Sådan finder du et testamente

Skifteretten og testamenter

Skifteretten er en særlig afdeling under domstolene, der håndterer behandling af dødsboer, konkursboer og visse andre økonomiske sager. Når en person går bort, skal skifteretten tage stilling til, hvordan dødsboet skal behandles, og om der er et testamente.

Men hvordan finder man ud af, om den afdøde havde oprettet testamente? 

Det kan være en udfordring for pårørende at finde testamentet, især hvis det ikke er registreret eller opbevaret et lettilgængeligt sted. Her gennemgår vi, hvordan skifteretten håndterer testamenter, hvordan du finder dem, og hvad der sker, hvis der er flere eller uklare testamenter.

 

Hvor finder jeg et testamente?

Der findes 2 slags testamenter: Dem, der er oprettet hos notaren på dommerkontoret og registret i tinglysningen – og dem, der er oprettet mere privat, eventuelt underskrevet for vidner.

 

Hvor finder jeg et tinglyst testamente (notartestamente)?

Er testamentet underskrevet for notar, sørger notaren for, at testamentet bliver registreret i tinglysningen. Samtidig gemmer notaren et eksemplar at testamentet i dommerkontorets arkiv.

Når opretteren dør, undersøger skifteretten rutinemæssigt, om der findes et eller flere testamenter registret i tinglysningen. Så hvis arvingerne ikke kendte et notartestamente i forvejen, får de oplysningen, når de kontakter skifteretten.

Har du brug for at komme i kontakt med skifteretten i din bydel, kan du finde yderligere information her: Skifteret.

 

Hvor finder jeg ”private” testamenter?

Andre testamenter end notartestamenter bliver opbevaret der, hvor opretteren har bestemt sig til at gemme det. Det kan være i skrivebordskuffen, i en bankboks eller et pengeskab, hos en advokat – eller et helt femte sted.

Derfor kan man ikke være sikker på, at et privat testamente bliver fundet. Muligheden for, at det bliver fundet af én, der ikke bryder sig om indholdet og derfor tilintetgør testamentet, foreligger jo også.

Hvis der er mistanke om, at et privat testamente eksisterer, men det ikke kan findes, kan arvingerne forsøge følgende:

  • Kontakt advokater eller banker: Hvis afdøde har haft kontakt til en advokat eller opbevaret dokumenter i en bankboks, kan testamentet muligvis være opbevaret der.
  • Gennemgå boet grundigt: Eftersøg nøje i personlige papirer, mapper, skabe og andre steder, hvor vigtige dokumenter kunne være opbevaret.
  • Tal med pårørende: Familie eller nære venner kan have kendskab til, hvor testamentet blev opbevaret, eller om afdøde nævnte et testamente.

Hvis testamentet fortsat ikke kan findes, vil arven blive fordelt efter arvelovens regler, som træder i kraft, når der ikke er et gyldigt testamente til stede. Du er velkommen til at kontakte TELLUS Advokater ApS, hvis du har brug for hjælp til at finde rundt i arvelovens regler.

 

Hvor kan jeg se mit testamente?

Hvis du er interesseret i at se dit eget testamente, kan du finde det via Tinglysningen. Her kan du logge ind og søge dig selv frem via CPR-nummer og navn. Her finder du alle tinglyste dokumenter oprettet til din person, og du kan her åbne og finde dit testamente. 

 

Hvad gør jeg, hvis der er flere testamenter?

Normalt vil opretteren, når han eller hun laver et nyt testamente, tage stilling til, om det gamle testamente skal ophæves, eller begge testamenter skal gælde ved siden af hinanden. Men nogen gange er der ikke taget stilling til det, og så må der fortolkes på, hvad opretteren egentlig har ment.

I første omgang er det alle de mulige arvinger, der må se, om de kan blive enige om det er det nyeste eller begge testamenter, der skal gælde. Kan de ikke blive enige, må sagen afgøres af skifteretten.

I nogle tilfælde har opretteren i sit første testamente forpligtet sig til ikke at ændre sit testamente. I så fald er det det første testamente, der skal bruges, mens eventuelt senere testamenter ikke er gældende.

 

Hvornår er et testamente ugyldigt?

Et testamente, som er oprettet for notaren, er som udgangspunkt gyldigt. Det er et privat testamente, som 2 vidner har medunderskrevet på også, hvis vidnerne har afgivet en bestemt, meget udførlig erklæring om, hvordan underskrivelsen er foregået.

Et testamente, der er oprettet, mens opretteren befandt sig i en livstruende situation, er også gyldigt. Alle andre private testamenter skal tilsidesættes, hvis en person, der arver, hvis testamentet ikke var der, forlanger det.

Det betyder, at f.eks. et mundtligt testamente godt kan efterleves – bare der ikke er nogen, der protesterer imod det.

 

Det originale testamente skal forevises i skifteretten

Når arvingerne beder om at få boet udleveret fra skifteretten, skal alle de testamenter, som den afdøde havde oprettet, sendes med i skifteretten. Derfor er det vigtigt at et testamente opbevares et sted, hvor arvingerne kan finde det og få fat på det.

En bankboks er derfor ikke et særlig godt valg, fordi arvingerne først kan få adgang til bankboksen, når de har fået skifteretsattest fra skifteretten. Skifteretsattesten får de på den anden side først, når testamenterne har været forevist i skifteretten.

Kan et notartestamente ikke findes, har man som arving mulighed for at købe en autoriseret kopi på det dommerkontor, hvor testamentet er skrevet under.

Er der tale om et mundtligt testamente, forlanger skifteretten som regel, at den afdødes ønsker bliver skrevet ned, og at alle de, som ville arve, hvis testamentet ikke havde været der, skriver under på, at de vil respektere det.

Den bedste måde at oprette et testamente på er derfor at lave et notartestamente. Det eksemplar, som du selv får udleveret, skal du opbevare et sted, som dine arvinger kender.

Vælger du at lave et privat testamente, er du nødt til at fortælle nogen om det og også fortælle, hvor du har det liggende. Ellers risikerer du, at det ikke bliver fundet, eller at det først dukker op, når arven er delt ud.

Regler for arveafgift og boafgift – børn, søskende, børnebørn mm.

Uanset om du har børn eller ingen nær familie, er det vigtigt at kende reglerne for arveafgift og boafgift. Mange bliver overraskede over, hvor meget af arven der kan ende hos staten, hvis man ikke har taget stilling til sin situation i tide.

Har du børn, er de dine livsarvinger, og som udgangspunkt går arven til dem. Men det betyder ikke nødvendigvis, at arven fordeles, som du ønsker – og det kan få betydning for både økonomi og afgifter. Ved at oprette testamente kan du få større kontrol over fordelingen og samtidig sikre, at arveafgiften for dine børn bliver så lav som muligt.

Er du derimod ugift og barnløs, har du endnu større frihed til at vælge, hvem der skal arve dig – men også større risiko for, at arven bliver pålagt høj boafgift, hvis du ikke planlægger den rigtigt. Dette gælder især, hvis du ønsker at betænke søskende, nevøer, niecer eller venner.

 

Arveafgift for børn – grundlæggende regler

Hvis du har børn, betegnes de som livsarvinger, og du kan ikke frit vælge at fordele hele din arv til andre. Børn og eventuelt børnebørn er tvangsarvinger, og de har ret til mindst 25 % af den arv, du efterlader dig.

Men det resterende beløb kan du frit råde over – og her kan planlægning med testamente også hjælpe dig med at minimere boafgift og sikre, at arven bliver fordelt, som du ønsker det.

 

Arveafgift på søskende og andre ikke-nære arvinger

Når dine arvinger ikke er ægtefælle, børn eller andre nære slægtninge, skal de betale både boafgift og tillægsboafgift. Det gælder fx søskende, venner eller foreninger, du vælger at betænke.

• Boafgiften er 15 % af arven ud over bundfradraget (346.000 kr. i 2025)
• Tillægsboafgiften er yderligere 25 % – dog kun af det beløb, der er tilbage efter fradrag af boafgiften

Det giver en samlet afgift på cirka 36,25 %, hvilket kan reducere arven markant for de personer, du ønsker at tilgodese. Vil du undgå det, er det værd at overveje 30 %-reglen.

 

Hvem arver, hvis du er ugift og barnløs?

Hvis du dør uden at have oprettet et testamente, fordeles arven efter arvelovens standardregler. Og hvis du ikke har ægtefælle eller børn – de såkaldte livsarvinger – vil arven blive fordelt som følger:

• Først til dine forældre (halvdelen til hver)
• Hvis en eller begge forældre er døde: til dine søskende og derefter deres børn (nevøer/niecer)
• Hvis ingen i den kreds er i live: til bedsteforældre og deres børn (dine forældres søskende)
• Hvis ingen arvinger findes: til staten

Denne fordeling betyder, at mange, der lever alene og uden børn, utilsigtet efterlader arven til staten, medmindre de aktivt vælger noget andet.

 

Spar på boafgift til børn og søskende – undgå arveafgift med 30 %-reglen

Hvis du vil sikre, at dine arvinger modtager mest muligt, kan du bruge den såkaldte 30 %-regel, der kombinerer velgørenhed og skattemæssig fordel. Sådan fungerer det:

• Du opretter et testamente, hvor du betænker en velgørende forening med 30 % af din formue
• Foreningen er fritaget for boafgift
• Du bestemmer, at foreningen skal betale bo- og tillægsboafgiften for de øvrige arvinger
• Dine arvinger modtager netto 70 % – men får mere udbetalt, end hvis der ikke var brugt 30 %-reglen

Dette er især relevant, hvis du ønsker at betænke søskende, nevøer, niecer eller venner, der ellers ville blive pålagt høj arveafgift. Læs evt. mere om testamente og arveret her.

 

Eksempel på beregning af arveafgift og boafgift med og uden 30 %-reglen

Eksempel: Anne er single og har ingen børn. Hun ønsker, at hendes nevø Brian skal arve hendes formue på 1.000.000 kr.

Uden 30 %-reglen:
• Brian arver hele beløbet: 1.000.000 kr.
• Bo- og tillægsboafgift: 327.218,75 kr.
• Netto arv til Brian: 672.781,25 kr.

Med 30 %-reglen:
• 300.000 kr. til velgørende forening (fritaget for afgift)
• 700.000 kr. til Brian (modtageren)
• Boafgift betales af foreningen: 218.593,75 kr.
• Udbetalt til Brian: 700.000 kr.
• Udbetalt til forening: 81.406,25 kr.

Ovennævnte forudsætter, at den valgte forening er fritaget for boafgift.

 

Få hjælp til at planlægge din arv

Hos Tellus Advokater hjælper vi dig gerne med at oprette et juridisk korrekt testamente og rådgiver dig om arveafgift, boafgift og arveret, uanset om du har børn, er ugift eller ønsker at tilgodese bestemte personer. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om skattemæssige muligheder eller sikre, at arven ikke havner hos staten.

Aflysning af tingbogens servitutter på ejendommen

Hvad er tinglyste servitutter – og hvad er udfordringen ved forældelse?

På langt de fleste ejendomme i Danmark er der tinglyst servitutter, der beskriver særlige rettigheder eller bestemmelser, der er pålagt ejendommen.

Imidlertid er rigtig mange af disse servitutter forældede, fordi tiden er løbet fra dem. Det kan for eksempel være gamle færdselsretter, vandingskontrakter, jagtlejeaftaler, servitutter om udstykning, bebyggelseskrav, byggelinjer og meget andet.

 

Tinglyste servitutter kan være en udfordring for ejendomshandler

Når vi som rådgivere for enten køber eller sælger af fast ejendom gennemgår tingbogen, møder vi ofte problemer med ejendommens tinglyste servitutter – de er måske blevet tinglyst på et forkert matrikelnummer, har været tidsbegrænset og er aldrig er blevet aflyst efter udløb.

Disse problemer kan trække ekspeditionstiden ud i forbindelse med sagens behandling og kan let medføre, at det bliver dyrere for alle parter.

I nogle tilfælde kan servitutterne ligefrem forhindre gennemførelsen af handelen, have indflydelse på belåning af ejendommen eller endda presse prisen på ejendommen.

 

Sådan får du aflyst en tinglyst servitut

Den, der er anført som påtaleberettiget i servitutten, har retten til at aflyse en servitut – men det kan være svært at finde vedkommende. Det kan nemlig være alt lige fra nedlagte forsyningsselskaber, amter eller virksomheder, som ikke eksisterer mere – til f.eks. arvinger efter en afdød person.

Der findes muligheder for at aflyse servitutter uden den såkaldte ”påtaleberettigede”, men der stilles strenge krav til den dokumentation, som skal leveres. Det kan f.eks. være:

  • Der skal dokumenteres, at servitutten er uden betydning for ejendommen – fx fordi den er forældet, ikke længere kan udnyttes, eller formålet er bortfaldet.

  • Der skal fremlægges dokumentation for faktiske forhold, der viser, at servitutten ikke længere giver mening – fx ændret vejforløb, bygninger, eller lokalplaner.

  • Der skal ofte foreligge en kommunal udtalelse eller erklæring, hvis servitutten har offentligretlige elementer.

  • Der kan kræves en erklæring fra landinspektør eller anden fagperson, som bekræfter, at servitutten ikke længere har retslig betydning.

 

Oprydning af servitutter før salg

Aflysning er servitutter medfører derfor ofte ekspeditionstider på flere måneder. Vi opfordrer derfor til, at man som ejer af fast ejendom gør sig klart, at det er mindst lige så vigtigt at få ”ryddet op” i tingbogen, som det er at gøre ejendommen salgsklar rent fysisk.

Man bør derfor på et tidligt tidspunkt før en handel underskrives, få sin advokat til at lave et ”sundhedstjek” af tingbogen, og forsøge at få slettet de gamle, overflødige servitutter, uanset om man måske skal eje ejendommen i mange år endnu.

På den måde har man sikret sig mod ”overraskelser”, når man skal til at sælge, og ejendommen kan også bedre holde sin værdi såvel i relation til pantsætning, som i tilfælde af salg. Du kan finde ejendommens servitutter ved at slå den op i tinglysningen.

 

Kontakt os for hjælp til aflysning/oprydning af servitutter

Har du brug for hjælp til at gå tingbogen for din ejendom igennem og ”få ryddet op”, er du meget velkommen til at kontakte os hos TELLUS advokater på 76 60 23 30.