Når en person dør uden testamente, træder arvelovens regler i kraft. De bestemmer, hvem der arver, og hvordan arven bliver fordelt. Mange tror, det hele går automatisk – men realiteten er, at der kan opstå mange spørgsmål og situationer, hvor loven ikke nødvendigvis stemmer overens med, hvad afdøde havde ønsket. Her gennemgår vi arvelovens vigtigste regler, så du får et klart overblik. 

Tre arveklasser – hvem arver først? 

I Danmark er arvinger opdelt i tre arveklasser: 

1. Første arveklasse: Ægtefælle, børn og børnebørn (livsarvinger) 

1. Anden arveklasse: Forældre, søskende og deres børn 

1. Tredje arveklasse: Bedsteforældre, mostre, onkler og fastre 

Hvis der findes arvinger i en arveklasse, går hele arven til dem. Arvinger i de næste klasser kommer først i spil, hvis der ikke er nogen i den foregående. 

Ægtefællens arveret – og retten til uskiftet bo 

Hvis afdøde var gift, har ægtefællen en lovbestemt arveret. Arven bliver fordelt mellem ægtefælle og eventuelle livsarvinger: 

• Ægtefællen arver halvdelen af formuen 

• Den anden halvdel fordeles ligeligt mellem afdødes livsarvinger 

Findes der ingen børn, arver ægtefællen det hele. 

Derudover har ægtefællen mulighed for at sidde i uskiftet bo – altså at vente med at udbetale arven til børnene. Det kræver dog, at der er fælleseje og ikke særeje, og at livsarvingerne ikke modsætter sig det. Er der børn fra et tidligere forhold (særbørn), kræver det deres samtykke. 

Samlevere – ingen arveret uden testamente 

Mange tror fejlagtigt, at samleveren automatisk arver. Det gør man ikke ifølge arvelovens regler. Ønsker man at sikre sin samlever, skal man oprette et testamente – f.eks. et udvidet samlevertestamente, som giver mulighed for at arve op til 7/8 af boet, hvis man har: 

• Boet sammen i mindst 2 år på dødsfaldstidspunktet 

• Eller har fælles barn eller har ventet fælles barn 

Uden testamente får samleveren intet – og arven går i stedet til første berettigede i arverækken 

Tvangsarv – den del du ikke kan råde frit over 

Du kan i et testamente selv bestemme, hvordan arven skal fordeles – men livsarvinger (børn og børnebørn) og ægtefælle har altid krav på en tvangsarv. Den udgør: 

• 25 % af den arv, arvingerne ellers ville have fået efter arveloven 

De resterende 75 % kaldes friarv og kan fordeles frit. Det giver mulighed for at tilgodese f.eks. en samlever, en velgørende organisation eller en ekstra god ven. 

Hvorfor bør man søge rådgivning? 

Selvom arveloven opstiller klare regler, bliver det hurtigt kompliceret i praksis – især ved: 

• Særbørn og sammenbragte familier 

• Større formuer 

• Særeje eller ægtepagter 

• Ønske om at sikre samlever eller bonusbørn 

• Ønske om at undgå konflikter mellem arvinger 

Hos TELLUS Advokater hjælper vi med at skabe overblik og sikre, at dine ønsker bliver respekteret – hvad enten det handler om arveret, testamente eller uskiftet bo. Vi tager udgangspunkt i netop din situation og sørger for, at alt er på plads juridisk.