende forening (fritaget for afgift)
• 700.000 kr. til Brian (modtageren)
• Boafgift betales af foreningen: 218.593,75 kr.
• Udbetalt til Brian: 700.000 kr.
• Udbetalt til forening: 81.406,25 kr.

Ovennævnte forudsætter, at den valgte forening er fritaget for boafgift.

 

Hvem arver, hvis du er ugift og barnløs?

Hvis du dør uden at have oprettet et testamente, fordeles arven efter arvelovens standardregler. Og hvis du ikke har ægtefælle eller børn – de såkaldte livsarvinger – vil arven blive fordelt som følger:

• Først til dine forældre (halvdelen til hver)
• Hvis en eller begge forældre er døde: til dine søskende og derefter deres børn (nevøer/niecer)
• Hvis ingen i den kreds er i live: til bedsteforældre og deres børn (dine forældres søskende)
• Hvis ingen arvinger findes: til staten

Denne fordeling betyder, at mange, der lever alene og uden børn, utilsigtet efterlader arven til staten, medmindre de aktivt vælger noget andet.

 

Sørg for kontrol over din arv

Har du børn, er de dine livsarvinger, og som udgangspunkt går arven til dem. Men det betyder ikke nødvendigvis, at arven fordeles, som du ønsker – og det kan få betydning for både økonomi og afgifter. Ved at oprette testamente kan du få større kontrol over fordelingen og samtidig sikre, at arveafgiften for dine børn bliver så lav som muligt.

Er du derimod ugift og barnløs, har du endnu større frihed til at vælge, hvem der skal arve dig – men også større risiko for, at arven bliver pålagt høj boafgift, hvis du ikke planlægger den rigtigt. Dette gælder især, hvis du ønsker at betænke søskende, nevøer, niecer eller venner.

 

Få hjælp til at planlægge din arv

Vi hjælper dig gerne med at oprette et juridisk korrekt testamente og rådgiver dig om arveafgift, boafgift og arveret, uanset om du har børn, er ugift eller ønsker at tilgodese bestemte personer. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om skattemæssige muligheder eller sikre, at arven ikke havner hos staten.

Skattefri gave 2026: Hvor store gaver må du give i 2026?

Af Stephanie Krogh Høgh, Advokat med speciale i bl.a. skattefri gaver.

Hvor meget må man give sine børn i 2026?

I 2026 kan du give pengegaver inden for faste beløbsgrænser uden at betale gaveafgift. Overstiger gaven disse grænser, skal den indberettes, og der skal betales gaveafgift.

Øverst får du overblikket – derefter uddybende forklaringer.

De vigtigste satser for skattefri gave i 2026

  • Du kan give op til 80.600 kr. skattefrit til børn, børnebørn, oldebørn og samlever
    (76.900 kr. i 2025)
  • Til svigerbørn er grænsen 28.200 kr.
    (26.900 kr. i 2025)
  • Gaver over beløbsgrænsen udløser som hovedregel 15 % gaveafgift
  • Til bedsteforældre og stedforældre gælder en højere gaveafgift på 36,25 %
  • Gaver mellem ægtefæller er altid afgiftsfri – uanset beløb

Læs mere på Skats hjemmeside.

Lejlighedsgaver og større gaver

Almindelige lejlighedsgaver som julegaver, fødselsdagsgaver og jubilæumsgaver er som udgangspunkt skattefri, så længe de holder sig på et normalt niveau.

Ved større pengegaver gælder faste beløbsgrænser og regler for gaveafgift.

Gaveafgift i 2026 – de generelle regler

Hvis du giver en gave, der overstiger det afgiftsfrie beløb:

  • modtageren skal betale gaveafgift
  • gaveafgiften er normalt 15 % af det beløb, der overstiger grænsen
  • gaven skal anmeldes til Skattestyrelsen
  • fristen for gaveanmeldelse er 1. maj året efter, gaven er givet

Gavebeløb til børn, børnebørn, oldebørn og samlever i 2026

Du kan give op til 80.600 kr. pr. person uden gaveafgift.

  • Beløbet gælder pr. giver
  • Er I ægtefæller, kan I derfor tilsammen give 161.200 kr.
  • Reglen gælder også adoptivbørn og stedbørn, hvis du er gift med barnets forælder
  • Gaven skal gives af den, der ejer pengene
  • Det skal tydeligt fremgå, at der er tale om en gave – fx via bankoverførsel eller gavebrev

Gavebeløb til svigerbørn i 2026

Du kan give op til 28.200 kr. uden gaveafgift.

  • Dit barn skal være gift med svigerbarnet
  • Samlevende uden ægteskab er ikke omfattet
  • Beløbet gælder pr. giver

Gavebeløb til bedsteforældre og stedforældre i 2026

Du kan give op til 80.600 kr., men:

  • gaver over beløbsgrænsen udløser 36,25 % gaveafgift
  • afgiften er væsentligt højere end ved gaver til børn

Gaver mellem ægtefæller

Der er ingen beløbsgrænse for gaver mellem ægtefæller.

  • Alle gaver er afgiftsfri
  • Der skal ikke betales gaveafgift
  • Der er ingen krav om indberetning

Hvorfor give pengegaver, mens du stadig lever?

Der kan være flere fordele ved at give gaver, mens du stadig lever. Du får selv mulighed for at opleve glæden ved gaven, og modtageren kan bruge pengene, når behovet opstår, i stedet for først senere.

Samtidig reducerer du din formue, hvilket kan betyde, at der skal betales mindre i boafgift på et senere tidspunkt.

Gavebrev, særeje og båndlæggelse

Med et gavebrev kan du fastsætte klare vilkår for gaven. Du kan bestemme, at gaven skal være modtagerens særeje, så den ikke indgår i en eventuel deling ved skilsmisse. Du kan også vælge at båndlægge beløbet, så modtageren ikke frit kan råde over pengene, og samtidig fastlægge, hvordan og hvornår gaven må bruges.

Derudover kan et gavebrev sikre, at modtagerens kreditorer ikke kan gøre krav i gaven. For at særejet har retsvirkning, er det vigtigt, at gaven holdes adskilt fra modtagerens øvrige formue.